TOTO DOKTRINEN

 

 

 

 

 

 DEN NYE VERDENSORDEN

 

 

 

22. udgave påbegyndt maj 2020

 

UDGIVET AF 22’s SOLFOND


Gratis Copyright 

 

 

 22 DOKTRINEN 1
 

HINSIDES FORNUFTEN

 

 Møder med en Sjælsmester og en Absolut Mester: Den genkomne Jesus Kristus

 

22 DOKTRINEN 2

BROEN

 

Nedstigningen af og principperne givet af: Den genkomne Jesus Kristus

 
 

22 DOKTRINEN 3

BLØDGØRINGEN AF STENHJERTET

 

Den genkomne Jesu Kristi Jordiske, Englelige, Guddommelige og Åndelige bryllup

 

 

22 DOKTRINEN 4


DEN HELLIGE GRAL

 

Fire eventyr, der beskriver en buddhistisk og tre hinduistiske arketyper, og ToTo Doktrinen, der beskriver den Hellige Gral

 

 

22 DOKTRINEN 5

 

SYNTESENS AVATAR

 

Den genkomne Jesu Kristi liv efter livet samt Livets Træ fra Kabbalaen

 

 

 

 

 

 22 DOKTRINEN 1

FEMTE DIMENSION

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

HINSIDES FORNUFTEN

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

DET FEMININE:

DET EMOTIONELLE

 
Indhold del 1

 

 

KAPITEL 2

ANSIGT TIL ANSIGT MED MESTEREN
 

ANKOMST HOS MESTEREN

TELEPATI

UNDER PÅVIRKNING AF MESTERENS UDSTRÅLING

MESTEREN - MIN GURU

SPØRGSMÅL TIL MESTEREN

GUDS VILJE

HOVMOD 1.

UNIVERSEL KÆRLIGHED

BØN

GUD I ET MEDMENNESKE

MESTERENS UVIDENHED

EN CLAIRVOYANT DRØM

MESTERENS UDSTRÅLING

SJÆLENS SPEJL

AFSKED

 

KAPITEL 3

ÅNDELIGE OPLEVELSER

 

BESTANDIG ERINDRING

MESTERENS SVAR PÅ ET BREV

SELVSKABTEMANIFESTEREDE FORHINDRINGER

VARSEL OM MIT MØDE MED TOTO

ERINDRINGSBILLEDE FRA EN TIDLIGERE INKARNATION

SELVMORD

INDVIELSEN FINDER STED, NÅR DISCIPLEN ER PARAT

REJSEBESLUTNING

 

KAPITEL 4

PILGRIMSREJSE

 

VARSEL OM DEN MAGISKE RING

PSYKOTROPIKA 2.

EVENTYRENES GAMLE MAND

DEN MAGISKE RING.

DEN MAGISKE RINGS HELBREDENDE KRÆFTER

EVENTYRENES GAMLE KONE

DEN MAGISKE RINGS OPLYSENDE KRÆFTER

SELVCENTRERING

TILKNYTNING

ANKOMSTEN TIL LYKSALIGHEDENS HOTEL

PALMEBLADSARKIVERNE

FØRSTE MØDE MED TOTO

TOTOS EGODØD

REJSEPLANER

ANDET MØDE MED TOTO

SAMTALE I BADET

VIDEREGIVELSE AF DEN MAGISKE RING

IMOD ALLE ODDS

KÆRLIGHEDSRINGEN

EN PRØVE

TOTOS OPGAVE

1001 NATS EVENTYR

PILGRIMSREJSENS AFSLUTNING

 

Indhold 1  Indhold 2  Indhold 3  Indhold 4 Indhold del 5

 

 

INITIERINGEN

 

Jeg gik ned mod havet og satte mig på stranden.

Medens jeg stirrede ud over havet, huskede jeg Mesteren.

Hvordan Gud bragte os sammen, er noget, jeg kan undre mig over.

Han levede i det fjerne Østen, jeg i det høje Nord.

En dag var jeg gæst hos en af hans tjenere i Nord.

Dette besøg var et resultat af forskellige strømninger i mit liv.

 

BARNETRO

 

Jeg voksede op i en ateistisk familie, og da jeg ville i søndagsskole for at få glansbilleder ligesom nogle af de andre børn, fortalte mine forældre, at søndagsskolens lærere talte om Gud, men Han fandtes ikke i Virkeligheden.

Desuden fik jeg at vide, at Han var skabtmanifesteret af svage Sjæle, der ikke kunne se i øjnene, at døden er et sort hul, hvor man sover for evigt, når livet er forbi.

Da jeg kom i folkeskolen, fik jeg at vide, at det ikke passede, at Gud fandtes og var en meget gammel mand, der havde levet altid, og at Han var god og kærlig og elskede alle mennesker.

Hans navn var Jahve, og Han var usynlig og talte på en måde, som almindelige mennesker ikke kunne høre, så de blev kun klar over, at Han levede, fordi der fandtes nogle ualmindelige mennesker, der både kunne se og høre Ham.

Jeg fik indtryk af den gang, at der var mange ligesom mine forældre, der troede, at det var noget de ualmindelige mennesker fandt på, fordi de var ude på at snyde de almindelige mennesker, men der var også mange, der troede på dem, især hvis de kunne lave mirakler ligesom Moses.

De ualmindelige fortalte, at Gud boede oppe i Himlen, og herfra så Han ned på Jorden og holdt øje med, om menneskerne rettede sig efter de ti vigtige regler, som Han havde lavet til dem.

De gode troede på Gud og rettede sig efter reglerne, men de onde gjorde det ikke.

Gud fandt på forskellige måder at pine de onde på, indtil de blev gode.

Selvom man ikke skulle tro det, elskede Gud også de onde, og det kunne man se på, at Han sørgede over det, når Han var nødt til at pine dem.

Gud syntes, at nogle af de ualmindelige var særligt gode, fordi de rettede sig så meget efter Ham, at de var villige til at slå deres egne børn ihjel, hvis Han sagde, at de skulle.

Til gengæld ville Han slå alle deres fjender ihjel, hvis de ellers havde brug for at få nogen slået ihjel.

Han gav særlige belønninger til dem, der var så gode, at de valgte at holde med Ham frem for alle andre.

De behøvede ikke at tænke på, hvordan de skulle få deres ønsker opfyldt, for det ville Han sørge for, og i tilgift fik de lov til at være sammen med Ham i Paradiset, når de døde.

Derudover fik jeg at vide, at Paradiset var en have oppe i Himlen, hvor de havde det så vidunderligt, at de hellere ville være der end nogen andre steder.

Men på et tidspunkt var der ingen, der ville rette sig efter Ham alligevel, og derfor besluttede Han sig for at slå alle menneskerne i Verden ihjel, undtagen Noah og dyrene, men det hjalp heller ikke så meget, og derfor var Han stadigt nødt til at pine menneskerne med jævne mellemrum.

For eksempel fik jeg at vide, at Han en gang sendte en engel til en by for at finde ud af, hvem der troede på Ham der i byen, men det var der kun én eneste, der gjorde.

Den troende fik besked på at tage sin kone med sig ud af byen, og da han var taget af sted, slog Gud resten af folkene i byen ihjel ved at brænde dem op med svovl og ild.

Konen fik at vide, at hun ikke måtte vende sig om og se, hvad Gud gjorde ved dem, hun kendte, men da hun gjorde det alligevel, var Gud nødt til at forvandle hende til en støtte af salt.

Jeg fik at vide, at Gud også havde andre midler til at pine dem, der ikke rettede sig efter Ham.

Når man døde en gang, ville Han møde én og fortælle, at Han godt vidste, om man havde hørt til de gode eller de onde, medens man levede.

Hvis man hørte til de onde, sendte Han én til helvede, hvor djævelen boede.

Helvede var et sted, der lå nedenunder jorden, og der var frygteligt at være, fordi menneskerne hele tiden blev brændt med svovl og ild ligesom menneskerne i den by, Gud brændte ned.

Fordelen ved at blive pint af Gud, medens man levede, var, at man kunne risikere at blive god af det, eller også kunne man dø af det, men djævelen kom man først ned til efter, at man var død, så derfor kunne han blive ved med at pine én til evig tid.

Djævelen var let at kende fra alle andre, for han havde altid en trefork med sig og var enten sort eller rød og meget grim, og desuden havde han en hale og horn i panden ligesom et dyr, men han var også meget snu og havde lært at gøre sig usynlig eller skjule sig i mørket, så han var svær at opdage.

Han elskede at pine og plage så mange som muligt, og derfor ville han gerne have, at der var mange, der var onde, så Gud ville lade ham få dem, når de døde.

Han forsøgte at gøre mennesker onde ved at gøre sig usynlig og hviske dem i øret, at de skulle gøre noget ondt, som de aldrig kunne have fundet på af sig selv.

Der var mange, der ikke opdagede, at det var djævelens værk, før det var for sent, så man skulle altid være på vagt overfor det, man tænkte på.

Dem, der ikke opdagede, at det var ham, der hviskede i deres øre, fik han mere og mere magt over, så de kom til at tilhøre ham, når de døde, og det problem ville Gud ikke hjælpe dem med, for det var deres egen skyld, at de havde været så dumme.

Det fik mig til at undre mig, for eftersom Gud var den stærkeste af de to, kunne Han let have taget de mennesker fra djævelen og sagt til Ham, at de ikke havde ment noget ondt med det, de havde gjort, men det gjorde Han ikke, for så kunne det være, at djævelen ville blive så sur over, at Gud blandede sig i, at han hviskede til folk, at han ikke længere ville hjælpe Gud, og hvor skulle Gud så gøre af alle dem, Han havde brug for at sende til helvede?

De gode græd meget over, at der var så mange, der ikke ville tro på Gud, og de onde var så onde, at de ligefrem grinede af dem, der troede på Gud, så til sidst så Gud ingen anden udvej end at sende sin eneste Søn ud af Himlen og ned på Jorden for at fortælle de onde, at de skulle tro på Gud nu, for ellers blev det en alvorlig sag.

Hans Søn hed Jesus, og han var gået med til at komme ned på Jorden og lave mirakler for, at det skulle blive lettere for mennesker at tro på Gud.

Han var også gået med til at blive pint og slået ihjel på en uhyggelig måde, og derfor elskede Gud ham mere end alle andre, for når menneskerne så det, kunne de sikkert forstå, at det var synd for Gud, at de ikke havde troet på Ham i så lang tid, at Han var nødt til at behandle sin eneste Søn på den måde.

Medens Jesus gik på Jorden, lovede han, at han ville komme ned fra Himlen igen mange år efter, at han var blevet pint og slået ihjel, for han kunne ikke dø rigtigt ligesom andre mennesker, fordi han var Guds Søn.

Til den tid ville han se, om det havde hjulpet, at han og Gud havde gjort alt det for menneskernes skyld.

Dem, der ikke havde forbedret sig, ville han pine, og dem, der havde fortrudt, at de ikke havde troet på Gud før i tiden, ville blive tilgivet og få lov til at sidde ved siden af Jesus.

Det var særligt fint at sidde der, for han sad ved Guds højre side, men der var ingen, der vidste, hvem der sad ved Guds venstre side.

 

Indhold del 1 

OPGØR MED GUD
 

Jeg syntes også, at det var synd for Gud, at menneskerne ikke ville tro på Ham.

Jeg ville godt tro på Ham og gøre det, Han ville have mig til.

Jeg ville endda være så god at holde med Ham frem for alle andre og glædede mig til at få alle mine ønsker opfyldt, når jeg bad Ham eller Jesus om noget.

Mine forældre ville ikke gå med til at lade mig få en hund, så jeg bad Gud om en hund mange gange, men det hjalp ikke noget, for jeg fik ikke en hund alligevel.

Ikke en gang et marsvin, selvom jeg ellers var gået med til at nøjes med et marsvin.

Jeg tænkte, at Gud måske ikke kunne høre mig, så jeg måtte hellere bede Jesus om det, men det hjalp heller ikke noget.

Jeg begyndte at få en fornemmelse af, at hverken Gud eller Jesus kunne lide mig.

Det, syntes jeg, var tarveligt, men det holdt jeg hemmeligt, for noget af det værste, man kunne gøre, var at synes noget dårligt om Gud eller Jesus.

Jeg besluttede at gå meget i kirke for at få Gud og Jesus til at kunne lide mig.

En dag smed en præst mig ud af kirken og sagde, at det ikke var et sted for børn.

Det overbeviste mig om, at Gud og Jesus virkelig ikke kunne lide mig, og jeg sluttede mig nu til de onde, der mente, at Gud ikke fandtes, og som udtalte sig i nedsættende vendinger om Ham, hvis Han overhovedet blev nævnt.

Selvom jeg ikke kunne få øje på, at Gud straffede mig for det, begyndte jeg at frygte Guds hævn, når jeg døde, og regnskabets time kom.

Dødsfrygten hobede sig langsomt op til en følelse af håbløshed og melankoli i en sådan grad, at jeg begyndte at længes efter døden for at få det overstået og få at vide, om Gud fandtes og ville hævne sig, eller om døden var et sort hul, som mine forældre mente.

 

LIVSMÅL
 

Som ungt menneske søgte jeg efter et mål for mit liv.

 

Jeg så nærmere på de mennesker, der var rige og magtfulde, ved at læse om dem i ugebladene, men jeg syntes ikke, at de havde noget, som jeg ønskede mig.

 

Jeg så også nærmere på de smukke og de berømte, men jeg syntes heller ikke, at de havde noget, som jeg ønskede mig.

 

Jeg tænkte, at jeg gerne ville have en mand, som jeg elskede, og som elskede mig.

 

Jeg ville også gerne have nogle vidunderlige børn, som rakte deres små arme op mod mig, når jeg kom hjem fra arbejde.

 

Jeg fik en mand og opdagede, at kærligheden mellem os ikke gav mig den tilfredsstillelse, som jeg havde forestillet mig.

 

Jeg fik et barn og syntes ikke, at kærligheden mellem os, gav mig den tilfredsstillelse, som jeg havde håbet på.

 

Jeg havde fået mine ønsker opfyldt, men de slukkede ikke den ejendommelige længsel, jeg havde i mig, og som jeg ikke længere kunne sætte navn på.

 

PSYKOTROPIKA 1

 

Da jeg nærmede mig de femogtyve, gik mit ægteskab i opløsning, og jeg drev videre i livet uden at støde på noget, der kunne tilfredsstille mig.

Det var oppe i tidsånden at eksperimentere med forskellige substanser for at opnå bevidsthedsudvidelse, og jeg begyndte at ryge indisk hamp sammen med min søster og hendes mand.

Under hampens påvirkning opnåede jeg udvidede bevidsthedstilstande, som gjorde det muligt for mig at opleve livet fra nye perspektiver.

For en tid gav dette mig den tilfredsstillelse, jeg havde længtes efter.

Både min søster, hendes mand og jeg blev begejstrede for den Verden, der åbnede sig for os ved hjælp af hampen, og til sidst røg vi dagligt.

Vi brugte især de udvidede bevidsthedstilstande til at lytte til musik og tale om livet.

Min søsters mand var åndeligt indstillet.

Han var den første, jeg havde mødt, siden min barndoms opgør med Gud, der ikke brugte ordet Gud som et bandeord.

Han talte om Gud, som om Han fandtes, og jeg undrede mig over, hvordan han kunne holde ud at tage Gud alvorligt.

Han havde skrevet nogle digte om sit forhold til Gud, som han læste op sommetider, når vi havde røget sammen, og de gjorde et dybt indtryk på mig med deres beskrivelser af et smukt og smerteligt kærlighedsforhold, som lå ud over noget, jeg havde oplevet.

Han lavede også malerier af Gud, som forestillede en eksploderende kraft, og min forestilling om Gud som en gammel mand med langt hvidt skæg begyndte at vakle.

Samtidigt skabtemanifesterede disse oplysninger modstand og frygt i mig, for min barnetro sad stadigt så dybt, at det, trods alle mine anstrengelser, ikke var lykkedes at ryste den af mig, og min barndoms Gud krævede, at man kun måtte se på Ham som Gud.

Hvis jeg nu begyndte at antage et nyt synspunkt, valgte jeg nok en afgud, og så ville Han sikkert hævne sig, når jeg døde.

Min søsters mand introducerede også begrebet reinkarnation, genfødsel i liv efter liv, og jeg begyndte at håbe, at min barndoms forståelse af Gud, døden og helvede ikke var sand.

Han talte om at komme Gud nærmere gennem indre oplysning og om meditation som en måde at opnå det på, og jeg blev igen interesseret i at finde ud af noget om Gud og rystede min modstand og min frygt af mig.

På et tidspunkt begyndte virkningen af hampen at ændre sig.

Jeg forblev i min normale bevidsthedstilstand i dens mest forvirrede og mistroiske udgave i stedet for at føle mig opløftet til udvidede, klare og intuitive bevidsthedstilstande.

Inspireret af min søsters mand og hampens udvidede bevidsthedstilstande begyndte jeg i stedet at undersøge tidens tilbud om at lære at meditere.

I ny og næ fik jeg et glimt af noget, der mindede om den tabte virkning af hampen, men ikke i tilstrækkelig grad, så jeg fortsatte min søgen.

 

Indhold del 1 

INDVIELSE 1

 

En dag skulle jeg møde en kvinde, som også mediterede.

 

Da vi mødtes, fortalte hun om sin Mesters arbejde, der bestod i overførsel af højere bevidsthedstilstande, som han og hans tjenere, der kaldes præceptorer, transmitterer ind i disciplenes hjerte, og hun foreslog, at jeg modtog en transmission fra hende for at opleve det.

 

Vi satte os overfor hinanden med lukkede øjne.

 

Hun begyndte at transmittere.

 

Jeg fik med det samme en vision, hvor jeg så en lysstråle, der strømmede ud fra hendes tredje øje med retning mod mig, og fik indtryk af at bevæge mig af sted med stor fart frem mod noget, som jeg ikke vidste, hvad var.

 

Følelsen af fart tog af.

 

Lyset delte sig i to stråler og berørte mig direkte i to chakraer på den øverste del af mit bryst, og her skabtemanifesterede de et let pres for så at glide ind med en kildrende fornemmelse.

 

Dernæst følte jeg et skarpt knæk i hovedet og genoplevede en begivenhed fra fortiden, som jeg havde glemt.

 

Erindringen forsvandt, og en vision af sarte pastelfarver, der blandede sig med hinanden, dukkede frem.

 

Til sidst føltes det, som om en hånd blidt strøg ned over bagsiden af mit hoved.

 

Indtil da havde jeg kun set noget med mit indre øje, når jeg drømte om natten eller dannede mig erindringsbilleder af en situation eller et menneske, jeg tænkte på.

 

Det var aldrig faldet mig ind, at det kunne lade sig gøre at se andet, så da mit tredje øje opfangede lyset fra præceptorens tredje øje, åbnede jeg mine fysiske øjne for at se, om sollyset udefra var kommet ind i værelset og spillede på mine øjenlåg, men det var ikke tilfældet.

 

Jeg vidste ikke noget om det tredje øje, chakraer, udrensning af gamle sindbilleder eller Det Hvide Lys, som rent faktisk har et anstrøg af gråt på samme måde som en tåget solstråle, der lyser ned gennem et hul i skylaget på en overskyet dag.

 

Selvom jeg havde en splintrende hovedpine, da jeg gik derfra, var jeg imponeret.

 

To dage senere sad jeg igen i præceptorens hjem og modtog transmission.

 

Igen så jeg Det Hvide Lys.

 

Denne gang strømmede det ud fra hele hendes overkrop og gled mod mig som en vældig bølge, der absorberede mig og fyldte mig med lykke.

 

Jeg syntes, at livet var vidunderligt, og jeg ønskede at blive i dette lykkeskabende lys altid.

 

Til sidst så jeg mig selv i miniature sidde i bunden af en grå blomst.

 

TVIVL

 

Jeg fortalte andre om mine oplevelser og forventede, at de ville ønske at undersøge Mesterens transmission, men i stedet betvivlede de min tilregnelighed

 

Det gjorde mig usikker, og jeg begyndte selv at betvivle den.

 

Jeg anspændte mig til det yderste for at få øje på sindssygen, men kunne ikke opdage den, hverken hos mig selv eller de andre mediterende, så jeg rystede frygten af mig og fortsatte med at modtage transmissioner og andre vejledninger fra præceptoren.

 

Når hun talte om Mesteren, blev jeg særligt opmærksom.

 

En dag nævnede hun, at han havde mavesår.

 

Jeg blev rystet.

 

Hvis det virkelig var sandt, at han var en Mester, hvorfor helbredte han så ikke sig selv?

 

Min barndoms Gudebillede dukkede igen op til overfladen og fik mig til at tænke, at hvis han havde været Jesus, ville han have helbredt sig selv.

 

Måske var han ikke en Mester i Virkeligheden, men en af mørkets magter, som brugte lyset til at fange folk ind, og når de så var fanget ind, ville de blive klar over, at det hele i Virkeligheden havde været djævelens blændværk.

 

Det gik op for mig, at selvom det skulle vise sig ikke at være tilfældet, havde jeg inderst inde håbet at få hans hjælp til at slippe for lidelser, men hvordan skulle han kunne hjælpe mig med det, når han selv led af en sygdom?

 

Jeg havde imidlertid ikke lyst til at opgive de udvidede bevidsthedstilstande, så jeg besluttede, at jeg måtte vente og se, hvordan alting udviklede sig, og rystede frygten af mig.

 

Mit ønske om at møde Mesteren personligt voksede, og endelig kom den dag, hvor jeg stod ansigt til ansigt med ham for første gang.

 

Indhold del 1 

 

ANSIGT TIL ANSIGT MED MESTEREN

 

ANKOMST HOS MESTEREN

 

Vi var en gruppe på tolv europæere, som var rejst sammen til New Delhi, og vi havde besluttet, at seks af os skulle rejse til Mesteren i den første uge, medens de andre seks ventede i New Delhi og omvendt, for der var ikke så meget plads på hans gård.

 

Jeg skulle være med i den første gruppe, men tre af gruppemedlemmerne var blevet enige om at tage en taxa fra New Delhi til Shahjahanpur, og de var taget af sted uden at fortælle det til resten af os, som havde planlagt at tage toget næste morgen.

 

Da jeg opdagede det, overtalte jeg de to andre til at tage en taxa sammen med mig, men jeg var rasende på de tre, der var taget af sted uden os.

 

Vi ankom til Shahjahanpur ud på aftenen og spurgte folk i byen om vej, men det tog lang tid, før vi omsider mødte et menneske, der vidste, hvem Mesteren var.

 

Det gjorde mig nedslået, for hvis han var en stor åndelig Mester, som jeg havde fået at vide, forekom det mig mærkeligt, at næsten ingen i hans egen by vidste, hvem han var.

 

Da vi kom ind på gårdspladsen, fik jeg øje på de tre andre, der stod halvvejs bortvendt fra os på en terrasse.

 

Jeg fór over til dem og sagde rasende til den ene: "Synes du, at du kan være det bekendt?," men da han vendte ansigtet mod mig, gik jeg i stå og så forbløffet på ham.

 

Hans ansigt havde en fredfyldt stråleglans, som ikke havde været der, da jeg så ham tolv timer tidligere i New Delhi.

 

TELEPATI
 

I det samme vendte alle hovedet mod en korridor i højre side af bygningskomplekset.

 

Mesteren kom gående ud derfra.

 

Han var en spinkel, tynd og skaldet mand på 74 år.

 

Lidt foroverbøjet kom han hen imod os, og i det samme opstod der en tanke i mit hoved, som, jeg vidste, ikke var min egen: "Hvem forstyrrer freden?"

 

I et åndeløst øjeblik gik det op for mig, at telepati eksisterer.

 

I næste øjeblik gik det op for mig, at det var mig, der forstyrrede freden.

 

Først blev jeg skamfuld, og så blev jeg vred.

 

Det var uretfærdigt, at jeg blev angrebet på den måde.

 

Det var ikke mig, der havde begået en fejl, men de andre.

 

På uforklarlig vis følte jeg, at Mesteren ikke delte mit synspunkt, og blev forvirret.

 

UNDER PÅVIRKNING AF MESTERENS UDSTRÅLING

 

Han passerede forbi os med en kort hilsen ved at lægge håndflade mod håndflade foran brystet og nikke let med hovedet.

 

Denne hilsen kaldes Namaste eller Gudshilsnen og betyder: "Jeg hilser Gud i dig."

 

Han satte sig på en stol på terrassen, og jeg og den øvrige gruppe af europæiske og indiske disciple satte os på stole i en halvkreds omkring ham.

 

Endnu var der ikke blevet mælet et ord.

 

Af og til så jeg undersøgende på ham.

 

Han havde strålende, smukke øjne, og hans ansigt var lyst af stråleglans.

 

Hans udstråling var intens.

 

Jeg fik en påtrængende trang til at meditere og lukkede øjnene.

 

Et vældigt billede af Jesus på korset rullede op for mit indre øje og forsvandt.

 

Endnu et spørgsmål, som ikke var mit eget, dukkede op i mine tanker: "Hvorfor er du kommet?"

 

Jeg svarede også i tankerne: "Jeg er kommet for at få bevis for...............noget."

 

Jeg vred hjernen: "Hvorfor var det nu, jeg var kommet?"

 

Jeg rodede rundt i mine tanker, men fandt intet svar.

 

Jeg indså, at jeg ikke selv vidste, hvorfor jeg var kommet, men forsøgte at vride et spørgsmål ud af min hjerne, fordi jeg fornemmede, at Mesterens opmærksomhed ville rette sig mod noget andet, hvis jeg ikke havde noget at spørge om, men alle mine tanker var ebbet ud og efterlod mig i en tilstand af stilhed og en følelse af lykke.

 

Indhold del 1 

MESTEREN - MIN GURU

 

Efter nogen tid åbnede jeg øjnene og så imponeret på Mesteren.

 

Han så lige frem for sig, og jeg så mig lidt om og opdagede, at en anden discipel sad med lukkede øjne.

 

"Han er i sandhed en Mester," tænkte jeg, "aldrig har jeg oplevet noget lignende."

 

Lidt efter lidt havde vi alle åbnet øjnene, og snart gik snakken livligt mellem Mesteren og os.

 

Da han bød os godnat, ønskede jeg at vise, at jeg nu betragtede ham som min Mester, min Guru.

 

Jeg ventede til de andre var begyndt at gå og derfor ikke kunne høre mig, lavede Gudshilsnen og sagde: "Godnat. Min Mester."

 

Nu var det sagt højt.

 

SPØRGSMÅL TIL MESTEREN

 

Mesterens ældste søn bestyrede gården og hans kone, deres to døtre, en gammel tjenestepige og en kontormand hjalp til.

 

Næste morgen blev vi vækket af et af Mesterens børnebørn, en ung kvinde, som sagde, at morgenmaden var rede.

 

Vi gik ned, og Mesteren sad allerede i en krog af gårdspladsen i den tidlige morgensol og røg på sin hookah.

 

Hans hookah udsendte en behagelig krydret og sødlig duft, og senere fandt jeg ud af, hvad der var i den.

 

I bunden var der et lag melasse, dernæst tobak og ovenpå tobakken glødende trækul, som holdt ild i tobakken.

 

De indiske disciple sad i en halvcirkel omkring ham på jorden, og jeg syntes pludselig, at jeg ikke havde tid til at spise morgenmad og slugte den i en fart for at slutte mig til gruppen.

 

Jeg ønskede at høre hans svar på mit mest brændende spørgsmål og spurgte: "Hvad er døden?"

 

"Føler du ikke morgenens fred?" spurgte han forbavset.

 

"Næh, jeg har for mange spørgsmål," svarede jeg.

 

"Skriv dem ned, og jeg vil besvare dem et for et," sagde han.

 

Jeg gik op på mit værelse med det samme, men da jeg satte kuglepennen til papiret, opstod endnu et spørgsmål, som ikke var mit eget: "Hvordan ville det hjælpe mig, at han forklarede, hvad døden er?"

 

Jeg indså, at selvom Mesteren kunne besvare spørgsmålet til min tilfredshed, ville mit næste spørgsmål være: "Gad vide om det, han siger, er rigtigt?"

 

Jeg tog fat på mit næste spørgsmål, men på samme måde indså jeg, at jeg ikke ville være i stand til at bruge svaret til noget, og før jeg så mig om, var jeg udtømt for spørgsmål.

 

Undrende gik jeg ned og satte mig sammen med de andre disciple foran Mesteren uden at spørge ham om noget.

 

GUDS VILJE

 

Mesteren sad sædvanligvis på sin terrasse og arbejdede med disciplene, som sad i en halvkreds omkring ham.

 

Jeg lagde mærke til, at en bestemt kvinde ofte sad i stolen lige overfor ham, og jeg ville gerne selv sidde i centrum for hans lykkeskabende opmærksomhed.

 

Jeg besluttede at sætte mig på den stol næste gang, vi samledes om ham, men næppe havde jeg sat mig, før jeg følte, at jeg havde opført mig upassende.

 

Jeg rejste mig, gik ligesom tilfældigt ud på gårdspladsen og satte mig på en anden plads, da jeg kom tilbage.

 

Jeg undrede mig over hændelsen og besluttede at gentage forsøget, men resultatet var det samme.

 

Da vi tredje gang gik derned, ankom jeg som den sidste.

 

Den eneste stol, der var ledig, var stolen overfor Mesteren.

 

Glædestrålende satte jeg mig ned.

 

Jeg havde hørt udtryk som: "Alle vores hovedhår er talte," eller "Ikke en spurv falder til jorden uden, at det er Guds vilje."

 

Efter mine oplevelser med stolene begyndte jeg at overveje, om det mon kunne være rigtigt, for hvis det spillede en rolle hvilken stol, jeg satte mig på, var det andet måske også rigtigt.

 

En dag spurgte en anden discipel Mesteren om det, og han svarede leende: "Ja, men det modsatte er også sandt. Guds vilje bevæger sig ikke uden, at skabningernemanifestationerne ønsker det."

 

Indhold del 1 

HOVMOD 1

 

En session, hvor Mesteren eller hans præceptorer transmitterer Det Hvide Lys til en gruppe eller en enkelt person, kaldes en sitting.

 

Det åndelige arbejde, der foregik, når vi var sammen med ham, bestod som oftest i, at han gav os en sitting om morgenen og om aftenen.

 

Desuden foregik en del af arbejdet automatisk ved, at vi sad sammen med ham og blev påvirket af hans udstråling.

 

En aften ledede Mesteren en gruppesitting, som varede usædvanligt længe, og han trak vejret dybt som en person, der sover.

 

Jeg var blevet øm af at sidde så længe på det hårde lergulv og listede ud af værelset for at gå ud i den bagerste gård og fortælle den unge kvinde, der var hans barnebarn, at han var faldet i søvn og spørge hende, hvad vi skulle gøre.

 

Hun sagde, at hun ville tage hunden ud i gården og få den til at gø.

 

Så ville han nok vågne.

 

Jeg listede tilbage, og lige idet jeg gled ind gennem døren, så han direkte på mig, og så var hans øjne lukkede igen.

 

Få minutter efter gøede hunden i gården, og Mesteren standsede sittingen.

 

Da jeg og det ægtepar, jeg delte værelse med, skulle til at sove, sagde hustruen: "Det var sandelig godt, at du havde mod til at gøre noget, ellers havde vi siddet der endnu."

 

Ved denne tanke brast vi i latter, og da vi først var begyndt at le, kunne vi ikke holde op igen.

 

Vi lo i timevis ad alt mellem Himmel og Jord, og jeg var glad og tilfreds med mig selv, da vi omsider faldt i søvn.

 

Næste morgen var Mesterens transmission næppe begyndt, før jeg begyndte at skamme mig, og jeg blev forvirret, for jeg forstod ikke hvorfor.

 

Det faldt mig ind, at jeg havde grund til at skamme mig over min opførsel den foregående aften.

 

De andre havde tålmodigt afventet begivenhedernes gang, selvom de også var ømme af at sidde på gulvet, men jeg havde ikke været tålmodig, og så var jeg oven i købet hovmodig nok til at mene, at jeg stod over dem på grund af min handling.

 

Det var ikke faldet mig ind, at begivenheden kunne ses fra denne vinkel, og min følelse af skam voksede.

 

Til sidst trillede tårerne ned over kinderne på mig.

 

Jeg havde ikke før tænkt på mig selv som hovmodig eller utålmodig, men efter sittingen besluttede jeg, at jeg ikke mere ville tillade mig selv at være sådan.

 

UNIVERSEL KÆRLIGHED

 

En eftermiddag sad vi sammen med Mesteren på terrassen.

 

Samtalen skiftede mellem mange emner, men snart gled stemmerne forbi mit øre som en svag summen i baggrunden.

 

Jeg var opslugt af at iagttage Mesterens ansigtsudtryk og håndbevægelser, medens han talte, samtidigt med, at jeg sank dybere og dybere ned i en følelse af salighed.

 

Taknemmeligt tænkte jeg: "Oh Mester. Jeg elsker dig."

 

I samme øjeblik holdt han op med at tale og lænede sig tilbage i stolen, som om han havde hørt, hvad jeg tænkte, og det føltes også som om, der opstod en særlig forbindelse mellem os.

 

Et øjeblik efter genoptog han den afbrudte samtale.

 

Jeg ønskede at undersøge, om det var et tilfælde, så næste dag stillede jeg mig på et sted, hvor jeg kunne se ham, men han ikke mig.

 

Jeg koncentrerede mig, genskabtemanifesterede følelsen og gentog tanken.

 

"Jeg elsker også dig," lød det lydløst i mine tanker, og han drejede ganske rigtigt hovedet i den retning, hvor jeg stod, og igen opstod denne følelse af, at der opstod en særlig forbindelse mellem os.

 

Jeg blev glad og troede, at hans kærlighed var en særlig gunstbevisning til mig alene, men da jeg fortalte det til en af de andre disciple, sagde hun, at hun også kendte den oplevelse.

 

Senere hørte jeg også andre disciple, både mandlige og kvindelige, give udtryk for lignende oplevelser og forstod, at Mesterens kærlighed var universel.

 

BØN

 

I Mesterens forslag til daglig praksis indgik der en kort bøn, men jeg havde modvilje mod bøn, så den havde jeg endnu ikke brugt.

 

En aften på terrassen fik Mesteren os alle til at brøle af grin igen og igen, og jeg blev så let og lys i sindet, at jeg besluttede mig til at bruge bønnen, og da vi kom op på vores værelse, spurgte jeg hustruen, om hun ville lære mig den.

 

Jeg gentog den efter hende et par gange, og så lagde vi os for at sove.

 

I tankerne gentog jeg bønnen et par gange, og med et sæt følte jeg mig opløftet til en følelse af stor højde, som henlå i saligt mørke.

 

I nogen tid svævede jeg der, og dernæst så jeg for mit indre øje mig selv glide ned gennem en lang, mørk tunnel.

 

I det fjerne kunne jeg se udgangen, og den var fyldt med Det Hvide Lys.

 

Efter denne oplevelse gav jeg slip på min modvilje mod bøn.

 

Indhold del 1 

GUD I ET MEDMENNESKE

 

En morgen var hustruen syg, og hun sagde til sin mand og mig, at vi ikke måtte sige det til nogen, fordi hun følte sig sikker på, at alt ville få det rette forløb, når hun var sammen med Mesteren.

 

Senere den morgen kom en læge hen til hende og spurgte til hendes helbred, og hun spurgte os, om vi havde sagt det til nogen, men det havde vi ikke.

 

Hun strålede som en sol og sagde: "Lige meget hvad der sker med én, så tager Mesteren sig af det. At tænke sig, hvordan vidste han, at jeg var syg?"

 

Lægen foreskrev nogle homøopatiske mediciner, som hun skulle tage punktligt tre gange om dagen, vendte sig mod mig, gav mig medicinen og instruerede mig om, hvornår hun skulle have hvad.

 

Da han gik, blev jeg til min irritation klar over, at det forventedes, at jeg skulle give hende medicinen.

 

Jeg syntes, at det var en indskrænkning af min frihed, at jeg skulle holde øje med tiden, så jeg ikke blot kunne hengive mig fuldstændigt til mine oplevelser med Mesteren.

 

Desuden havde jeg en fornemmelse af, at Mesteren gjorde mig til hendes tjener, og det fik mig til at føle, at han elskede hende mere end mig.

 

En bibelsk sætning gik gennem mit hoved: "Er jeg min broders vogter?"

 

Jeg blev ubehageligt berørt, da jeg huskede, at det var Kains svar til Gud, da Gud spurgte, hvor Abel var efter, at Kain havde slået ham ihjel.

 

Jeg overvejede at give medicinen til hendes mand, men tøvede, for hvis det var Mesterens ønske, at jeg skulle gøre det, ville han måske straffe mig på en eller anden måde, hvis jeg ikke gjorde det.

 

Jeg havde ikke lyst til at sige til hende, at hun selv måtte sørge for at tage sin medicin, for hun sad og så lykkeligt frem for sig og gentog: "Tænk, hvordan vidste han, at jeg var syg? Mesteren sørger da også for alt."

 

Modvilligt påtog jeg mig opgaven, men var ikke særligt omhyggelig med at give hende medicinen til tiden.

 

Næste eftermiddag så jeg lægen stå sammen med hende på gårdspladsen og skyndte mig derover.

 

Han var utilfreds med virkningerne af medicinen og var ved at foreskrive noget andet, medens han instruerede en anden kvinde om, hvad hun skulle have og hvornår.

 

Jeg følte, at min opgave blev givet til en anden, fordi jeg havde været uansvarlig og bad en stille bøn om at få en chance til.

 

I det samme vendte lægen sig mod mig, tog medicinen fra den anden kvinde, gav den til mig og instruerede mig.

 

Jeg blev lettet, og herefter sørgede jeg for at give hende medicinen punktligt, til hun var rask igen.

 

Nogle gange var det også sket, at nogle af de indiske disciple fortalte mig, hvordan jeg skulle meditere, og jeg blev irriteret over det.

 

Hvorfor fortalte de mig det?

 

Lignede jeg en begynder?

 

Hvordan kunne de se det?

 

Jeg lyttede ikke til det, de sagde, men en eftermiddag da vi sad sammen med Mesteren på gårdspladsen, korrigerede han min meditationsform.

 

Hans transmission begyndte at strømme mod mig, og jeg lukkede øjnene.

 

Derefter følte jeg, hvordan min bevidsthed blidt blev fokuseret i hjertet og lå og gyngede der, indtil transmissionen standsede.

 

Jeg var begyndt at tro, at Mesteren vidste alt om, hvad der foregik med mig på grund af vores telepatiske kontakt, og begivenhederne med lægen og de andre disciple fik mig til at mene, at Mesteren ikke alene vidste alt, hvad der foregik med mig, men at han også på en eller anden mystisk måde var til stede i alle de begivenheder, jeg deltog i, så han kunne styre mit liv og min udvikling i den rigtige retning nu, da han var blevet min Guru.

 

Jeg var således begyndt at tro, at han var alvidende og almægtig, og dermed havde jeg for første gang fået den tanke, at Guds kvaliteter kunne tilskrives et medmenneske, og at Guds indflydelse på mit liv havde noget med mine medmennesker at gøre.

 

MESTERENS UVIDENHED

 

En eftermiddag på terrassen faldt samtalen på helbredende urter.

 

Mesteren fortalte os, at han en gang havde været hos lægen, og da havde han vidst, hvordan de forskellige mediciner i lægens flasker virkede bare ved at holde dem i hånden.

 

Lægen havde været forbavset over det og havde sagt, at alt det, Mesteren sagde, var korrekt.

 

Da han havde fortalt det, lænede han sig tilbage i stolen og så rundt på os som et glad barn, der var stolt af det, han havde udrettet og nu forventede, at omgivelserne kom med en passende reaktion.

 

Ingen sagde noget, og jeg stirrede betuttet på ham.

 

Vidste han da ikke selv, at han var alvidende, så det der skulle vel være hans mindste kunst?

 

Indhold del 1 

EN CLAIRVOYANT DRØM

 

En nat havde jeg en usædvanlig drøm.

 

Jeg drømte, at jeg gik ud på badeværelset på Mesterens gård for at tage bad.

 

Da jeg kom derud, lå Mesteren i et nyt forsænket badekar, der var bygget i gulvet, sammen med en kvinde, som også var hans discipel, og som var begyndt at meditere før mig.

 

Jeg blev lidt perpleks over situationen, men tænkte, at det nok var i orden, når det drejede sig om Mesteren, og hoppede selv ned i badekarret.

 

Så snart jeg lå der, forsvandt den anden kvinde, og jeg var glad for en lejlighed til at være alene med ham.

 

Han lagde armene om mig.

 

Seksuelle følelser rejste sig i mig, men det håbede jeg, at han ikke opdagede.

 

Jeg lå musestille og ventede på, hvad der mere ville ske, men intet skete, og han steg ud af badet.

 

Medens vi stod der og tørrede os, kom han også ind gennem døren.

 

Jeg så forvirret fra den ene til den anden, men så tog den Mester, der var kommet ind ad døren, en brandslange og spulede Mesteren ved siden af mig med den.

 

Hans fremtoning smeltede bort ligesom voks på en dukke, og en smuk, ung mand stod ved siden af mig i stedet for Mesteren.

 

Jeg forlod Mesterens gård sammen med ham.

 

Vi gik i lang tid på en kant mellem landet og havet.

 

Ned mod havet var der et dybt fald.

 

Han sagde ikke noget, og jeg ventede på, at noget skulle ske.

 

På et tidspunkt kom vi til en slags butik, der lignede en cylinder med spidst tag.

 

Der var en luge i væggen, og jeg stak hovedet ind og så mig om.

 

Der var alle slags mærkværdigheder derinde.

 

Den unge mand sagde, at jeg kunne vælge det, jeg ville have derfra.

 

Et øjeblik blev jeg fristet af et spejl, som, jeg troede, var magisk.

 

Jeg havde en følelse af, at mit valg var afgørende, og derfor ville jeg ikke tage chancer på grund af et spejl.

 

Jeg trak hovedet ud igen og sagde, at der ikke var noget derfra, jeg ønskede.

 

Den unge mand forsvandt, og jeg befandt mig pludselig på et hvidt slot.

 

Jeg var blevet ført dertil mod min vilje, og da jeg ankom, kom en mand i rullestol hen for at tage mig i øjesyn.

 

Han skræmte mig af en eller anden grund, og jeg veg tilbage, men han fulgte efter.

 

Jeg lavede nogle håndbevægelser, og han rullede sin stol baglæns og forsvandt.

 

Herefter blev jeg badet af tjenere i et stort forsænket badekar, som var bygget midt i et smukt rum.

 

Derefter blev jeg klædt på i gennemsigtige gevandter og stillet op på række sammen med nogle andre piger i lignende gennemsigtige gevandter.

 

Jeg fik at vide, at en brud til prinsen ville blive udvalgt blandt os.

 

Prinsen selv var kun et barn, og den udvalgte skulle giftes med hans stedfortræder, som skulle lede riget, indtil prinsen selv blev voksen nok til at kunne overtage både bruden og riget.

 

Jeg følte, at det ikke var det rigtige for mig at blive den udvalgte og overvejede, hvordan jeg kunne gøre mig grim.

 

I det samme blev det annonceret, at den udvalgte var fundet.

 

Der opstod livlig snak, og jeg benyttede lejligheden til at smutte ud af salen.

 

På vejen bort listede jeg ind i stedfortræderens værelse.

 

Han lå i dyb søvn og var en smuk ung mand med sort, krøllet hår, svungne øjenbryn og lange, tykke, sorte øjenvipper, der hvilede ned over hans kinder.

 

Et øjeblik var jeg ked af, at jeg ikke var den udvalgte.

 

Jeg overvejede, om jeg skulle smutte ind og se prinsen, men opgav det igen, for han var jo kun et barn endnu.

 

Pludselig befandt jeg mig foran lågen, der førte ind til Mesterens gård.

 

Mit tøj var forrevet og snavset, og jeg havde et par våde sokker i hånden.

 

Træt slæbte jeg mig over gårdspladsen.

 

Mesteren sad i en krog i solskinnet sammen med en gruppe disciple og reagerede ikke på, at jeg var vendt tilbage.

 

Jeg gik op på mit værelse, tog tøjet af, tog et bad, klædte mig på i en lang, ren, hvid bomuldskjole og gik ned og satte mig blandt de andre disciple foran Mesteren.

 

Så snart jeg havde sat mig, følte jeg transmissionens velgørende kraft strømme ind i mig og fylde mig op.

 

Træt, men tilfreds, lukkede jeg øjnene og gled ind i meditation.

 

Da jeg vågnede, følte jeg intuitivt, at jeg havde haft en clairvoyant drøm om fremtiden.

 

Jeg var oprevet over den, fordi jeg troede, at den sagde til mig, at på et tidspunkt ville jeg forlade Mesteren for at være sammen med en ung mand, som så ud som Mesteren, men som ikke var ham.

 

Dernæst ville jeg gå igennem en række strabadser og til sidst vende tilbage til Mesteren i en tilsølet tilstand med et par våde sokker i hånden som tegn på mine fejltagelser.

 

Jeg tænkte, at det var bedst at undgå fejltagelserne og grublede over, hvordan jeg kunne undgå, at drømmen blev til Virkelighed, men indså, at jeg ikke kunne regne ud, hvordan jeg skulle undgå noget, som jeg ikke vidste, hvad kunne være.

 

Indhold del 1 

MESTERENS UDSTRÅLING

 

Modvilligt indså vi, at den sidste af vores syv dage med Mesteren var kommet.

 

Den anden gruppe ville ankomme i løbet af aftenen, og jeg så frem til at se dem igen.

 

Jeg var i spisestuen, da jeg hørte dem ankomme og skyndte mig ud for at sige goddag, men da jeg kom ud på gårdspladsen, standsede jeg overrasket og blev stående og så på dem fra lang afstand.

 

En dirrende uro strømmede ud fra dem, og ethvert ønske om at gå dem i møde forlod mig.

 

Deres bagage var lige blevet taget af rickshawerne, og de stod lidt inden for porten og så trætte og farveløse ud.

 

Den dirrende uro, der omgav dem, vibrerede gennem den ophøjede fred, som fandtes på Mesterens gård, og som jeg var blevet en del af.

 

Først da jeg oplevede kontrasten, forstod jeg, hvorledes Mesterens udstråling havde påvirket min tilstand af væren.

 

SJÆLENS SPEJL

 

Da gruppen var blevet indkvarteret, gik vi hen til terrassen.

 

Jeg var spændt på at se, hvilken stol jeg ville få, og da jeg nåede derhen, sad både den nye og den gamle gruppe der allerede.

 

Den eneste ledige stol var den overfor Mesteren.

 

Lykkeligt satte jeg mig ned og så på ham.

 

Jeg ønskede at gøre et eller andet for at vise ham, hvor taknemmelig jeg var for, at jeg havde mødt ham, men jeg kunne ikke komme i tanker om noget.

 

Pludselig så han mig direkte ind i øjnene.

 

Jeg så ind i hans øjne, som åbnede sig for mig på en meget speciel måde.

 

Det forekom mig, at slør efter slør løftede sig fra dem, og jeg så dybere og dybere.

 

Jeg så og så, men lige meget hvor dybt jeg så, var der stadigt uanede dybder at se.

 

Det varede måske nogle få sekunder, men jeg var overvældet.

 

Det havde været som at se ind i evigheden!

 

AFSKED

 

En eller anden hviskede til mig, at vores taxa var kommet.


Jeg bøjede mig frem og sagde det til Mesteren med blød og afdæmpet stemme.


Vi rejste os for at tage afsked og sagde farvel en efter en.

 

Da vi kom tilbage til New Delhi, følte vi vores nyerhvervede tilstand forstyrret af storbyens larm og uro og blev enige om at tage til vores respektive hjemlande i stedet for at blive i New Delhi i den uge, vi havde planlagt.

 

ÅNDELIGE OPLEVELSER

 

 BESTANDIG ERINDRING

 

Det var mærkværdigt at vende tilbage til mine sædvanlige omgivelser, for de var de samme, som de havde været for ti dage siden, men jeg havde forandret mig.

 

Jeg oplevede ofte den samme tilstand, som jeg havde haft sammen med Mesteren.

 

Når tilstanden ikke var der, prøvede jeg på at fremkalde den og opdagede, at et effektivt middel til at opnå den var at tænke på ham.

 

Så jeg gjorde det til en vane at tænke på, hvordan det havde været at være sammen med ham, og på hvad der var sket, medens jeg havde været det.

 

Jeg gik også i gang med at læse hans bøger, og i en af dem stod der, at det, jeg foretog mig, kaldes Bestandig Erindring, og at det var et af hans forslag til træning af ens åndelige fokuseringsevne.

 

Efterhånden, som jeg talte med andre mediterende både fra Mesterens og andre meditationssystemer, og min åndelige fokuseringsevne samtidigt udviklede sig, forstod jeg, at et menneske sædvanligvis vælger sin åndelige vejleder med henblik på at opnå sin egen bevidste kontakt med Gud, men da det er vanskeligt at fokusere sin bevidsthed på noget så abstrakt som den tomhed i fokuseringspunktet, der er nødvendig for at kunne høre, se, føle eller fornemme Gud, kan man bruge sin udvalgte vejleder til at skabemanifestere sig et indre fokuseringspunkt ved hele tiden at rette sine tanker mod vedkommende dagen igennem.

 

Dette er imidlertid kun en fordelagtig praksis, hvis vejlederen har en kapacitet, der gør det muligt for disciplen at opleve Guds egenskaber i ham/hende.

 

Indhold del 1 

MESTERENS SVAR PÅ ET BREV

 

Sommetider undrede jeg mig over, hvad det egentlig var, jeg ønskede fra Mesteren.

 

En gang havde jeg forestillet mig, at erfaring med oversanselige fænomener som fx. telepati ville tilfredsstille min længsel efter at få et svar på et eller andet, som jeg ikke selv vidste, hvad var, men de oversanselige erfaringer, som jeg havde haft sammen med Mesteren, havde ikke bragt mig nærmere mit mål, som jeg heller ikke vidste, hvad var.

 

Til sidst besluttede jeg at skrive til ham, at jeg jævnligt blev grebet af tvivl om, hvem han var, hvad han kunne udrette, og hvad hans formål var, og hans svar på dette brev var overvældende, i særdeleshed fordi han ikke sagde eller skrev ét ord.

 

Jeg blev samtidigt klar over, at jeg ikke behøvede at sidde foran ham i Indien for at kunne modtage hans transmission.

 

Godt og vel en uge efter brevets afsendelse fik jeg feber og måtte lægge mig i sengen.

 

Jeg følte intuitivt, at min febertilstand skyldtes, at Mesteren havde modtaget mit brev og transmitterede så magtfuldt til mig, at mit fysiske system blev ophedet, og derfor besluttede jeg at meditere, selvom jeg havde fået at vide, at det var bedst ikke at gøre det under sygdom.

 

Jeg lå ned i sengen og mediterede, men pludselig følte jeg det, som om jeg sad op, og det var første gang, jeg oplevede, at min kropsfornemmelse var et andet sted end der, hvor min fysiske krop befandt sig.

 

Det fik mig til at mene, at Mesteren ønskede at vise mig, at han evnede at bringe mig i kontakt med mit astrale legeme.

 

Om aftenen hørte jeg lette løbende trin på trappen, der førte op til mit soveværelse.

 

Jeg var alene i huset og lyttede ængsteligt.

 

Pludselig fornemmede jeg, at min søster stod i døråbningen usynlig for mit indre og ydre øje.

 

Hun rystede på en hjerteskærende måde, og en klagen nåede mit indre øre: "Jeg fryser, og jeg er så ensom."

 

Mit mave trak sig sammen af medfølelse.

 

Uden ord eller tanke svarede jeg: "Så kom og varm dig her hos mig."

 

Jeg løftede dynen og følte en let vægt, da et usynligt væsen halvt så stor som jeg lagde sig ned ved siden af mig.

 

Jeg ønskede at sige noget, men kunne ikke længere finde ud af, hvordan man kommunikerede uden tanke eller ord.

 

I stedet tænkte jeg: "Vil du have, at jeg kommer og besøger dig?"

 

Jeg fik ikke noget svar, og følelsen af vægten ved siden af mig var også forsvundet.

 

Jeg håbede at opnå klarhed over oplevelsen ved at sammenligne den med hendes, så den følgende dag ringede jeg og spurgte, hvad hun havde oplevet på det tidspunkt.

 

Hun sov.

 

På trods af den manglende bekræftelse fra hendes side følte jeg, at Mesteren havde vist mig, at han evnede at bringe mig i kommunikation med andre væsener i den indre Verden på en særlig måde, der var uden ord eller tanker og dog alligevel klarere og mere direkte end, når jeg udtrykte mig ved hjælp af ord eller tanker.

 

Om eftermiddagen besluttede jeg igen at meditere og havde en vision af en mærkværdig cylindrisk genstand, der drejede sig om sin egen akse samtidigt med, at den bevægede sig fremad i rummet.

 

Fra genstandens nord- og sydpol løb der en slags rør med forskellige farver i enderne.

 

Da den forsvandt, fyldtes mit synsfelt med en blå Himmel med ovale åbninger.

 

Jeg opdagede, at farverne i de ovale åbninger umærkeligt skiftede farve til tonerne af en Himmelsk musik, jeg aldrig har hørt lignende før eller siden.

 

"Åh, det må være sfærernes musik," tænkte jeg.

 

Langt senere indså jeg, at det var lyden af OM, som strømmede ud af det Himmelske kor.

 

Den følgende dag havde jeg en vision, hvor det udstrakte rum var fyldt med små bitte prikker, som bevægede sig frem på himlen i fuldendt formation.

 

Jeg forstod ikke på daværende tidspunkt, hvad Mesteren forsøgte at vise mig med disse to visioner, og skrev bedrøvet i min åndelige dagbog: "Hvad hjælper det, at Mesteren viser mig alt dette, når jeg ikke har kapacitet til at forstå det, han siger til mig."

 

Langt senere efter, at mit Åndelige Bryllup med ToTo havde fundet sted, blev jeg ført ind i vores Kosmiske Ægs bevidsthed af min brudgom, og set fra dette perspektiv forstod jeg, at Mesteren havde besvaret mine spørgsmål om, hvem han var, og hvad hans formål var ved hjælp af disse oplevelser.

 

I den første vision havde han ladet mig opleve de Kosmiske Æg set udefra sammen med det lydbillede, der udspringer fra dem.

 

I den anden vision havde han vist mig de Kosmiske Ægs arketypiske formation.

 

På det tidspunkt forstod jeg også, at en åndelig aspirant kan opleve de Kosmiske Æg udefra, hvis han/hun bevidst kan trænge ind i den syvende dimension og indefra, hvis han/hun bevidst kan trænge ind i det Absolutte.

 

Hans svar på mit brev havde således været, at han var en syvende dimensions Mester, og som sådan havde han kapacitet til at føre mig ind i denne dimension, og dette var hans formål.

 

Denne konklusion, følte jeg, blev bekræftet af Mesteren selv, da jeg læste i en af hans bøger, at hans højeste tilnærmelse til det Absolutte havde bestået i at se Æggets skal udefra.

 

Da han forsøgte at komme nærmere, fik han et kraftfuldt stød, som forhindrede ham i yderligere fremgang.

 

Indhold del 1 

SELVSKABTEMANIFESTEREDE FORHINDRINGER

 

I lang tid havde der været rygter om, at Mesteren ville komme til Europa og blandt andet tilbringe noget tid i København, men til sidst fik vi at vide, at hans besøg ville blive udsat i et år på grund af hans helbred.

 

Min skuffelse var så intens, at jeg besluttede at tage til Indien igen, selvom jeg ikke havde penge til det.

 

Jeg så nærmere på min økonomi og fandt ud af, at det forholdsvis let kunne lade sig gøre, og derved gjorde jeg for første gang den opdagelse, at mange ting, som jeg ikke troede var mulige, viste sig at være det, hvis jeg begyndte at handle, som om de var det.

 

VARSEL OM MIT MØDE MED TOTO

 

Den anden gang, jeg var hos Mesteren, havde jeg mange drømme, og to af dem stod stadigt klart i flere år efter.

 

I den ene var jeg meget svag, og nogle mennesker cirkulerede bekymret omkring mig.

 

Jeg mente ikke, at der var nogen grund til bekymring, for min svaghed var en slags skuespil, jeg spillede, fordi jeg håbede, at det ville få Mesteren personligt til at komme og tage sig af mig.

 

Jeg havde den idé, at han kun ville komme, hvis jeg ikke kunne klare mig uden ham, og derfor afslog jeg hjælp fra de tilstedeværende, som ikke forstod mit uudtalte ønske om hans tilstedeværelse.

 

Det lykkedes mig at blive så svag, at jeg kunne lade mig selv falde livløs om på gulvet.

 

Det skabtemanifesterede opstandelse, og et par stykker af de tilstedeværende prøvede på at få mig tilbage på fødderne, men jeg gjorde mig tung og lod mig igen falde om på gulvet, så til sidst så de ingen anden udvej end at anråbe Mesteren om at komme personligt for at se, hvad der kunne gøres.

 

Da han kom, havde jeg været livløs så længe, at jeg ikke kunne komme på benene, selvom jeg ønskede at rejse mig for at vise ham min glæde over hans ankomst.

 

Med en kraftanstrengelse lykkedes det mig imidlertid at hviske: "Det er fordi, jeg elsker dig så meget."

 

Min stemme var næppe hørlig, og jeg var bange for, at han ikke havde hørt det, så med en overmenneskelig kraftanstrengelse lykkedes det mig at komme på benene og tage et vaklende skridt frem mod ham.

 

Så kunne mine ben ikke bære mig længere, og jeg faldt om i hans arme.

 

Før jeg igen mistede bevidstheden, lykkedes det mig næppe hørligt at gentage: "Det er fordi, jeg elsker dig så meget.

 

Det skulle senere vise sig, at drømmen viste den tilstand af uklarhed og svaghed, jeg befandt mig i, da ToTo kom ind i mit liv, og at dette rent faktisk var energimønsteret eller arketypen Tornerose, som jeg oplevede i denne sammenhæng.

 

ERINDRINGSBILLEDE FRA EN TIDLIGERE INKARNATION

 

I den anden drøm var jeg på tur med Mesteren og en gruppe andre disciple, som også havde fået tilladelse til at følge ham på denne tur.

 

Han var ung og smuk og lignede et af de glansbilleder, jeg havde set af Jesus i min barndom.

 

Hans blotte tilstedeværelse var en velsignelse for de steder, han besøgte, og det var spændende at se, at selvom mange mennesker ikke var klar over, hvem han var, blev de tiltrukket af den kærlighed og medfølelse, der udstrålede fra ham.

 

På turen gjorde vi holdt i en lille landsby.

 

På stedet var der var en slags restaurant, som bestod af et groft tilhugget træbord med en groft tilhugget bænk på hver side.

 

Snart begyndte samspillet mellem Mesteren og de lokale beboere.

 

Jeg blev grebet af jalousi, hvis der gik for meget tid uden, at han gav mig speciel opmærksomhed.

 

Sædvanligvis hjalp han mig øjeblikkeligt ved at sende mig et kærligt blik eller ved at komme med en munter bemærkning.

 

Når han havde gjort det, følte jeg mig beroliget og kunne igen følge med i hans samspil med omgivelserne.

 

En gang opstod min jalousi, da han var dybt opslugt af en samtale, og han fortsatte uden at tage hensyn til mine følelser.

 

Jeg blev ude af mig selv af rastløshed og smerte og indså, at jeg måtte lære at finde en måde at komme ud af disse følelser på, men jeg kunne ikke finde ud af det og blev modløs.

 

I det øjeblik vendte han ansigtet mod mig med et muntert glimt i øjet samtidigt med, at han næsten umærkeligt rystede på hovedet, som om han ville sige: "Dit lille pjattehoved. Du ved da, at jeg elsker dig."

 

Jeg blev så lykkelig over at opdage, at han hele tiden havde været opmærksom på, hvad der foregik inden i mig, at min jalousi forsvandt, og jeg kunne igen glæde mig over hans samspil med omgivelserne.

 

Dette viste sig senere at være en erindringsdrøm fra en tidligere inkarnation, der samtidigt påpegede det, der skulle blive mit vigtigste problem i mit forhold til ToTo.

 

Indhold del 1 

SELVMORD

 

Det var en almindelig idé blandt disciplene, at Mesteren kunne sige alt om en person blot ved at se et foto af personen, og jeg havde bragt et foto med til Indien af en ven, der havde begået selvmord.

 

Hans kone og jeg havde talt meget om hans selvmord, og hun ønskede at skrive et brev til Mesteren for at spørge om hans skæbne efter døden.

 

Vi talte om det en dag, hvor jeg lige var kommet fra en sitting hos min præceptor.

 

Præceptoren havde nævnt, at man kunne få svar på åndelige spørgsmål ved at sende dem op gennem et bestemt punkt i hovedet og derefter gå i dyb meditation og glemme det stillede spørgsmål.

 

Jeg troede ikke, at det var et tilfælde, at jeg havde fået den oplysning netop den dag og foreslog min vens kone, at jeg skulle prøve at se, om jeg kunne få et svar til hende.

 

Hun indvilgede, og jeg satte mig ned, stillede spørgsmålet, gik i dyb meditation og glemte det.

 

Under meditationen fik jeg en vision.

 

Jeg så en lys skikkelse foran et mørkt hus.

 

Alt var i mørke, og huset var ikke synligt, men jeg vidste, at det var der.

 

I det fjerne, langt bag det, så jeg et hvidligt skær.

 

Den lyse skikkelse jog rastløst frem og tilbage foran huset.

 

Jeg kunne se indgangen til huset og forstod ikke, at han ikke gik igennem den, så han kunne nå frem til lyset i det fjerne, men så gik det op for mig, at han ikke kunne se døren.

 

Jeg fik et intenst ønske om at hjælpe og tænkte: "Der! Der!," når han passerede forbi den.

 

Da mit indre øje opfangede billedet, så jeg på det med samme utilknyttede øjne, som jeg så på en tilfældig forbipasserende på gaden.

 

Så huskede jeg mit spørgsmål, og det gav et sæt i mig.

 

"Jamen, det er jo min ven," tænkte jeg.

 

Min næste tanke gik til hans kone.

 

"Nej, det kan jeg ikke fortælle hende. Hun bliver ude af sig selv af sorg, når hun hører det.......... på den anden side er formålet med denne meditation jo at få et svar til hende, så jeg er nødt til at fortælle hende det."

 

Jeg åbnede øjnene og fortalte det, jeg havde set.

 

Til min overraskelse blev hun lettet og sagde: "Hvor var det godt, at jeg ikke fik sendt et brev til Mesteren, for det er et helt andet spørgsmål, jeg ønsker at stille. Nu, da jeg hører svaret, ønsker jeg i stedet at vide det, der kan gøres for at hjælpe ham."

 

Hun skrev et brev til Mesteren, og nogen tid efter havde hun en drøm, hvor hendes mand smilede til hende og så ud til at have det godt, men hun var ikke tilfreds med dette resultat, og vi besluttede, at jeg skulle tage et foto af ham med til Mesteren og spørge, om der kunne gøres noget for ham.

 

Mesteren så lidt på fotoet og svarede, at jeg og hans kone kunne bede for ham, så det gjorde vi sommetider, indtil Mesteren kom til København det følgende år.

 

Konen henvendte sig igen til ham og bad endnu en gang om hjælp, og han svarede, at hun kunne bede for ham.

 

Hun sagde, at det havde hun gjort.

 

Han blev tavs i et par minutter.

 

"Jeg vil gøre noget," sagde han så.

 

Senere på aftenen sad jeg i hans værelse sammen med nogle andre disciple, da hans mest fremtrædende indiske præceptor kom ind.

 

Han viste sig senere at blive Mesterens efterfølger som vejleder for disciplene, og jeg har derfor valgt at kalde ham Mesterens Kronprins.

 

"Jeg har fået en selvmordssag og......."sagde Mesteren muntert og slog over i hindi, medens han ivrigt gestikulerede og forklarede Kronprinsen om sagen.

 

Jeg blev overrasket over hans munterhed, for jeg syntes, at selvmord var et nedslående emne, men han så ud til at mene, at han havde fået en interessant opgave, og han ønskede nu at vise Kronprinsen, hvordan man kunne håndtere sådan en sag.

 

Dagen efter tilkaldte han min vens kone og sagde: "Jeg fandt ham i en krog af Universet. Jeg tog ham simpelthen og flyttede ham fra den ene hylde til den anden. Nu har jeg gjort noget, og nu har han fred." 

 

Indhold del 1 

INDVIELSEN FINDER STED, NÅR DISCIPLEN ER PARAT

 

Efter mit andet besøg i Indien var jeg overbevist om, at det eneste, jeg virkelig ønskede, var Selvrealisation, som jeg ikke vidste, hvad var, men som Mesteren ofte talte om som det højeste gode for disciplene, og sommetider bebrejdede jeg ham i tankerne, at han ikke opløftede mig til dette stade med det samme, eftersom han havde kapaciteten til at gøre det.

 

Jeg fandt det svært at tro på, når han skrev i sine bøger, at han altid var ivrig efter at give sine kolleger, som han kaldte disciplene, den højeste åndelige tilnærmelse så hurtigt som muligt.

 

Hvis det var sådan, hvorfor opløftede han så ikke mig til Selvrealiseringens stade nu med det samme?

 

En dag modtog jeg en transmission fra en præceptor og fik en vision af Mesterens ansigt i transparent, der dækkede hele mit synsfelt.

 

Øjenhulerne var tomme, og jeg stod i miniature på kanten af det ene øje.

 

En usynlig hånd blev rakt ud mod mig, og en lydløs stemme tilbød mig: "Selvrealisation NU?!"

 

Jeg følte, at jeg skulle kaste mig ud fra hans øje, ud i det tomme rum, hvis jeg ønskede at opnå det, men jeg var som frosset fast i dødsangst.

 

"Jeg skal først se, hvad der sker mellem min kæreste og mig," tænkte jeg.

 

I den brøkdel af et sekund forsvandt visionen.

 

Jeg var overrasket over at opdage, at jeg var bange for Selvrealisation.

 

Efter den dag prøvede jeg ofte af skille mig af med min frygt ved at genkalde mig visionen under kontemplation og forestille mig, at jeg sprang.

 

Selvom jeg satte min viljestyrke ind på det, lykkedes det mig kun én gang at forestille mig det, men denne fantasi fremkaldte ingen forandring i min bevidsthedstilstand.

 

Til gengæld blev jeg klar over, at forskellen på en fantasiproduceret åndelig oplevelse og en ægte er, at den ægte fremkalder en ændring i min bevidsthedstilstand, og den fantasiproducerede giver mig oplysninger om mit sind af en anden art.

 

REJSEBESLUTNING

 

Medens Mesteren var i København, voksede der et ønske frem om at satse alt, hvad jeg havde i mig, på at komme ham nærmere, og jeg besluttede at foretage en pilgrimsrejse, hvor jeg ville tilbringe et år sammen med ham, men der opstod forskellige forhindringer, som endte med at indskrænke mit ophold i Østen til tre måneder, hvor jeg ville tilbringe en uge i begyndelsen og en uge i slutningen af rejsen sammen med ham.

 

Mellem den første og den sidste uge af rejsen ville jeg først tage op i Himalaya til Nepal og dernæst sydpå til Madras for at modtage transmissioner af Kronprinsen.

 

Min søster ville med.

 

Vi blev enige om at rejse fem i alt; min søster, hendes kæreste, hendes søn, min søn og mig.

 

PILGRIMSREJSE

 

 VARSEL OM DEN MAGISKE RING

 

Vi forlod Mesterens gård og tog mod Nepal.

 

Da vi nåede ind i Himalaya-bjergene, opdagede jeg, at den følelse, som jeg kaldte Mesterens nærvær, skyllede igennem mig mange gange om dagen, og jeg forstod nu, hvorfor Himalaya-bjergene blev anset for at være en helligdom, som mange indere havde som mål at besøge mindst èn gang i deres liv.

 

Efter et kort ophold i Kathmandu tog vi tilbage til en by, der hedder Pokhara, og indlogerede os på en hotel, der hed Fewa, som lå nede ved bjergsøen.

 

Her mødte vi en rejsende handelsmand fra Vesten, der viste os en lille kedeligt udseende metalklump, han havde hængende i en lædersnor om halsen.

 

Han fortalte, at dette metal blev lavet i en fjern fortid i templerne og bestod af en legering af sytten metaller.

 

Mennesker med kendskab til det ville betale høje priser for at komme i besiddelse af bare et lille stykke, da det sagdes at besidde magiske egenskaber og at bringe held til besidderen.

 

Han pudsede et lille hjørne af klumpen, og vi så, at metallet skinnede klarere end guld og dybere end sølv.

 

Vi forestillede os, at han forsøgte at sælge det og spurgte om prisen, men det viste sig, at han ikke ønskede at sælge.

 

Indhold del 1 

PSYKOTROPIKA 2

 

Vi indtog som regel vores måltider på en lille restaurant, der hed Suraj, som betyder sol.

 

En dag talte jeg med en irlænder der.

 

Jeg havde set ham flere gange.

 

Han sad hver dag og rullede sig en joint efter sin mad, og jeg havde lyst til at ryge noget af den berømte nepalesiske hamp, men vidste ikke, hvor man kunne købe det.

 

Det var lang tid siden, at jeg havde røget hamp, og jeg ønskede at se, om virkningen stadigt var forvirrende.

 

For at komme i snak med ham spurgte jeg, hvad han lavede.

 

Han forklarede, at han lavede en joint og spurgte, om jeg havde lyst til at ryge, så jeg tog et par sug.

 

Jeg blev stærkt påvirket og indtrådte i en høj og klar ændret bevidsthedstilstand.

 

EVENTYRENES GAMLE MAND

 

I løbet af de næste dage tilbragte irlænderen og jeg mere og mere tid i hinandens selskab, og hver gang tog jeg et par sug af hans joint.

 

En eftermiddag sad jeg sammen med ham i tavshed og så ud af de åbne døre i restauranten.

 

En gammel mand kom gående ned ad stien mod os.

 

Han var spinkelt bygget og skrøbelig ligesom Mesteren, og han gik på samme måde.

 

Jeg slugte ham i ét blik.

 

Hans tøj var fattigt og slidt og han så træt ud.

 

Jeg tænkte, at hvis han havde været Mesteren, ville jeg have hjulpet ham ved at give ham nogle penge.

 

Jeg rejste mig spontant, gik hen til ham, hilste ham ærbødigt med Gudshilsnen og gav ham alle de penge, jeg havde i pungen.

 

Da jeg kom tilbage til Suraj, spurgte irlænderen: "Hvad i alverden var dét, du gjorde?"

 

"Jeg gav ham alle mine penge."

 

"Er du rigtigt klog?"

 

"Du forstår det ikke," sagde jeg, "men han lignede min Guru."

 

Irlænderen rystede på hovedet, men jeg var godt tilfreds med min handling, for det var første gang i mit liv, at jeg havde handlet spontant i ren gavmildhed.

 

DEN MAGISKE RING

 

Den følgende morgen sad irlænderen, min søsters søn, min søn og jeg i morgensolen og spiste morgenmad, da nogle omvandrende tibetanske købmænd kom hen til vores bord.

 

Drengene havde brugt meget tid på at handle med forskellige købmænd, og de havde forsøgt at finde en, som solgte slangeringe.

 

Jeg besluttede mig for at give dem én hver og spurgte de to købmænd, om de havde slangeringe.

 

De viste os nogle, der lignede sortplettede gamle messingringe, men de havde en smuk form, så drengene ønskede dem alligevel.

 

Spontant købte og betalte jeg for tre ringe uden at handle om prisen.

 

Den ene købte jeg til mig selv, og jeg undrede mig over, hvorfor jeg havde købt den.

 

Irlænderen købte en smuk sølvring, bad mig modtage den og satte den på min finger.

 

Jeg følte hermed, at vores forhold blev beseglet med en kærlighedsring, som det er skik i Vesten.

 

Vi gik ned ad stien, og drengene gik snakkende et stykke bag os.

 

Pludselig kom min søn med et udråb og kom løbende hen til os.

 

De var begyndt at pudse deres ringe, og min søn viste os, at de skinnede klarere end guld og dybere end sølv.

 

Da vi skiltes fra irlænderen, begyndte vi at pudse ringene over det hele, også slangens øjenhuler, som ikke var større end knappenålshoveder, og gik så ud i solen, og lod den lyse på dem.

 

De skinnede med en sælsom glans, og der stod et strålebundt ud af hvert øje.

 

"I går hjalp jeg den gamle mand, og i dag kommer vi i besiddelse af en magisk ring, der er lavet af sytten metaller," sagde jeg, "det får mig til at tænke på min barndoms eventyr, hvor en gammel mand kommer ud af skoven og har brug for hjælp. Hvis der er én, der hjælper, får personen en magisk gave."

 

Det viste sig, at kun jeg fik det fulde udbytte af kraftgaven.

 

Hverken min søn eller min søsters søn havde tilegnet sig den type af opmærksomhed, der er nødvendig for at få øje på den side af Virkeligheden, der rummer kraftgaver.

 

Indhold del 1 

DEN MAGISKE RINGS HELBREDENDE KRÆFTER

 

Sent på eftermiddagen gik jeg op til Suraj for at drikke te, og der mødte jeg kokkens kone, der havde sin syge baby på armen.

 

Familien havde været til lægen og på hospitalet med ham, men intet hjalp.

 

Jeg kærtegnede babyen, der tog et fast greb om min hånd og drejede den, medens hans læber søgte ned over den.

 

Han fandt slangeringen og begyndte at suge på den.

 

Gradvist rettede han sig op, og hans feberskinnende øjne forekom mig at være mere normale, da han slap ringen.

 

"Han ser ud til at have det bedre nu!?" spurgte jeg.

 

Moderen nikkede og så varmt på mig.

 

Da jeg gik derfra, ledte jeg efter drengene for at fortælle dem det, jeg havde oplevet, og at det åbenbart ikke bare var en tankeleg, at vi var kommet i besiddelse af en magisk ring.

 

I løbet af de næste par dage blev babyen helt rask, og moderens ansigt blev blødt, når hun så på mig.

 

EVENTYRENES GAMLE KONE

 

Dagen efter var jeg ude at gå en tur og lagde mærke til, at jeg følte anderledes, end jeg plejede.

 

Jeg gik ned ad stien og følte en speciel samhørighed med menneskerne, vandbøflerne, fuglene, edderkopperne i deres spind, blomsterne, planterne og træerne.

 

Da jeg gik tilbage mod Suraj, fik jeg øje på den gamle kone, som jeg havde mødt en af de første dage af mit besøg.

 

Hun havde bedt mig om en cigaret og en rupee, og det var blevet et ritual mellem os, at hun fik en cigaret og en rupee af mig hver dag.

 

Hun lænede sig mod en stolpe og holdt sig for maven med et ansigt fortrukket af smerte.

 

Jeg løb det sidste stykke hen til hende.

 

Tårer steg op i mine øjne, da jeg spurgte: "Hvad er der dog sket med dig?"

 

"Oh......hh, har smerter" stønnede hun på radbrækket engelsk.

 

"Jeg ved ikke, om ringen virker eller ej, men det kan ikke skade at forsøge," tænkte jeg.

 

"Er det her, det gør ondt?" spurgte jeg og satte samtidigt intuitivt ringen mod hendes solar plexus center.

 

I samme øjeblik løb en bøn gennem mit hoved af sig selv: "Oh Babuji, help this being in agony."

 

Babuji var Mesterens kælenavn.

 

Netop som bønnen var passeret igennem mit hoved, føltes detsom om, mit hoved åbnede sig lige over øjenbrynene og hele vejen rundt, og en søjle af lys vældede op.

 

Samtidigt skyllede bølge efter bølge af salighed igennem mig.

 

Den gamle kones ansigt blev roligt.

 

Hun greb min hånd, tog den op til sit tredje øje og pressede slangeringen mod det, stod et øjeblik med lukkede øjne, slap min hånd, så roligt på mig og sagde: "Du.....læge," hilste mig med Gudshilsnen og gik sin vej.

 

Jeg så mig om.

 

Mit syn havde udvidet sig.

 

Det var som om, jeg havde mistet fokus, og det gjorde det muligt for mig at se et vidvinkel billede af omgivelserne samtidigt med, at jeg så hver person, hver vandbøffel, hvert træ, hvert hus og hver bevægelse i landskabet.

 

Jeg så totaliteten og individualiteten på én gang.

 

Min hørelse havde ændret sig på samme måde som mit syn.

 

Jeg hørte det totale lydbillede og hver enkelt lyd for sig.

 

Jeg hørte Virkelighedens musik fra livets udfoldelse omkring mig.

 

Det var som en symfoni, en bølgende bevægelse af lyd, som intet musikstykke kunne måle sig med.

 

Jeg var fuld af forundring over denne ophøjede tilstand, der blev til, da der opstod et inderligt ønske i mig om at hjælpe den gamle kone.

 

Endnu en gang måtte jeg tænke på eventyrenes beretninger om, at den person, der hjælper en gammel mand eller en gammel kone i nød, får en magisk gave.

 

Indhold del 1 

DEN MAGISKE RINGS OPLYSENDE KRÆFTER

 

Irlænderen og jeg havde en gang besøgt et dansk journalistpar, der boede i en hytte ved søen, men nu havde de taget et værelse på Suraj, fordi nogle af deres danske venner var kommet tilbage fra Kathmandu og havde valgt at bo der, så pludselig var vi omgivet af en hel gruppe af danskere.

 

En aften manglede der en pige fra den danske gruppe, og jeg spurgte, hvor hun var henne.

 

Hun var syg, og de frygtede det værste, fordi hun havde en voldsom diarré.

 

Jeg gik op ad hønsestigen til hendes værelse.

 

"Hvor gør det ondt," spurgte jeg.

 

Hun løftede dynen og pegede mod maven.

 

"Er det her?" spurgte jeg og satte intuitivt slangeringen på et sted der.

 

Hun nikkede.

 

Navne på forskellige madvarer og et glas friskpresset grapejuice gik gennem mit hoved, da ringen kom i berøring med hendes mave.

 

"Har du fået noget at spise?" spurgte jeg.

 

Hun rystede på hovedet: "Jeg kan ikke spise noget."

 

"Du burde spise noget. Måske kan du spise disse ting?"

 

Jeg remsede det op, der var gået igennem mit hoved.

 

Hun nikkede: "Ja, det kan jeg godt spise."

 

"Godt, så går jeg ned i køkkenet og bestiller det," sagde jeg.

 

Næste dag mødte jeg hende i restauranten og fik at vide, at hun var blevet frisk igen efter, at hun havde spist.

 

SELVCENTRERING

 

Det rygtedes i byen, at der foregik noget særligt i forbindelse med mig, og en dag kom en nepalesisk kvinde med en baby på armen hen til mig sammen med den gamle mand.

 

Børnene, som jeg plejede at spille tærer med, strømmede som regel til, når jeg viste mig, og de oversatte nu det, den gamle mand sagde, til radbrækket engelsk.

 

De forklarede, at kvinden havde slynget babyen rundt i et anfald af hidsighed, og babyen var blevet så forskrækket, at hun nu skreg op, så snart nogen nærmede sig, og derfor havde moderen givet hende en kyse på med en stor flæse, så hun ikke kunne se, når nogen nærmede sig hende.

 

Moderen selv var ikke i stand til at tale.

 

Vi satte os på jorden, og børnene og en flok af de lokale beboere samlede sig rundt om os.

 

Intuitivt drejede jeg hånden med slangeringen, så den strålede i solen, og da en af strålerne ramte babyens øje, holdt hun op med at græde, og jeg strakte hånden ud for at røre hende.

 

En susen gik igennem forsamlingen, og jeg blev mig bevidst, at jeg foretog mig noget usædvanligt, og blev et øjeblik rystet af selvcentrering, som om det var mig personligt, der forårsagede denne heling.

 

Derved blev jeg grebet af frygt for det latterlige i det, jeg foretog mig ved at sidde her og lege healer ved hjælp af en ring, som nok bare var en almindelig ring, når det kom til stykket.

 

Jeg rystede min selv-centrering af mig.

 

Babyen greb min hånd, tog den op til munden og begyndte at suge på ringen, og da hun slap min hånd, sad vi stille et øjeblik.

 

Så lagde jeg min ene hånd rundt om nakken på moderen og satte intuitivt den anden hånd med slangeringen på et punkt på hendes strube.

 

Jeg så forvirret på hende, men fulgte impulsen, der udgik fra ringens berøring med hendes strube, og sagde, at der ikke var noget i vejen med hende.

 

Hun skulle blot tale.

 

Hun sagde ikke noget.

 

Jeg troede, at hun ikke havde forstået, hvad jeg sagde, og fik et af børnene til at oversætte det for hende.

 

Barnet forklarede hende det og sagde derefter til mig, at det ikke var, fordi hun ikke ville tale.

 

Hun kunne ikke.

 

For anden gang blev jeg selvcentreret og begyndte at undre mig over, hvad jeg egentlig foretog mig ved at sidde her og fortælle en syg kvinde, at hun skulle tale uden at vide, om hun kunne tage skade af det, hvis hun forsøgte.

 

Denne gang lykkedes det mig ikke at ryste min selvcentrering af mig, og jeg rejste mig op og flygtede ned til mit hotel for at komme til mig selv.

 

Jeg faldt i søvn, og efter et par timer vågnede jeg og gik op ad stien til Suraj.

 

Den gamle kone ventede på mig sammen med moderen, der havde babyen på armen.

 

Moderen hilste mig respektfuldt og sagde noget på nepali.

 

Den gamle kone sagde: "Hun takker dig."

 

Jeg fik tårer i øjnene af taknemmelighed over, at hun talte nu, og over, at jeg ikke havde gjort hende fortræd.

 

Jeg så på babyen, der sad på sin moders arm uden kysen og forstod, at moderen takkede mig for babyens heling.

 

Den gamle kone og jeg tændte en cigaret og røg i tavshed.

 

Da jeg skulle til at gå, lagde hun hænderne på mine skuldre og så hengivent på mig.

 

"Du, min datter," sagde hun.

 

Indhold del 1 

TILKNYTNING

 

En eftermiddag kom en nepalesisk kvinde hen til mig og pegede på slangeringen og dernæst på sig selv.

 

Børnene var som sædvanligt strømmet til, og de forklarede, at hun ville have min ring.

 

Jeg sagde, at jeg ikke kunne give den bort, fordi den tilhørte mig af særlige grunde.

 

Bagefter blev jeg ked af det, fordi jeg følte, at min handling var i modstrid med ringens kraft.

 

Hvorfor havde jeg ikke givet hende ringen?

 

Jeg gik ned og sov et par timer, og da jeg vågnede, følte jeg det, som om slangeringen ikke var på min finger.

 

Febrilsk løftede jeg hånden og så, at den stadig var der, men jeg forstod nu, at jeg havde knyttet mig mere til ringen, end sundt var.

 

Vi skulle videre til Madras, og da vi sad i toget, tændte jeg en cigaret og slog asken af ud af vinduet.

 

I det samme føltes det som om, at slangeringen gled af min finger.

 

Med et ryk hev jeg hånden til mig og så forskrækket på den.

 

Ringen sad der endnu.

 

Det var anden gang jeg oplevede en følelse af, at ringen forsvandt, og jeg begyndte at undre mig over, hvad der foregik.

 

Det forekom det mig pludseligt, at jeg måtte give ringen til den første, der bad om den.

 

Jeg rystede på hovedet af mig selv, men siden da tog jeg mig i jævnligt at undlade at pudse den hver dag, som jeg var nødt til, hvis den ikke skulle miste sin glans.

 

ANKOMSTEN TIL LYKSALIGHEDENS HOTEL

 

Så snart vi nåede Madras, tog vi over til Kronprinsen for at fortælle ham, at vi var ankommet.

 

Han gav os en sitting, og bagefter sagde han, at jeg havde taget ualmindeligt mange indtryk ind på turen, så der var brug for renselse.

 

Efter sittingen fandt vi et hotel, som lå i samme bydel.

 

Hotellet hed Anand Hotel, og det betyder Lyksalighedens Hotel.

 

Min søster, hendes kæreste og hendes søn delte ét værelse og min søn og jeg et andet.

 

Hotellet havde en stor åben terrasse foran deres værelse, og der indtog vi som oftest vores morgenmad i fællesskab.

 

Dagen efter ankomsten fortalte jeg Kronprinsen, at jeg var skuffet over at høre, at jeg havde brug for renselse, for jeg havde indtryk af, at jeg havde opnået en åndelig opløftelse i Nepal.

 

Han sagde, at det var korrekt, men samtidigt havde jeg dog indtaget mange indtryk, der skulle renses ud.

 

PALMEBLADSARKIVERNE

 

En dag lykkedes det mig at få adgang til palmebladsarkiverne, som fandtes der i byen.

 

Jeg havde hørt om disse arkiver på Mesterens gård.

 

De sagdes at være spredt ud over hele Indien, og de skulle indeholde oplysninger både om tidligere, nuværende og fremtidige liv for alle personer, der nogensinde havde været inkarneret i Madras.

 

Mesteren troede på dem, og derfor var jeg blevet nysgerrig efter at besøge dem, men jeg vidste ikke, hvor de fandtes.

 

Kronprinsens far nævnede dem en dag, og det viste sig, at han havde adressen på den del af arkivet, som befandt sig i Madras, så vi tog derhen.

 

Jeg var spændt på, om mit palmeblad ville være der, da jeg havde sagt min fødselsdato, og arkivaren forsvandt ind bagved.

 

Efter nogen tid kom han tilbage med et lille bundt, der lignede brede ispinde, men som var pressede palmeblade beskrevet med oldtamulsk.

 

Han sagde, at nu ville han finde ud af, om jeg var den rette person, der passede til disse palmeblades beskrivelser.

 

Han så frem for sig, begyndte at chante og spurgte derefter: "Kom din første Guru fra dit eget land?"

 

Jeg havde ikke tænkt på min søsters mand som min Guru, men rent faktisk var det ham, der havde genoplivet mit åndsliv og inspireret mig til at slå ind på den bane, som jeg nu var på.

 

Han chantede videre og spurgte: "Er din fars og din mors navn det samme?"

 

Det havde jeg heller ikke tænkt på før, fordi jeg var vant til blot at kalde mine forældre mor og far.

 

Da han derefter spurgte, om deres navne var en religiøs betegnelse, overgav jeg mig til troen på, at disse arkiver virkelig rummede oplysninger om mig.

 

Han spurgte mig også om andre ting i mit liv, men de imponerede mig ikke så meget, fordi det var områder, som ikke kom bag på mig.

 

Til sidst messede han: "Lad det da være godtgjort, at denne person er den person, der er beskrevet på disse blade."

 

Inden vi begyndte, havde han spurgt, hvad jeg ønskede at vide, og jeg havde sagt, at jeg gerne ville vide, hvordan mit åndsliv og mit kærlighedsliv ville udvikle sig i fremtiden.

 

Han oversatte nu disse sider til engelsk og sagde, at i begyndelsen af min halvtredsårs alder ville min medfødte melankoli forlade mig.

 

Fra midten af halvtredserne ville jeg få bestandige visioner af min Guru og Gud, og i dette liv ville jeg nå mit åndelig mål.

 

Min mand ville komme fra et andet land, der lå syd for mit eget, og hans navn ville være navnet på en konge.

 

Jeg ville møde ham meget snart, måske i morgen, men senest indenfor et år, og han ville tage sig godt af mig.

 

Indhold del 1 

FØRSTE MØDE MED TOTO

 

Nogle få dage senere sad jeg en aften og spillede skak med min søster, og det blev sent, inden jeg brød op for at gå ind til mig selv.

 

Da jeg kom ud i foyéen, sad min søn og talte med en ung mand, som viste sig at være fra Danmark.

 

Jeg sluttede mig til dem, og det viste sig, at danskeren også netop var kommet fra Nepal.

 

Vi talte om vores oplevelser, og samtalen gled over på åndelige områder.

 

Danskeren omtalte en mand, der boede i Madras, i begejstrede vendinger.

 

De havde mødt hinanden i Kathmandu og var rejst sammen til Madras.

 

Hver gang vi stødte ind i et åndeligt spørgsmål, som han fandt det vanskeligt at tage stilling til, sagde han, at inderen ikke alene kunne give et bedre svar end han på dette spørgsmål, men også et bedre svar end mig, for han følte, at de svar, jeg var nået frem til, manglede noget.

 

Det irriterede mig, fordi jeg følte, at han dækkede sig bag denne inder hele tiden, men min nysgerrighed blev vakt, og da vi sad på terrassen og indtog vores brunch næste dag, kom danskeren sammen med inderen for at hilse på os.

 

Han var en smuk ung mand med glitrende øjne, der havde et udtryk af munterhed og en dybde, som jeg indtil nu kun havde set hos Mesteren.

 

Danskeren slog ud med hånden og introducerede ham med ordene: "Universets konge."

 

Jeg kastede et hurtigt blik på ham for at se, om han spøgte, men han så på inderen med et udtryk af alvor og tilbedelse, og jeg konkluderede, at inderen var hans Guru.

 

Inderen præsenterede sig som Harishchandra, og det viste sig senere, at hans hellige navn var ToTo.

 

Et menneskes hellige navn er en betegnelse for hans/hendes åndelige tilstand, og jeg har valgt at bruge dette navn for ham, hvor det kan lade sig gøre uden at forstyrre sammenhængen.

 

Han skrev det selv på to måder, enten som 22 eller som TuTu, der var hans personlige version af det engelske TwoTwo.

 

De slog sig ned ved bordet, og snart var vi alle tryllebundet af ToTo, der fortalte om sit ophold i bjergene, hvor en hellig mand havde givet ham en pilgrimsstav, der havde virket udvidende på hans bevidsthed.

 

På et tidspunkt havde staven imidlertid tjent sit formål i hans liv, og den gled fra ham ned ad en flod, han badede i.

 

Han mente, at den slags kraftgenstande skulle gå videre til andre, når de havde tjent deres formål, og var glad for, at den nu gik videre til en anden, der havde brug for den.

 

Jeg så på slangeringen på min finger og blev lettet over at tænke på, at hvis jeg skulle give den videre, skyldtes det, at den havde udtjent sit formål i mit liv.

 

Han talte om spiraler og modsatrettede spiraler, om tiden og dens opløsning i sin modsætning, men jeg forstod ikke, hvad han talte om.

 

Alligevel sad jeg tryllebundet og lyttede til ham, og når han nåede til en pointe, han fandt særligt morsom, lo han højt på en charmerende åben barneagtig måde.

 

Han fortalte, at han havde forladt sit hjem med nogle få rupeeer i lommen for at tage op i Himalaya-bjergene.

 

Sommetider manglede han de daglige fornødenheder, og sommetider fik han hjælp fra uventet side.

 

Han var overbevist om, at dette skete, når han havde bevæget sig gennem Virkeligheden på rette måde.

TOTOS EGODØD

 

En tåget nat på vej mod Kathmandu havde han mistet sit ego.

 

Han gik alene på vejen, og uden grund blev han grebet af frygt, og i sin pine gik og gik han.

 

På et tidspunkt stod det ham klart, at det ikke var ham, der følte denne frygt, men hans ego.

 

Han fik nogle visioner, og da de sluttede, faldt han fuldstændigt til ro og forstod, at han var gået gennem egodøden.

 

Så snart denne oplevelse var forbi, fik han øje på et hus, men vidste ikke, om han skulle gå derind eller ej, for det kunne være, at beboerne ville blive opskræmte over, at der kom en mand og bankede på deres dør midt om natten for at bede om husly.

 

I det samme fik han øje på en tulsiplante udenfor huset.

 

Hans moders navn var Tulsi, og da han så planten, vidste han, at han kunne banke på døren.

 

Det gjorde han og blev godt modtaget.

 

Jeg så mistroisk på ham, for når han hævdede at have gennemgået egodøden, måtte han jo rent faktisk være en selvrealiseret åndelig Mester, og så burde han i mine øjne være langt mere asketisk, end han var.

 

På den anden side havde jeg været druknet i Det Hvide Lys, medens han talte, ligesom det somme tider skete, når Mesteren transmitterede til mig.

 

I første omgang tænkte jeg, at det var Mesteren, der af en eller anden grund havde valgt at transmittere til mig fra Shahjahanpur lige nu, men så faldt det mig ind, at transmissionen måske kom fra ToTo.

 

Jeg besluttede at prøve på at finde ud af det, så da han og danskeren rejste sig for at gå, sagde jeg: "Tak for transmissionen" og så spændt på ham for at se, om han ville se forbavset ud eller spørge: "Hvilken transmission," men han kastede hovedet tilbage og lo højt: "Velbekomme."

 

Bølger af Det Hvide Lys regnede ned over mig, opløftede mig og berusede mig.

 

Jeg var fuldstændigt betaget af hans frie latter, hans bløde stemme og hans glitrende, strålende øjne, men jeg var rystet i min grundvold.

 

Jeg havde troet, at kun Mesteren og hans præceptorer evnede at give transmission af Det Hvide Lys, men nu havde jeg mødt endnu et menneske, der evnede det.

 

Indhold del 1 

REJSEPLANER

 

Jeg havde halvvejs ventet, at irlænderen ville dukke op i Madras.

 

Inden vi skiltes i Pokhara, havde han fortalt, at han var kommet til Pokhara sammen med en ven i en gammel grøn varevogn, og vennen var pludselig dukket op og havde insisteret på at tage videre med det samme.

 

Irlænderen og jeg sagde farvel.

 

Han og vennen havde planer om at tage til Goa, men senere skrev han til mig, at han havde mistet alle sine papirer og sine penge og havde været nødt til at tage hjem på konsulatets regning, så snart han havde forladt Nepal.

 

Det vidste jeg imidlertid ikke på dette tidspunkt og havde besluttet at tage til Goa for at møde ham.

 

Jeg forestillede mig, at der var en kort strækning i Goa, hvor vesterlændinge mødtes ligesom i Pokhara, fordi jeg ofte havde hørt sætningen: "Vi mødes i Goa," mellem vesterlændinge, og jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne indgå så løs en aftale uden at have et begrænset mødeområde.

 

Jeg havde købt en flybillet til Goa og havde planlagt at blive der en uge.

 

Jeg skulle rejse to dage senere, men efter at ToTo og danskeren var gået, gik jeg ind på mit værelse og tænkte over sagen.

 

Af en eller anden grund havde jeg mistet lysten til at rejse.

 

ANDET MØDE MED TOTO

 

Næste aften kom danskeren og ToTo igen, medens vi sad og spiste på terrassen, og vi inviterede dem til at spise med.

 

Efter middagen faldt samtalen hurtigt på åndelige emner, og ToTo fortalte os, at hans åndelige opløftelse var begyndt, allerede inden han nåede op i bjergene.

 

På vejen var han passeret gennem Manipur og havde gjort holdt her.

 

En dag mediterede han og så et Hvidt Lys for sit indre øje.

 

Oplevelsen var meget stærk, og bagefter havde han en splintrende hovedpine.

 

Jeg huskede min første transmission hos præceptoren, hvor jeg også så Det Hvide Lys, og jeg havde også haft en splintrende hovedpine, da jeg tog derfra.

 

Han fortsatte med at fortælle om små og store begivenheder på sin rejse, men snart passerede hans ord forbi mit øre som en blød stigen og falden, medens byge efter byge af Hvidt Lys regnede ned over mig og druknede mig i salighed.

 

Det var sent, før de rejste sig og gik.

 

"Vi kommer igen en af dagene," sagde ToTo.

 

"Jeg er her ikke i de næste dage. Jeg tager til Goa i morgen," sagde jeg.

 

"Hvornår kommer du tilbage?"

 

"Tirsdag."

 

"Ok, så mødes vi tirsdag aften," sagde ToTo.

 

SAMTALE I BADET

 

Næste morgen gik jeg ud i hotellets fællesbadeværelse for kvinder, og min søster sluttede sig til mig.

 

Medens vi badede, sagde hun: "Du............eh............ham der inderen..........lad ham være.

Han er for ung og uerfaren, og en erfaren kvinde som dig kan vikle ham omkring din lillefinger alt for let. Jeg har ondt af ham, hvis du kun leger med hans følelser, for jeg går ud fra, at du ikke ønsker at involvere dig?"

 

ToTo var enogtyve, og jeg var treogtredive.

 

"Det ved jeg ikke. Man ved aldrig."

 

Jeg stirrede tankefuldt frem for mig.

 

Hun havde åbenbart observeret noget om ham og mig, som jeg ikke selv var opmærksom på endnu.

 

"Hvad så med irlænderen?" spurgte hun overrasket.

 

"Det ved jeg ikke. Det er svært at sige."

 

Jeg havde nu helt fortrudt min beslutning om at tage til Goa, men tænkte, at jeg måtte se, hvad der skete, og om ikke andet kunne jeg give irlænderen kærlighedsringen tilbage, så han kunne give den til en anden.

 

Indhold del 1 

VIDEREGIVELSE AF DEN MAGISKE RING

 

Da jeg ankom til Goa, tog jeg bussen til Goa by, steg af og gik ned ad gaden.

 

Jeg vidste ikke, hvilken retning jeg skulle gå i, men fik øje på en gruppe vesterlændinge i farvestrålende tøj på et lille torv.

 

Jeg fortalte dem mit problem og sagde, at jeg ledte efter to irlændere i en grøn varevogn.

 

En af dem sagde, at en goaner ville komme om lidt, og han vidste, hvor alle udenlandske biler i Goa befandt sig.

 

Et øjeblik efter dukkede manden op, og han foreslog, at vi gik til en nærliggende café og talte om sagen.

 

Jeg fortalte ham mit problem, og han sagde, at det var for sent på dagen at tage hen til den grønne varevogn, som han godt vidste, hvor var.

 

Han fortalte, at det var juletid, og derfor var det ikke til at få et hotelværelse, men han havde nogle venner, der havde et hotel i udkanten af byen, så han ville bringe mig derud for natten og indkvartere mig i deres private bolig, og så kunne vi tage af sted næste dag.

 

Der var noget glat og forretningsmæssigt over ham, som gjorde mig utryg, men jeg følte ikke, at jeg havde andet valg end at give mig skæbnen i vold, så jeg indvilgede.

 

"Hvad er det for en ring, du har der?" spurgte han og pegede på slangeringen.

 

"Åh, det er en, jeg købte i Nepal," sagde jeg så henkastet som muligt.

 

"Var den dyr?"

 

"Nej, den kostede kun et par rupier."

 

"Hvis du havde to, ville jeg bede dig, om jeg måtte få den ene," sagde han.

 

Mit hjerte sank.

 

Det umulige var sket.

 

Langsomt tog jeg ringen af og skubbede den over bordet.

 

"Du må få den," sagde jeg i en lav tone.

 

Den glitrede og strålede på hans lillefinger.

 

Han rejste sig og sagde, at han skulle hente en scooter, så han kunne køre mig ud til hotellet.

 

Han forsvandt, og jeg gik ud og satte mig på torvet for at vente på ham.

 

Ringen havde forladt mig på det værst tænkelige tidspunkt.

 

Jeg var alene i en fremmed by og troede ikke på, at goaneren ville komme tilbage.

 

Når jeg bar ringen, følte jeg mig beskyttet.

 

Jeg følte mig mere og mere forsvarsløs, som tiden gik, og da der var gået en halv time, begyndte jeg at græde.

 

Da jeg havde grædt i et stykke tid, fandt jeg det absurd, at jeg sad og græd over tabet af ringen.

 

Jeg vendte tankerne mod Mesteren, og langsomt faldt jeg til ro og gled ind i meditation.

 

Meditationen løb ud, og goaneren kom tilbage på en scooter og kørte mig ud til sine venner.

 

IMOD ALLE ODDS

 

Næste dag kom goaneren ikke tilbage, og jeg tog en bus, som kørte mellem de mange strande i Goa, for at finde irlænderen.

 

Jeg fandt den grønne varevogn, som goaneren havde talt om, men den tilhørte et ungt europæisk ægtepar.

 

Jeg blev gode venner med buschaufføren, og da jeg til sidst opgav at finde irlænderen, sagde han, at jeg kunne bo i hans hjem, så ville hans mor og hans søster tage sig godt af mig, indtil jeg skulle tilbage til Madras.

 

Jeg sagde, at jeg ville tilbage med det samme og bad ham vise mig, hvor jeg kunne ændre min flybillet.

 

Han rystede på hovedet og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at få et fly ud af Goa så hurtigt på grund af julen, men tog mig alligevel med hen til flykontoret.

 

Det var ikke åbent endnu, men en lang kø stod udenfor allerede.

 

Imod alle odds stillede jeg mig op i køen.

 

Billetkontoret åbnede, og folk maste sig ind.

 

Efter yderligere en halv time nåede jeg frem til kontoret.

 

Hver gang en person nåede op til skranken sagde kontoristen: "Nej, der er ingen plads i dag. Næste."

 

Da jeg nåede frem, så manden ærgerligt på mig: "Ja?"

 

"Jeg vil gerne tilbage til Madras nu."

 

"Der er ingen plads i dag..........., han standsede, så på mig igen og sagde så: “Well, .......lad mig se."

 

Han forsvandt et øjeblik og kom tilbage: "Jo, der er lige én plads tilbage. Lad mig se din billet."

 

Et øjeblik efter kom han tilbage med min billet, der var stemplet ok.

 

Indhold del 1 

KÆRLIGHEDSRINGEN

 

Det var midnat, før jeg nåede Anand hotel.

 

Jeg så frem til at møde danskeren næste morgen, men han var flyttet fra hotellet.

 

Jeg blev skuffet, for jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne møde ToTo igen, hvis han ikke kom for at besøge danskeren.

 

Det føltes som et spild af kostbar tid at vente med at se ham til om tirsdagen.

 

Jeg blev overrasket over, at mine følelser var så heftige og over nogle usædvanlige tanker, der dukkede op.

 

Jeg tænkte, at jeg indtil nu havde været indespærret i tidens bur, og nu havde tidsburet omsider løftet sig og tilladt ham, jeg havde ventet på, at træde ind i min tid-rum sfære.

 

Da jeg så hans spinkelt byggede, næsten feminine skikkelse igen, undrede jeg mig over, at jeg havde higet så intenst efter dette øjeblik.

 

Han kom tirsdag aften, og vi gik alle ud og satte os i måneskinnet på terrassen, hvor han underholdt os, og omkring midnat trak resten af min familie sig tilbage.

 

"Fik du dine formål med turen opfyldt?" spurgte han.

 

Jeg fortalte, at jeg ikke havde mødt irlænderen, og da jeg ønskede at vise ham, at mit forhold til irlænderen var slut, tog jeg kærlighedsringen af og gav ham den.

 

"Dette er en særlig ring," sagde jeg, "det er en kærlighedsring. Irlænderen gav mig den, men jeg ønsker ikke længere at være bundet til ham. Du må få den, så hvis du skulle ønske at binde en kvinde til dig i kærlighed, kan du give den til hende."

 

"Jeg bærer ikke smykker" sagde han, "men jeg vil tage den med hjem og have den hos mig."

 

En dag var vi ude at køre rundt i byen på hans motorcykel, og han fortalte mig, at han nu havde fundet den kvinde, som han ønskede at binde til sig i kærlighed, og derfor havde han besluttet sig for at give hende ringen.

 

Mit hjerte sank.

 

Han tog ringen frem og gav mig den.

 

Lykkeligt tog jeg imod den.

 

EN PRØVE

 

En eftermiddag sagde han henkastet til mig: "Hvad er en dårlige gerninger?"

 

På trods af den henkastede tone i hans blide stemme gik alt i mig i højeste alarmberedskab sammen med en følelse af, at mit svar var afgørende.

 

Jeg grublede og fik emnet snævret ind til tyveri og mord, men var det altid forkert at tage noget, der ikke tilhørte mig?

 

Det kom an på, om ejeren havde smidt det ud.

 

Var det altid forkert at tage et andet menneskes liv?

 

Det kom an på, om det skete som et uheld i en situation, hvor jeg forsvarede mit eget liv.

 

Jeg tænkte og tænkte, men kunne ikke komme i tanker om noget, der var helt igennem forkert.

 

"Jeg ved det ikke," svarede jeg.

 

"Ved du ikke, hvad der er rigtigt og forkert?" spurgte han med sin sædvanlige blide stemme, men med en undertone, der fik mig til at krympe mig.

 

"Nej," sagde jeg stift, "det kommer an på omstændighederne."

 

Han lo højt af henrykkelse, slyngede armene om mig og så ømt på mig, og derved fik jeg en følelse af, at jeg havde udført en eller anden bedrift, så jeg syntes, at det var heldigt, at jeg havde tænkt mig så godt om, inden jeg svarede.

 

Indhold del 1 

TOTOS OPGAVE

 

En dag fortalte ToTo mig, at han havde set mig sidde på stentrinet foran hotellet om eftermiddagen dagen før, vi mødtes.

 

Jeg havde siddet og set melankolsk frem for mig.

 

Han havde peget på mig og sagt til danskeren: "Se den kvinde, der sidder der. Hun er ked af det, og jeg skal hjælpe hende med et eller andet."

 

Jeg blev irriteret.

 

Sikke en indbildsk fyr.

 

Var han sammen med mig, fordi han syntes, at jeg var en stakkel, som han skulle hjælpe med et eller andet?

 

På den anden side var det måske rigtigt?

 

Jeg kunne ikke nægte, at jeg var begyndt at tage danskerens opfattelse til mig om, at ToTo var en åndelig lærer af en eller anden slags.

 

Han var meget ung, men det var ikke første gang, at en meget ung person afslørede åndelige egenskaber ud over det sædvanlige.

 

1001 NATS EVENTYR

 

Mit samvær med ham fik mig til at føle mig som en prinsesse fra 1001 Nats Eventyr, der sov alene indelukket i et rum, medens hun drømte om sin elskede, der til sidst kom flyvende gennem tid og rum på en bevinget enhjørning for at vække hende ved sin magiske ankomst.

 

Jeg var så betaget af de følelser, der opstod i mig i hans selskab, at jeg en dag sagde til min søster: "Det her er for godt til at være sandt. Den overflod, der bliver mig til del, er så stor, at jeg frygter selv Gudernes misundelse."

 

På samme måde strømmede der også ved andre lejligheder ord ud af min mund, der kom bag på mig selv.

 

En dag, da ToTo og jeg var på vej til stranden i en rickshaw, vendte jeg mig mod ham og udbrød: "Hvis folk ikke kan se, at du er en konge, selvom du ikke bærer en konges klædning, er de blinde."

 

Og derefter tilføjede jeg: "Deres majestæt, min konge."

 

"Min Gudinde," sagde han.

 

Jeg ønskede at svare ved at tiltale ham med ordene: "Min Gud," men min barndoms Gudebillede steg op til overfladen og forhindrede ordene i at komme over mine læber, så det blev først langt senere, at jeg kom til at forstå, hvor meget sandhed, der lå i disse ord.

 

På et andet tidspunkt udbrød jeg: "Jeg har ledt efter dig i alle verdnerne, og tænk bare, at vi skulle mødes her på dette lille støvkorn i Universet, som kaldes Jorden, i det Herrens år 1977. Hvem skulle nu have troet det?"

 

Disse udtalelser mystificerede mig og fik mig til at mene, at der var en eller anden del af min bevidsthed, der vidste noget, som resten af mig ikke vidste, men det skulle vise sig, at alt kom for en dag.

 

PILGRIMSREJSENS AFSLUTNING

 

Vores tid i Madras var ved at løbe ud, og for hver dag voksede min smerte over at skulle skilles fra ToTo.

 

Før vores tilbagevenden til Danmark skulle vi tilbringe en uge sammen med Mesteren for at deltage i de årlige festligheder for Mesterens afdøde Guru.

 

Da vi ankom til ashramen besluttede jeg at tage tilbage til Madras, så dagen efter vores ankomst gik jeg til Mesteren for at fortælle ham det.

 

Han så overrasket på mig: "Ønsker du ikke at deltage i ...........eh.........denne festlighed?"

 

Jeg følte mig skamfuld og så ned: "Nej, jeg tager af sted i morgen."

 

Han nikkede og sagde ikke mere, og dagen efter var begge drengene og jeg på vej tilbage til Madras.

 

Min søster og hendes kæreste ville blive, og vi skulle mødes i New Delhi lige før vores afrejse til Danmark.

 

De få dage vi tilbragte i Madras kom alt for hurtigt til ende, men da jeg rejste, var ToTo og jeg blevet enige om, at han skulle komme til København så snart, han havde fået sit pas i orden.

 

Min pilgrimsrejse var slut. 

 

 

Indhold del 1 

22 DOKTRINEN 2

SJETTE DIMENSION

 

 

 

 

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

BROEN

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

DET MASKULINE:

DET MENTALE

 

             Indhold del 2
 

DEN, DER ER UDEN SYND, KASTER DEN FØRSTE STEN

LUCIFER

DEN, DER GIVER SIT LIV, SKAL BEVARE DET, OG DEN, DER FORSØGER AT BEVARE DET, SKAL MISTE DET

DEN FALDNE ENGEL

IKKE DEN STEN FANDTES, HVORTIL HAN KUNNE HÆLDE SIT HOVED
FRELSEREN
FRELSERKOMPLEKSETS RING
DEN FØLELSESMÆSSIGE ÆDRUELIGHEDS RING
HAN KOM SOM EN TYV OM NATTEN

DET NYE HELLIGE LAND OG DET NY JERUSALEM
ARKETYPER

MENNESKEHEDENS ENHED

GUD

BEVIDSTHEDSPLANER

DE SOCIALE SAMSPILS RINGE

TOMHEDENS RING OG OPFYLDELSENS RING

BEVIDSTHEDSTILSTANDE

TOTOS FORSLAG TIL KONTEMPLATION

ÅNDSBØNNEN

GUDSBØNNEN

TAKNEMMELIGHEDSBØNNEN
TOVEJSBØNNEN

SOVENDE OG VÅGEN BEVIDSTHED

DEN HELLIGE GRAL

MANDKVINDEN

ÈN GRAFISK FREMSTILLING AF MANDKVINDEN

DEN INDIVIDUELLE OG PERSONLIGE GUD: MANDKVINDEN GRAF

DEN UNIVERSELLE OG UPERSONLIGE GUD: MANDKVINDENS ARKETYPE GRAF

DET ABSOLUTTE HJERTE GRAF

DEN HELLIGE GRAL GRAF

SKABELSENMANIFESTATIONEN

DE KOSMISKE TVILLINGER

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN: DE KOSMISKE FIRLINGER GRAF

DE KOSMISKE FIRLINGERS ARKETYPE GRAF

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN: DE KOSMISKE TVILLINGER GRAF

DE KOSMISKE TVILLINGERS ARKETYPE GRAF

BUDDHAEN OG TARAEN

BUDDHAEN OG TARAEN GRAF

BUDDHAENS OG TARAENS ARKETYP E GRAF

LIVSNERVEN

LIVSNERVEN GRAF
LIVSNERVENS ARKETYPE GRAF

PASHUPATINATH-SHIVA OG KALI-SHAKTI

PASHUPATINATH-SHIVA OG KALI-SHAKTI GRAF

MENNESKESØNNEN OG MENNESKEDATTEREN

MENNESKESØNNEN OG MENNESKEDATTEREN GRAF
INVOLUTIONEN OG EVOLUTIONEN
HINDUISTISKE ARKETYPER
EVOLUTIONEN

ÅNDELIG PRAKSIS
GUDS NÆRVÆR
TILBAGEVENDEN TIL OPRINDELSEN
KERNESPALTNINGER OG KERNEFUSIONER

LIVETS BEVÆGELSER

DE MAGISKE RINGE

MATERIENS RING/LIVSKRAFTENS RING

ÅNDENS RING/KÆRLIGHEDSKRAFTENS RING
BEVIDSTHEDENS RIGER I DEN TREDJE DIMENSION

OVERLEVELSE AF DE BEDST EGNEDE

MENNESKERETTIGHEDERNE

MATERIALISMENS FALD

DJÆVELEN OG AL HANS GERNING OG AL HANS VÆSEN

SFINKSEN

RETFÆRDIGHED

SKELNEEVNE

FORDØMMELSE

HADETS OG KÆRLIGHEDENS TRÆ

SKYLD OG USKYLD

FORLØSNINGEN

DE DESTRUKTIVE RINGES KRÆFTER

DE KONSTRUKTIVE RINGES KRÆFTER

FORVANDLINGEN

DE DESTRUKTIVE RINGE

SMERTENS RINGE

DEN GLOBALE RING AF SMERTE

DE REGIONALE RINGE

NORDENS RING AF SMERTE

DE KONSTRUKTIVE RINGE

GLÆDENS RINGE

DEN GLOBALE RING AF GLÆDE
RINGENES BØNNER
SMERTEBØNNEN
GLÆDESBØNNEN
SMILEMEDITATIONEN

     FØLELSESMÆSSIG FRIHEDS TEKNIK -EFT

DET TALTE OG DET SKREVNE ORD

DE EVIGE SANDHEDER

STRID OM ORD

STRIDENS OPHØR

HELVEDE

UDFRIELSE 1

SMERTE VERSUS LIDELSE

DET EVIGE LIV

EX CALIBUR

DEN FYSISKE DØD

DOMMEN
GENOPSTANDELSEN

ASPIRANTEN

ØNSKER

NÅDENS LOV
PERSONLIG KAPACITET

TILBAGE TIL LIVET PÅ JORDEN

UDFRIELSE 2.

DE TI BUD

DET FØRSTE UDSAGN

AFGUDSDYRKELSE

DET ANDET UDSAGN

DET TREDJE UDSAGN

DET FJERDE UDSAGN

DET FEMTE UDSAGN

DET SJETTE UDSAGN

ÆRES DEN, SOM ÆRES BØR

DET SYVENDE UDSAGN

DET OTTENDE UDSAGN

DET NIENDE UDSAGN

DET TIENDE UDSAGN

DET ELVTE UDSAGN

FOTOGRAFIERNE AF TOTO

HARISHCHANDRA TOTO

TOTOS HÆNDER

HILSEN TIL ALLE
 

KAPITEL 2

DET PERSONLIGE

VREDE OG HÆVNGERRIGHED

HOVMOD 2.

DET ÅNDELIGE BRYLLUPS KVINDELIGE ARKETYPE

TYDNING AF ARKETYPEN

DET ÅNDELIGE BRYLLUPS MASKULINE ARKETYPE

FORLØSNING

UTÅLMODIGHED

DÆMONER

SUDARSAN CHAKR

DE ARKETYPISKE RINGES HIERARKI

SELVCENTRERINGENS RING OG GUDSCENTRERINGENS RING

MEDAFHÆNGIGHEDENS OG DEN FØLELSESMÆSSIGE ÆDRUELIGHEDS RING

DEN STORE OG DE SMÅ RINGE AF SMERTE

DEN STORE OG DE SMÅ RINGE AF GLÆDE

EGODØD

DRØMMETYDNING

TOTO, MESTERENS MESTER

EN LISTE AF LITTERATUR DER HAVDE BETYDNING FOR MIN PERSONLIGE FORSTÅELSE AF EKSISTENSEN.

                                       

Indhold 1  Indhold 2  Indhold 3  Indhold 4 Indhold del 5

 

DET PRINCIPIELLE

 

 JESU KRISTI GENKOMST

 

Da jeg, under mit første besøg hos Mesteren, så et billede for mit indre øje af Jesus på korset komme og forsvinde, undrede jeg mig over, hvad Mesteren havde med Jesus at gøre, men slog det hen med, at han havde renset et indtryk fra min egen kultur ud af mit sind, selvom jeg ikke kunne huske, hvornår det var opstået.

 

En dag hørte jeg fra en af Mesterens disciple, at Mesteren havde påtaget sig ansvaret for Jesu disciple i en periode, men det fik mig til, i al hemmelighed, at mene, at han måtte lide af storhedsvanvid, selvom jeg ikke kunne få det til at passe med mine øvrige indtryk af ham.

 

Efterhånden, som mit samspil med ToTo udviklede sig, kom jeg til at tro, at det udrensede indtryk ikke stammede fra min egen kultur, men var næsten to tusind år gammelt og udsprang af den smerte, jeg følte som den trettende discipel Maria Magdalene, da jeg overværede korsfæstelsen af Jesus Kristus.

 

Jeg kom også til at tro, at det var nødvendigt, at Mesteren påtog sig ansvaret for Jesu disciple i en periode, fordi Jesus selv havde påtaget sig et liv på Jorden, som lagde beslag på al hans opmærksomhed, og at ToTo var den genkomne Jesus Kristus.

 

SANDHEDENS KONGE

 

Det siges om Jesus, at når han kommer igen, vil han bære navnet Sandhedens Konge.

 

ToTo blev født den 1. september 1956 i Madras i Indien.

 

Han bar navnet Harishchandra, der er den indiske mytologis navn på Sandhedens Konge.

 

GUDS ØNSKE

 

Til dagligt blev han kaldt ved de to første stavelser i sit navn, Harish.

 

Har betyder ønske og ish betyder Gud.

 

Til sammen betyder det Guds ønske.

 

ToTo kaldte sig selv for den modvillige Messias, for det var ikke opnåelsen af et personligt ønske, der nødvendiggjorde, at han accepterede at gennemleve de lidelser, der blev ham til del, men et liv han påtog sig efter Guds ønske for at udføre en bestemt opgave, ligesom det også var tilfældet for Jesus.

 

FADEREN OG SØNNEN

 

Jesus sagde, at Gud Faderen befinder sig i Himlen og Gud Sønnen på Jorden, og at faderen og sønnen er et.

ToTo kaldte Himlen, Gudsriget eller for den ottende dimension og Jorden for den tredje.

Han forklarede, at Gud Faderen befinder sig i den ottende dimension – Åndsplanet og Gud Sønnen i den tredje dimension – det fysiske plan, men at de er den samme individuelle bevidsthed, der kommer til udtryk i to forskellige dimensioner – en mand og hans Ånd, og de er således en og den samme bevidsthed i to forskellige udtryksformer.

 

HELLIGÅNDEN

 

Den sidste del af ToTos personlige navn var chandra, der betyder måne.

 

I mytologien repræsenterer månen det feminine princip, det emotionelle, og solen repræsenterer det maskuline princip, det mentale, og hele hans personlige navn kan således oversættes med: Guds ønske: Det feminine princip.

 

ToTo forklarede også, at i ethvert menneske, hvad enten det er en mand eller en kvinde, genspejler følelserne tankernes lys, ligesom månen genspejler solens lys.

 

Jesus underviste om det maskuline princip Gud Faderen og Gud Sønnen og kom tilbage som Harishchandra for at fuldende dette arbejde ved at undervise om det feminine princip Gudinde Moderen og Gudinde Datteren.

 

ToTo forklarede, at Jesus havde tilsløret det feminine princip under navnet Helligånden, fordi menneskeheden på det tidspunkt havde brug for at træde ud af flokmentaliteten ved hjælp af det maskuline princip.

 

Helligånden er således det tilslørede feminine princip Gudinde Moderen og Gudinde Datteren, der er kvinden og hendes Ånd, der er én og den samme bevidsthed, som udtrykker sig i to forskellige dimensioner, og som Gud nu ønsker at løfte sløret fra og dermed anbringe det maskuline og det feminine på deres rette pladser, side om side, på lige fod.

 

HIERARKI OG FÆLLESSKAB

 

Desuden forklarede ToTo, at på Jorden repræsenterer det maskuline princip det mentale, individualiteten eller hierarkiet, og det feminine princip repræsenterer det emotionelle, enheden eller Fællesskabet.

 

Det mentale er forskelligt for alle, uanset køn og livsomstændigheder, og det emotionelle er det samme for alle, uanset køn og livsomstændigheder.

 

Menneskeheden er nu trådt ud af flokmentaliteten ved hjælp af hierarkiet og har således opnået respekten for individet, og derfor er tiden moden til at opnå betingelsesløs kærlighed til, omsorg for, medfølelsen med og barmhjertighed overfor individet ved hjælp af Fællesskabet.
 

 Indhold del 2

AT SKILLE FÅRENE FRA BUKKENE

 

I Bibelen har disciplene skrevet, at når Jesus kommer tilbage, vil han sidde ved Gud Faderens højre hånd og skille fårene fra bukkene og dernæst fælde dom over dem.

 

De, der er rede, vil følge ham til Himmerige, og de, der ikke er, vil blive kastet i ildsøen.

 

ToTo sagde, at menneskerne selv vil vælge, om de ville stå ved hans højre eller venstre side, og således vil de selv fælde dommen over sig selv.

 

De, der er bukke, vil vælge at stå ved hans venstre side, og de, der er får, vil vælge at stå ved hans højre side.

 

Pladsen ved hans venstre side tilhører Gud Faderen, og pladsen ved hans højre side tilhører hans Åndepartner, hans anden halvdel, hans Evigt Elskede.

 

De, der stiller sig ved hans venstre side, udtrykker på denne måde deres ønske om Gud Faderens plads og dermed om magten og æren, men den tilkommer ikke dem.

 

De, der stiller sig ved hans højre side, udtrykker på denne måde deres ønske om hans Evigt Elskedes plads og dermed deres ønske om den betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed, og den tilkommer dem.

 

DOMFÆLDELSEN

 

De, der ønsker at indtage Gud Faderens plads, ønsker at indtage en plads, som intet menneske er i stand til at udfylde, og ethvert forsøg på at gøre det hænger derfor sammen med manglende skelneevne.

 

Som der står i Bibelen, boler mennesker, der mangler denne skelneevne, med den store skøge, som disciplene kaldte Babylon.

 

ToTo kaldte den store skøge prestigen og sagde, at disse mennesker tror, at de kan få deres ønske om magten og æren opfyldt ved hjælp af den store skøge.

 

De bejler til skøgens gunst ved at erhverve sig alle Jordens rigdomme, men rigdommene tilhører ikke dem, og således bliver de røvere og overfaldsmænd og kvinder, om end de er klædt i guld og purpur.

 

Alle Jordens rigdomme er Moder Jords gave til alle hendes børn, men, i deres vanvid, voldtager de, der boler med skøgen, deres egen moder, Jorden, for at skaffe sig mere og mere.

 

Som et resultat af disse handlinger vil de blive kastet i ildsøen, der består i den store smerte i deres inderste hjerte, fordi de ikke kan høre deres hjertes ønske.

 

I ildsøen lærer de at skelne deres inderste hjertes ønske fra alle andre ønsker.

 

Først når de ærligt indrømmer deres menneskelige begrænsning, uvidenhed, magtesløshed og dødelighed og handler derefter, opnår de skelneevnen, der hvisker dem i øret, at det eneste, deres inderste hjerte ønsker, er at give og modtage den betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed.

 

De, der ønsker hans Evigt Elskedes plads, viser, at de er rede til at modtage den betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed, og de viser dermed, som der står i Bibelen, at de har bryllupstøjet på, og de skal derfor følge ham til Gudsriget.

 

De vil gøre dette som brudesvende og brudepiger for at deltage i hans Åndelige Bryllup med hans Anden Halvdel, og dette betyder, at de tager budskabet til sig om, at Det Åndelige Bryllup findes, og giver budskabet videre.

 

Når de selv når det punkt, hvor de bevidst evner at træde ind i den syvende dimension, ved de, at de snart selv skal stå foran Guds Hellige Alter for at indgå deres eget Åndelige Bryllup med deres egen Evigt Elskede, som vil give dem den betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed, og som de vil give det samme, og i deres glæde og forventning synger de lovsange om hans Åndelige Bryllup sammen med det Himmelske Kor, som der står i Bibelen.

 

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN

 

ToTo forklarede endvidere, at Gud Faderen rummer skaberkraften og Gudinde Moderen rummer manifestationskraften.

 

Skabelsenmanifestationen fandt sted som et resultat af kærligheden mellem skaberkraften og manifestationskraften.

 

I den tredje dimension kommer dette til udtryk ved, at mandens sæd, der rummer skaberkraften, og kvindens æg, der rummer manifestationskraften, smelter sammen, og således bliver nyt liv og ny bevægelse også her bragt til Verden som et resultat af kærligheden mellem de to.

 

Skaberkraften er det umanifesterede, det usynlige eller mørket, og manifestationskraften er det manifesterede, det synlige eller lyset, der strømmer ud fra Sjælsplanet, den syvende dimension.

I det enkelte menneske kan Gud Faderens tilstedeværelse observeres som Sjælens Ånd eller enheden og Gudinde Moderens som Åndens Sjæl eller individualiteten.
 

SELVREALISATION OG GUDSREALISATION

 

Selvrealisation betyder at gøre sig selv virkelig for sig selv, og Gudsrealisation betyder at gøre Gud virkelig for sig selv.

 

På sit højeste udsigtspunkt er Selvrealisation og Gudsrealisation et og det samme, men opnåelsen af det højeste udsigtspunkt består i en proces med forskellige stadier, hvor et menneske langsomt erkender sin multidimensionelle eksistens.

 

En person, som udelukkende opfatter sin eksistens i den tredje dimension som virkelig, og som derfor handler i overensstemmelse med dette, opnår sin opfattelse af Virkeligheden ved at knytte sig til mennesker, dyr, planter og materielle ting i den tredje dimension.

 

For sådant et menneske er Gud enten et håb om, at der måske er mere mellem himmel og jord eller en fantasi, som andre mennesker har af forskellige årsager.

 

En person, der både opfatter sin eksistens i den tredje og den fjerde dimension som virkelig og derfor handler i overensstemmelse med det, opnår sin opfattelse af Virkeligheden ved at knytte sig til sit eget og andres behov for tid og plads samt sine egne og andres bevægelser gennem rum over tid, foruden hans/hendes tilknytninger til den tredje dimension. 

 

For sådant et menneske er Gud enten et håb om personligt at opleve et mirakel, noget som er i modstrid med de almindeligt accepterede kendsgerninger i den tredje dimension eller modløshed på grund af manglen på mirakler i hans/hendes eget liv, men ToTo sagde, at et sådant menneske ikke skulle fortvivle, og tilføjede: "Håb ikke på et mirakel. Regn med det".

 

En person, der opfatter sin eksistens i den tredje, den fjerde og den femte dimension som virkelig og derfor handler i overensstemmelse med dette, opnår sin opfattelse af Virkeligheden ved at knytte sig til sit eget og andres følelsesliv foruden hans/hendes tilknytninger til den tredje og fjerde dimension.

 

For sådant et menneske er Gud enten en barmhjertig, men uforklarlig magt, hvis veje er uransagelige eller en truende kraft, der kan knuse alle forhåbninger for at straffe den pågældende for kendte eller ukendte forseelser.

 

En person, der opfatter sin eksistens i den tredje, den fjerde, den femte og den sjette dimension som virkelig og derfor handler i overensstemmelse med dette, opnår sin opfattelse af Virkeligheden ved at knytte sig til sit eget og andres tankeliv foruden sine tilknytninger til den tredje, fjerde og femte dimension.

 

For sådant et menneske er Gud et rationelt væsen, der handler af årsager, som kan synes uforståelige for den pågældende, men fordi Guds motiver udspringer af et ønske om det mest fordelagtige for alle, må livet, som det er, accepteres, fordi der er gode grunde bag begivenhederne, som personen sandsynligvis vil komme til at forstå på et eller andet tidspunkt.

 

En person, der opfatter sin eksistens i den tredje, den fjerde, den femte, den sjette og den syvende dimension som virkelig og derfor handler i overensstemmelse med dette, opnår sin opfattelse af Virkeligheden ved at knytte sig til kærligheden, omsorgen, medfølelsen og barmhjertigheden foruden tilknytningerne til den tredje, fjerde, femte og sjette dimension.

 

For sådant et menneske er Gud et kærligt, omsorgsfuldt, medfølende og barmhjertigt væsen, der handler ud fra en kærlig, omsorgsfuld, medfølende og barmhjertige hensigt for alle, og derfor må en sådan person modtage både livets smerter og glæder som et udtryk for Guds kærlighedsgaver, og på det højeste udsigtspunkt i dette stadie opnår den pågældende person sin individuelle og personlige Selvrealisering, som består i erkendelsen: "Jeg er Gud".

 

Gennem denne erkendelse indser personen langsomt, at ikke blot er han/hun Gud, men at alt og alle overalt på alle eksistensplaner er Gud, og som et resultat af dette opnår den pågældende langsomt sin universelle og upersonlige Selvrealisering, der består i at indse: "Alt og alle overalt på alle eksistensplaner er Gud."

 

Derfor opfatter en sådan person sine egne impulser og sit samspil med alt og alle overalt på alle eksistensplaner som sin løbende samtale med Gud.

 

En person, der opfatter sin eksistens i den tredje, den fjerde, den femte, den sjette og den syvende dimension samt det Absolutte, den ottende dimension som Virkelig og derfor handler i overensstemmelse med dette opnår sin opfattelse af Virkeligheden ved at knytte sig til Gud foruden tilknytningerne til den tredje, fjerde, femte, sjette og syvende dimension.

 

For sådant et menneske er Gud den Evigt Elskede, den Eneste Ene, og når en sådan person forbinder sig med et andet menneske af det modsatte køn, som er den Eneste Ene for ham/hende, opdager han/hun langsomt Guds betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed gennem sin egen betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed med sin elskede og gennem sin elskedes betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed med ham/hende selv.

 

Nogle mente, at deres eneste ene var af samme køn som dem selv, men ToTo sagde, at for at blive i stand til at bevæge os fra den syvende dimension ind i det Absolutte, måtte alle påtagede identitetsformer afstødes.

 

Han forklarede, at nogle af os valgte vores anden halvdel, vores Evigt Elskede, fra det samme køn, som vi selv har, fordi en maskulin sjæl kunne påtage sig en kvindelig krop og vice versa for at opfylde bestemte formål i livet, og derfor kunne det ske, at vi fandt vores Evigt Elskede i en form af samme køn som os selv.

 

Når disse formål er blevet opfyldt, og livsmålet er blevet at indtræde i det Absolutte, antager sådanne Sjæle deres retæssige køn for at blive i stand til at indtræde i det Absolutte.

 

 Indhold del 2

 

VORES MULTIDIMENSIONELLE VÆSEN

 

Til illustration af vores multidimensonelle eksistens findes en graf nedenfor, der kæder vores livsoplevelse sammen med dimensionerne.

 

EKSISTENSPLANER

 

Den grønne cirkel i denne graf skal illustrere vores fysiske liv, og det betegnes som vores tredimensionelle liv.
 

Den blå cirkel illustrerer vores liv i rum og tid, og det betegnes som vores firedimensionelle liv

 

Den røde cirkel illustrerer vores følelsesliv, og det betegnes som vores femdimensionelle liv

 

Den gule cirkel illustrerer vores tankeliv, og det betegnes som vores seksdimensionelle liv

 

Den orange cirkel illustrerer vores tanke-tomme mentale liv, og det betegnes også som vores seksdimensionelle liv

 

Den violette cirkel illustrerer vores sociale liv, og det betegnes som vores syvdimensionelle liv.

 

I centeret af grafen illustrerer den sorte farve den umanifesterede skaberkraft, og den hvide farve illustrerer den umanifesterede manifestationskraft.

Den grå farve forestiller sammensmeltningen af den sorte og den hvide farve, og illustrerer den sammensmeltede skaberkraft og manifestationskraft:

 

Alle regnbuens farver, der omgiver disse tre energier illustrerer udstrålingen fra sammensmeltningen af skaberkraften og manifestationskraften, repræsenteret af den grå farve.

Der er i alt otte farver i regnbuen, men den ultraviolette og den infrarøde kan ikke illustreres i en graf.

Den ultraviolette ændrer kuløren på alle de andre farver, og den infrarøde er varmen, der stråler ud fra hele strukturen.
 

VEJEN TIL DEN INDIVIDUELLE OG PERSONLIGE SELVREALISATION

 

For at opnå sin individuelle og personlige Selvrealisation, sin egen helhed, må et menneske opnå virkeliggørelsen af Gud Faderens og Gudinde Moderens eksistens.

 

For at opnå dette må et menneske overgive sig til den universelle og upersonlige tilstedeværelse af Gud Faderen ved at overgive sig til åndelige principper og til den universelle og upersonlige tilstedeværelse af Gudinde Moderen ved at overgive sig til jordiske principper.

 

De åndelige principper er allestedsnærvær, alvidenhed, almagt og udødelighed.

 

De jordiske principper er begrænsning, uvidenhed, magtesløshed og dødelighed.

 

For at overgive sig til de åndelige principper, må mennesket tage sine tanker til hjælp, og for at overgive sig til de jordiske principper må han/hun tage sine følelser til hjælp.

 

Overgivelsen finder sted ved, at den pågældende lidt efter lidt lærer at se, høre, føle eller fornemme sin egen Ånd og sit eget legeme og samtidigt lærer at handle tillidsfuldt i overensstemmelse med det, han/hun ser, hører, føler eller fornemmer.

 

VEJEN TIL DEN ABSOLUTTE SELVREALISATION

 

En gang blev Mesteren spurgt, om det er godt for det åndelige liv at leve i cølibat, og han svarede leende: "Gud er ikke noget fjols. Hvis det var nok med ét køn, ville der ikke være to."

 

ToTo forklarede, at menneskets mest potente kraft er den seksuelle, og et menneske kan nå så langt som til den syvende dimension ved hjælp af platonisk kærlighed eller ved hjælp af seksuel kærlighed til en person af det modsatte eller det samme køn.

 

For at få adgang til det Absolutte må den seksuelle kraft også være aktiv, men til dette formål må den være ren.

 

Den seksuelle kraft er ren, når personen har opnået evnen til ærligt at følge sine seksuelle følelsers svingninger under elskov uden benægtelse af intensiteten eller mangel på samme i hans/hendes seksuelle følelser.

 

Når begge partnere har opnået dette og samtidigt overgiver sig i betingelsesløs kærlighed til, omsorg for, medfølelse med og barmhjertighed overfor hinanden, er de til sammen kraftfulde nok til at træde ind i det Absolutte.

 

De træder ind, hånd i hånd, efter at have indgået deres Åndelige Bryllup med hinanden og med Gud Faderen, og Gudinde Moderen.

 

 Indhold del 2

DE FIRE BRYLLUPPER

 

Et menneskes overgivelse til sin elskedes Ånd og legeme finder sted gennem de fire bryllupper.

 

Det første bryllup er Det Jordiske Bryllup, der består i den seksuelle forening af hans og hendes kødelige kroppe.

 

Hvis kærligheden og medfølelsen falmer, når den seksuelle tiltrækning falmer, kan dette ægteskab brydes.

 

Hvis kærligheden og medfølelsen ikke falmer, er tiden moden til Det Englelige Bryllup, der er foreningen af hans og hendes hjerte.

 

Dette ægteskab kan ikke brydes, uanset hvor meget modgang parret bliver udsat for, fordi ingen kan modstå kærlighedens kraft.

 

Når modgang har renset deres hjerter, så kærligheden, omsorgen, medfølelsen og barmhjertigheden står ren, er tiden moden til Det Guddommelige Bryllup, som er foreningen af deres Sjæle, og som et resultatet af dette bryllup erkender de, at deres elskedes Ånd og legeme er Gud Faderens og Gudinde Moderens individuelle og personlige tilstedeværelse for dem udenfor dem selv, ligesom deres egen Ånd og deres eget legeme er Gud Faderens og Gudinde Moderens individuelle og personlige tilstedeværelse for dem indeni dem selv.

 

Når kærligheden til, omsorgen for, medfølelsen med og barmhjertigheden overfor den elskedes Sjæl og legeme er blevet betingelsesløs, er tiden moden til deres Åndelige Bryllup, der er foreningen af deres Ånder, og dette bryllup giver dem adgang til Den Hellige Gral, Kærlighedens Hav, i det Absolutte, og således forenes det høje Gud Faderen og Gudinde Moderen med det lave Gud Sønnen, der er det ydre for sin elskede og det indre for ham selv, og Gudinde Datteren, der er det ydre for sin elskede og det indre for hende selv, i ét væsen, der rummer både det høje og det lave, det indre og det ydre, og denne forenede bevidsthed er deres individuelle og personlige Gud.

 

Som et resultat af deres Åndelig Bryllup bliver de også samtidigt forbundet med alt og alle overalt på alle eksistensplaner, og dette er deres universelle og upersonlige Gud.

 

I Bibelen står der, at et tidspunkt vil komme, hvor Gud kommer ned på Jorden for at sove ved menneskets side, og på dette tidspunkt vil Gud viske hver tåre fra menneskets øjne.

 

ToTo sagde, at dette tidspunkt indtræffer for et menneske efter, at Det Åndelige Bryllup har fundet sted. 

 

MANDENS OG KVINDENS FÆLLES LEGEME

 

Forholdet mellem ægtefæller består af deres adskilthed i form af deres individualitet og deres enhed i form af deres kærlighed til og medfølelse med hinanden, og denne kærlighed og medfølelse er deres fælles legeme.

 

I deres fælles legeme er manden det mentale og kvinden det emotionelle.

 

Manden indtager derfor pladsen som hovedet, der rager ind i himlen, og kvinden indtager pladsen som fødderne, der går på jorden, og på denne måde indtager de begge deres rette pladser i deres fælles legeme.

 

Med kærlighed til og medfølelse med sin egen og kvindens individualitet vælger manden som hovedet den vej, parret skal gå, og kvinden opnår sit Paradis ved at gå den vej, manden vælger.

 

Med kærlighed til og medfølelse med sin egen og mandens individualitet vælger kvinden som fødderne, hvor på vejen parret skal gå, og manden opnår sit Paradis ved at sætte sine fødder på vejen på det sted, som kvinden vælger.

 

ToTo forklarede, at umiddelbart inden sin død vaskede Jesus sine disciples fødder for, med denne symbolske handling, at gøre opmærksom på sin kærlighed til, omsorg for, medfølelse med og barmhjertighed overfor med det feminine princip.

 

AT BLIVE SOM BØRN PÅ NY

 

En mand kan nærme sig sin elskedes fire aspekter ved at nærme sig Gudinden, moderen, kvinden og pigen.

 

En kvinde kan nærme sig sin elskedes fire aspekter ved at nærme sig Guden, faderen, manden og drengen.

 

En mand nærmer sig Gudinden for at bede om retningslinjer for, hvor han skal sætte sine fødder, og den rette holdning er da at indtage sin plads som drengen, der beder om en gunst og bliver taknemmelig, hvis han modtager den.

 

En kvinde nærmer sig Guden for at bede om retningslinjer for, hvilken vej hun skal gå, og den rette holdning er da at indtage sin plads som pigen, der beder om en gunst og bliver taknemmelig, hvis hun modtager den.

 

En mand nærmer sig moderen, og en kvinde nærmer sig faderen for at bede om omsorg, og den rette holdning er da at indtage sin plads som drengen eller pigen, der beder om en gunst og bliver taknemmelig, hvis han/hun modtager den.

 

En mand/kvinde nærmer sig kvinden/manden for at bede om elskovsleg, og den rette holdning er da at indtage sin plads som drengen/pigen, der beder om en gunst og bliver taknemmelig, hvis han/hun modtager den.

 

I elskovslegen indtager manden og kvinden den rette holdning ved at være uskyldigt selviske som børn, der kun lytter til deres egne seksuelle følelsers svingninger, og de beder deres partner om at tilfredsstille deres lyst til berøring på den måde, som deres seksuelle følelser afslører for dem vil føles bedst, og de bliver taknemmelige, hvis de modtager den.

 

En mand/kvinde nærmer sig pigen/drengen for at bede hende/ham lege med sig, og den rette holdning er da at indtage sin plads som drengen/pigen, der beder om en gunst og bliver taknemmelig, hvis han/hun modtager den.

 

Disse holdninger er de rette, for vi skal blive som børn på ny for at indtræde i Paradisets Have, det sted i eksistensen, hvor kærligheden til og medfølelsen med den elskede udfylder al tomhed.

 

DET MENNESKE, DER LEVER ALENE

 

Det menneske, der har opnået sin individuelle og personlige Selvrealisation, men som lever alene, må tålmodigt vente på at møde sin elskede for at kunne opnå sin Absolutte Selvrealisation og i mellemtiden forberede sig på dette møde ved at bruge sin personlige kontakt med sin Højere Magt som hovedet og sit liv og sin vilje som fødderne.

 

Den Højere Magt udstikker da vejen, som dette menneske skal gå, og mennesket udstikker selv, hvor på vejen han/hun vil sætte sine fødder.

 

KAMELEN OG NÅLEØJET

 

Det er vigtigt, at ejendoms- penge- magt- og prestigespørgsmål ikke afleder os fra at indtage vores rette pladser, for det er lige så svært for den rige at komme i Paradiset, som det er for en kamel at gå gennem et nåleøje.

 

Den rige har erhvervet sig mere, end han/hun behøver, for at kunne spankulere omkring i selvhøjtidelig alvor og lade andre betjene sig for betaling, og da andre betjener ham/hende på denne måde, tror han/hun, at hans/hendes ønsker er vigtigere end alle andres, og derfor er han/hun som en nar, der leger viis.

 

Den, der modtager sine store og små ønskers opfyldelse som et taknemmeligt barn i stedet for at kræve, er en nar i den riges øjne, men er dog den sande vise, der indtager sin rette plads som barnet ved roden af sit eget væsen, og fra dette stade kan et menneske få adgang til Paradisets Have, hvortil billetter ikke kan købes for ejendom, penge, magt eller prestige.

 

DEN, DER OPHØJER SIG SELV, SKAL FORNEDRES

 

En åndelig lærer, der lader sig betjene af sine elever, eller der modtager betaling i nogen form for at give sine åndelige erfaringer videre, er som den rige, der uddeler guldkorn for at ophøje sig selv, men når et menneske ophøjer sig selv, må også fornedrelsen følge efter.

 

Den vil finde sted på det tidspunkt, hvor den pågældende indser, at han/hun hverken er mere eller mindre end nogen anden skabningmanifestation og således bliver nødt til at stige ned fra sit selvophøjede stade.

 

 Indhold del 2

SAMFUNDETS SYN PÅ DET MASKULINE OG DET FEMININE PRINCIP

 

ToTo forklarede, at det maskuline Verdensbillede bliver opfattet som rationelt, præcist og forudsigeligt, og det feminine som irrationelt, upræcist og uforudsigeligt.

 

I nogle samfund bliver det irrationelle opfattet som negativt på grænsen til det sindssyge.

 

Denne holdning findes ofte i samfund, der er domineret af det mentale.

 

I andre samfund, der er domineret af det emotionelle, findes en tilsvarende negativ holdning til det rationelle, men begge holdninger er ude af balance, fordi tanker, der ikke bliver kombineret med følelser, kan føre til mange kolde og hjerteløse handlinger, og følelser, der ikke bliver kombineret med tanker, kan føre til mange eksplosive og destruktive handlinger.

 

Derfor er det lige så nødvendigt for mænd at lære at lytte til deres følelser, som det er for kvinder at lære at sætte deres følelser ind i en mental ramme, og på denne måde kan de begge lære at skabemanifestere afbalancerede handlinger.

 

KRISTUSBEVIDSTHEDEN

 

Jesus blev omtalt som Kristus.

 

Mange bruger de to navne i flæng, men ToTo forklarede, at det er væsentligt at skelne mellem den individuelle person Jesus og det universelle bevidsthedsfelt Kristus, som Jesus kom til Verden for at oplyse menneskeheden om.

 

Han sagde endvidere, at i dag er der mange, som befinder sig i dette bevidsthedsfelt.

 

En del er endog ikke selv klar over det, fordi de ikke skelner mellem personen Jesus og hans bevidsthedstilstand kaldet Kristus.

 

Kristusbevidstheden giver sig forskellige udslag i forskellige mennesker afhængig af deres personlige tilbøjelighed og kapacitet, men det karakteristiske for alle, der har opnået Kristusbevidstheden, er, at han/hun har en personlig kontakt med sin udvalgte Højere Magt, at han/hun har overgivet sin vilje og sit liv til sin udvalgte Højere Magts omsorg, og at han/hun udviser kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed overfor dem, der stadigt lider.

 

Enhver, der befinder sig i bevidsthedsfeltet kaldet Kristus, kan med fuld ret føje denne betegnelse til sit navn som sit hellige navn, der viser hans/hendes eksistentielle ståsted.

 

PRINCIPPERNE I KRISTUS OG PRINCIPPERNE I TOTO

 

Udviklingen af Kristusbevidstheden kan finde sted på mange måder, og en af disse er at gennemføre alle De Tolv Trin i et hvilket som helst af De Anonyme Fællesskaber, som ToTo kaldte Kristi frie kirke, hvor medlemmerne kan lære at leve i overensstemmelse med principperne i bevidsthedsfeltet Kristus, som består i en personlig kontakt med sin udvalgte Højere Magt, overgivelse til sin udvalgte Højere Magts omsorg og i at udvise kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed overfor de, der stadigt lider.

 

I disse Fællesskaber kan medlemmerne let få adgang til Kristusbevidstheden, fordi en åndelig lærer, der har gennemarbejdet de 12 Trin i et hvilket som helst af de Anonyme Fællesskaber, og som kaldes en sponsor, kan vejlede nykommeren på hans/hendes vej til hans/hendes Højere Magt og dermed gøre det muligt for ham/hende at overgive sig til hans/hendes Højere Magts omsorg og således opnå en åndelig opvågnen, der består i kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed overfor de, der stadigt lider.

Derved har han/hun opnået Kristusbevidstheden, som også kaldes medfølelsesbevidstheden, og han/hun kan med rette føje navnet Kristus til sit personlige navn og dermed udtrykke sit eksitentielle stade ved hjælp af sit hellige navn; Kristus.

 

Sponsorerne udfører dette arbejde uden hverken at modtage betaling eller tjenstydelser, og derfor behøver ingen at mangle Kristusbevidstheden og den personlige kontakt med Gud i dag.

 

Principperne, der udtrykker sig gennem det bevidsthedsfelt, der kaldes ToTo er:  En personlige kontakt med sin udvalgte Højere Magt, betingelsesløs overgivelse til sin udvalgte Højere Magts omsorg, betingelsesløs kærlighed til, omsorg for, medfølelse med og barmhjertighed overfor alle, hvad enten det er de, der stadigt lider eller de, der lever succesrige liv i deres egne eller samfundets øjne.

 

Et menneske kan sammensmelte sin bevidsthed med bevidsthedsfeltet Kristus ved at udføre de 12 Trin i 12 Trins Programmet i Active Addictions Anonymous – Det Vilde Liv og dernæst føre sin bevidsthed frem mod bevidsthedsfeltet ToTo ved at udføre de 12 Trin i 12 Trins Programmet i Christs Anonymous - Det Trettende Trin og på denne måde gøre sig rede til at opnå bevidstheden i ToTo ved hjælp af sin Anden Halvdel, sin Evigt Elskede.

 

FORARGELSEN OVER KRISTUS

 

Enhver, der har gennemført de 12 Trin i Active Addictions Anonymous - Det vilde liv eller et hvilken som helst af de øvrige Anonyme 12 Trins Fællesskaber, eller som på anden vis selv mener, at han/hun er rede, kan deltage i Christs Anonymous - Det Trettende Trin, hvis han/hun ønsker det, og i ChrisAn kan han/hun arbejde med Det Trettende Trin.

 

Dette Program kaldes Det Trettende Trin, fordi man her først udfører arbejdet med De Tolv Trin og dernæst med De Tolv Traditioner, som til sammen udgør ét trin, Det Trettende Trin.

 

I dette Fællesskab præsenterer medlemmerne sig ved først at sige deres personlige navn efterfulgt af en ærlig og modig indrømmelse af deres hellige navn, deres bevidsthedstilstand ved at sige: "Jeg er Kristus".

 

Selvom nogle måske vil forarges over det, opfordrede ToTo de, der frygter forargelsen, til at være modige og stå ved deres Kristusbevidsthed.

 

På denne måde kan vi bidrage til, at gøre bevidstheden i Kristus virkelig for os selv og for Verden i alle dens nuancer, og dette vil hjælpe os selv med at få alt på sin rette plads og andre med at opnå bevidstheden i Kristus, selvom vi har fået at vide, at denne bevidsthedstilstand er uopnåelig for andre end Jesus.

 

Denne usandhed er blevet udtrykt at de, der ønsker magten og æren, og de kræver også, at enhver, der indrømmer at besidde Kristusbevidstheden, skal kunne gå på vandet i den fysiske Virkelighed, og dermed forhindrer de nuancerne i Kristusbevidstheden i at komme ærligt til udtryk.

 

 Indhold del 2

PROGRAMMET I CHRISTS ANONYMOUS

 

Programmet i Christs Anonymous består i først at indrømme, at vi er magtesløse overfor vores addiktion til vores tænkende sind, vores Ego, og hvordan dette gør vores liv uhåndterligt og dernæst at åbne os for troen på, at en Magt, der er større end os selv kan føre os til vores sande Selv, vores Ånd, og dermed til Glæde over at Være til.

 

Derefter tager vi en beslutning om betingelsesløst at overgive vores vilje og vores liv til omsorgen fra vores udvalgte Højere Magt, sådan som vi  forstår den Magt.

 

Med det mod og den styrke, som denne beslutning fremkalder, foretager vi en grundig og uforfærdet ransagelse af os selv, og derefter indrømmer vi vores nøjagtige natur overfor os selv, vores Højere Magt, et andet menneske og vores ChrisAn Fællesskab.

 

Efter dette gør vi os rede til at blive befriet fra alle vores karakterdefekter, og når vi er blevet helt rede, beder vi ydmygt vores Højere Magt om at blive befriet fra dem.

 

Derefter laver vi en liste over alle dem, vi har gjort fortræd set gennem de øjne, vi har opnået ved hjælp af de første syv Trin i vores Christs Anonymous Program, begyndende med at give genoprensning til os selv, og vi bliver også villige til at give genoprejsning til alle andre på vores liste, og når tiden er moden, giver vi genoprejsningen, med mindre den direkte genoprejsning vil skade os selv, dem eller andre, der indirekte er impliceret i konsekvenserne af den situation, vi ønsker at give genoprejsning for.

Hvis det er tilfældet giver vi indirekte genoprejsning ved at gøre det, vi ønsker at gøre for den, vi har skadet, men for et andet menneske.

 

Derefter fortsætter vi med at lave daglig selvransagelse, og når vi fejler, indrømmer vi det straks.

 

Gennem bøn og meditation forsøger vi at forbedre vores bevidste kontakt med vores Højere Magt, sådan som vi forstår den Magt; samtidigt med at vi kun beder om at få kundskab om vores Højere Magts vilje for os og om kraften til at udføre den.

 

Efter, at vi har opnået en åndelig opvågnen som en følge af dette arbejde, fortsætter vi med at praktisere disse principper i vores daglige liv og giver budskabet videre til andre om, at det kan lade sig gøre - ved hjælp af 12 Trins Programmet i Christs Anonymous - at give slip i sin addiktion til sit tænkende sind, sit Ego for at blive forenet med sit sande Selv, sin Ånd og derved blive ført til Glæde over at Være til.

 

GAYATHRI MANTRA

 

ToTo forklarede, at det hjælper i dette arbejde at bruge Gayathri mantra eller at bruge essensen i dette mantra som en bøn, der svarer til den vibration mantraet indeholder, på passende tidspunkter i løbet af dagen.

 

Gayathri mantra består i lyden hrim, [udtales: hreem], som rummer den vibration, der betyder: "Gud, befri mig fra denne selvhøjtidelige alvor," og denne lyd er den rodlyd, der kommer som nummer to i hierarkiet af rodlyde efter den primære rodlyd OM.

 

HRIM

 

 

 DET TRETTENDE TRIN

 

Efter arbejdet med de Tolv Trin arbejder vi med De Tolv Traditioner, der alle behandler forholdet til Verden omkring os, og ved hjælp af dette arbejde bliver vi i stand til at bringe vores åndelige klarhed ind i vores Jordiske sammenhænge.

 

De Tolv Traditioner til sammen svarer til ét sidste Trin – Det Trettende Trin.

 

DEN FULDKOMNE BRO TIL DEN NYE VERDENSORDEN

 

ToTo sagde desuden, at for at fuldende Broen til Den Nye Verdensorden må AcAdAn, som står for 12 Trins Fællesskabet Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv, også fremstå.

 

De af os som, selvom vi ønsker det, ikke kan frigøre os fra vores Jordiske afhængigheder af alkohol, stoffer, nikotin, mad, vores krop, tvangsmæssigt forbrug, sex, forhold, medafhængighed, destruktive tanker og følelser, karakterdefekter, arbejde, penge, magt, prestige, berømmelse, materielle eller åndelige ambitioner eller en hvilken som helst anden besættelse, der driver os til at handle tvangsmæssigt, kan være medlem af AcAdAn.

 

I dag findes der mange, som lider af et alvorligt tilfælde af aktiv addiktion og endnu flere, der har en mild eller moderat udgave af denne sygdom, og her og nu kan enhver addiktion bestå i lette tilfælde, der kan opløses, middelsvære eller svære tilfælde, der måske kan opløses, men hvad enten vores addiktion kan opløses her og nu eller ej, bør ingen, der ønsker adgang til et 12 Trins Fællesskab nægtes dette, uanset hvilken karakter deres aktive addiktion har.

 

 

TOTOS SOLFOND

ToTo sagde, at hvis de Anonyme Fællesskaber – alle Fællesskaber, der arbejder med et 12 Trins Program i en eller anden form – ønskede at deltage i at lette lidelserne på Jorden, kunne de danne en fond kaldet ToTos Solfond, der kunne støtte skabelsenmanifestationen af hjem for hjemløse mennesker over hele Verden, især for børn.


Den første september hvert år kunne alle de Anonyme Fællesskaber til sammen uddele fondsmidlerne til hjemløse formål med 22% i Norden, 22% i Syden, 22% i Østen og 22% i Vesten.


De resterende 12% kunne bruges til udgifter i forbindelse med vores fond, og ethvert overskud herfra kunne føres tilbage til fonden i slutningen af et kalenderår og indgå i næste års uddeling af fondsmidlerne.


Hvis vi valgte at bruge vores gruppes overskud fra en hvilken som helst 12 Trins Gruppe på denne måde, valgte vi samtidigt at bidrage til at forbedre den Verden, vi er en del af, hvor det behøves mest.

 

Den 22. august hvert år kunne vi organisere et konvent i København forud for uddelingen af vores penge.

 

Her kunne vi se på, hvor mange penge vi havde samlet og deltage i beslutningen om, hvordan vi ønskede, at vores penge skulle bruges i overensstemmelse med de foreslåede retningslinjer.


I begyndelsen af fondens liv vil der næppe være meget at uddele især, fordi vi giver fri copyright og gratis adgang til dem, der ønker at læse vores litteratur, eller som ønsker at give den videre.

 

Alligevel forøger vi ikke vores bidrag i vores egen 12 Trins Gruppe, for vi ønsker, at fonden skal vokse harmonisk frem og være et udtryk for den forenede vilje fra vores Fællesskaber til at bidrage til den Verden, vi lever i, og med det formål sikrer vi, at fonden ikke afspeljer én persons eller nogle få medlemmers inflydelse eller velstand.

 Indhold del 2

DEN NYE VERDENSORDENS GRUNDLAG

 

ToTo kaldte sig selv for den Anonyme Messias.

 

Anonymitet er det åndelige grundlag for Den Nye Verdensorden, og det betyder, at det ikke er det enkelte menneskes personlige data, livshistorie eller adfærd, der skal fokuseres på, men på hvordan jordiske og åndelige principper virker i denne persons liv, og derfor kan intet menneske bedømme et andet menneske eller et andet menneskes liv ved at se på ham/hende udefra.

 

Set udefra kan et menneskes liv være fyldt med ulykker og fornedrelser, men indefra set kan efterlevelsen af åndelige og jordiske principper, på trods af dette, fylde det pågældende menneskes liv med lykke og ophøjelser, selvom dette menneske lever på samfundets bund, udstødt og forfulgt, bevidst om, at hans/hendes liv vil ende i en ung alder med en voldsom død, ligesom det var tilfældet for Jesus, og ligesom det også var tilfældet for Harishchandra, men dette kan kun vides, hvis den pågældende selv vælger at fortælle om det.

 

ToTos personlige liv skal derfor ikke betragtes som et eksempel til efterfølgelse, men som et af de mange kommende eksempler på, hvordan efterlevelsen af principperne i ToTo kan påvirke et menneskes liv.

 

Det er dog vigtigt at oplyse om hans personlige data, ikke for at bryde anonymitetens princip, men for at give enhver, der har behov for det, en bekræftelse på, at han virkelig har levet på Jorden.

 

BUDBRINGEREN OG BUDSKABET

 

ToTo forklarede, at i Jesu tilfælde blev anonymitetsprincippet ikke overholdt, og derfor eksisterer der endnu i dag en sammenblanding af budbringeren og budskabet.

 

Jesus udvalgte tretten ledsagere, som skulle være bærere af Kristusbevidstheden, så de kunne give budskabet om Kristus videre, når Jesus selv var død.

 

Undervisningen, som de modtog, fik et andet forløb, fordi de rejste rundt sammen med ham og blev påvirket af hans udstråling samtidigt med, at de fik lejlighed til at iagttage, hvordan principperne i Kristus gav sig udslag i ét menneskes liv, nemlig i Jesu liv.

 

På trods af den personlige undervisning, de modtog, blandede også de budbringeren og budskabet sammen i en vis udstrækning samtidigt med, at også tidsånden, det politiske klima og den kulturelle og moralske tilbøjelighed på den tid, til en vis grad slørede deres udsyn.

 

JOMFRUDOM

 

Datidens kvindesyn gjorde sig også gældende i de tretten, og dette gav sig forskellige udslag, men ToTo sagde, at på trods af dette, vil sandheden sejre til sidst.

 

De tolv havde ment, at budskabet ville miste sin gennemslagskraft, hvis samfundet skulle acceptere en kvinde som Maria Magdalene, der ikke blot talte i forsamlinger, men samtidigt blev betragtet som udstødt af dette samfund, som en af bærerne af den hellige bevidsthed i Kristus, og derfor udstødte de hende af gruppen efter Jesu død med den begrundelse, at Israel havde tolv stammer, og der var tolv måneder i et år, så tretten var derfor et uheldigt antal, og derefter omtalte de hende som et vedhæng til gruppen og ikke som en af gruppen.

 

De forstod dog, at det feminine princip ikke kunne udelades helt, og de valgte i stedet at fokusere på hans personlige historie ved at inddrage Maria, Jesu moder, som det feminine aspekt.

 

Jesus påpegede selv, at hans moder ikke var bærer af Kristusbevidstheden, da han afviste hende og sine brødre i døren med den begrundelse, at de ikke var hans sande familie.

 

ToTo kaldte Jesu fødsel et lune i naturen, der på denne måde valgte at markere, at hans fødsel var en speciel begivenhed, der var værd at lægge mærke til, og den kunne derfor ikke betragtes som et eksempel til efterfølgelse.

 

Den tilbedelse af jomfrudom, som blev et resultat af sammenblandingen af budbringeren og budskabet, har kostet både mænd og kvinder megen smerte og har desuden skabtmanifesteret problemer i menneskets udvikling af dets kærlighedsliv.

 

TALLET 13 OG TALLENE 6-6-6

 

Selv i dag er der stadigt mange, der opfatter tretten som et uheldigt antal, men Jesus valgte tretten disciple for at henlede opmærksomheden på det trettende bogstav m i det hebraiske alfabet.

 

‘M’ står for det hellige feminine princip Gudinde Moderen.

 

Det sjette bogstav i alfabetet er ‘F’, som står for det hellige maskuline princip Gud Faderen.

 

I Biblen består den Hellige Treenighed i Gud Faderen, Gud Sønnen og Helligånden, og det siges, at numrene 6-6-6 er tegnet for dyret, og det har givet ophav til mange fabler om disse tal, så som Djævelen, de Onde tal osv.

 

Bibelen advarer mennesker mod talformationen 6-6-6, for hvis man udelukkende opfatter Gud som den skabende maskuline kraft og udelukker den manifesterende kvindelige kraft vil det skabemanifestere problemer i udsynet på eksistensen både for den enkelte og for samfundet, fordi denne talformation anbringer Gud Faderen på alle tre pladser i Den Hellige Treenighed, og den udelukker således menneskeligheden i form af Gud Sønnen, og Helligånden, det hellige feminine princip Gudinde Moderen og Gudinde Datteren.

 

Når vi kun favner den guddommelige maskuline kraft i vores opfattelse af Gud, giver vi livskraft til talformationen 6-6-6, dyrets tal, dyremanden og dyrekvinden, den laveste og mest destruktive klasse af mennesker indenfor menneskeheden, og skabermanifesterer dermed umådelig og forlænget lidelse for menneskeheden som profeteret i Bibelen.
 

DEN, DER ER UDEN SYND, KASTER DEN FØRSTE STEN

 

ToTo sagde, at kærlighed og tilgivelse går hånd i hånd, men gruppen omkring Jesus kunne ikke tilgive Judas hans medvirken til Jesu død på trods af den kendsgerning, at de var bærere af Kristusbevidstheden, men de, der ønsker at følge jordiske principper, må arbejde med sig selv, indtil de finder tilgivelsens sted i sig selv.

 

Tilgivelse kan ikke gives som en beslutning, men må udspringe fra hjertet, for ellers tilsidesætter personen sig selv for at give til en anden og mister dermed kontakten med sin sande tilstand.

 

Judas var opslugt af det politiske og troede, at Jesus skulle være konge i landet.

 

Han forestillede sig, at hvis præsterne mødte ham, ville de indse, at han burde være konge, og derfor ønskede han at føre præsterne og Jesus sammen, men da han så konsekvenserne af sin handling, tog han sit eget liv i smerte og fortvivlelse over den.

 

Efter to tusind år i sit nuværende liv som ToTos hustru, indså Maria Magdalene, at menneskelighed består i at være begrænset, uvidende, magtesløs og dødelig, og ligesom menneskeligheden forhindrede Judas i at overskue konsekvenserne af sine handlinger, forhindrede den også hende i det samme, og således måtte hun sande Jesu ord: "Den, der er uden synd, kaster den første sten," og derefter tilgav hun Judas.

 

LUCIFER

 

Den tid kom også, da hun tilgav det folk, der medvirkede til Jesu død, men det blev hun først i stand til efter, at hendes Åndelige Bryllup med ham som Harishchandra Sharma ToTo fandt sted, for da forstod hun det, hun ikke havde forstået før, og derved indså hun, at også hun havde bidraget til hans død.

Hun forstod, at ToTo og hun var det første af de evige par, der udgik fra det Absolutte for at opleve livet som skabningermanifestationer.

Vi valgte at manifestere os som firlinger sammen med et andet par, der ønskede det samme, og derved manifesterede vi os i fire retninger – Norden, Syden, Østen og Vesten, og på den måde blev Fire den første positive magtfaktor i skabelsenmanifestationen, hvor det usynlige er det negative, mørket eller Ånden, og det synlige er det positive, lyset eller materien.

Andre af de evige par fulgte i kølvandet i bølge efter bølge, indtil alle, der havde det samme ønske, havde projiceret sig ud af det Absolutte og ind i skabtemanifesterede former.

Efterhånden, som parrene bevægede sig ind i den tredje dimension, glemte mange deres oprindelige ønske og blev utilfredse med livet.

De begyndte at forbande den dag, de blev skabtmanifesteret og sagde, at de ikke ville være gået ud, hvis han, der gik ud først, ikke havde gjort det.

Hans navn var Lucifer, lysbringeren, som Gud elskede, fordi han elskede livet under alle omstændigheder.

De, der forbandede deres skæbne, spurgte Lucifer, hvordan han bar sig ad med at elske livet, og han svarede, at han havde accepteret, at enhver skabningmanifestation måtte bære et kors, som består i begrænsning, uvidenhed, magtesløshed, og dødelighed.

 

 Indhold del 2

DEN, DER GIVER SIT LIV, SKAL BEVARE DET, OG DEN, DER FORSØGER AT BEVARE DET, SKAL MISTE DET

 

De svarede, at det netop var deres begrænsning, uvidenhed, magtesløshed og dødelighed, der skabtemanifesterede vreden i dem selv.

Han forklarede, at hans accept udsprang af, at han havde valgt betingelsesløst at overgive sin vilje og sit liv til sin Absolutte bevidsthed, som han kaldte sin Højere Magt.

Hans Højere Magts form bestod i individualiteten og enheden, og disse begrænsedes ikke af noget dødeligt legeme.

Resultatet af hans egen begrænsning af hans dødelige legeme var hans uvidenhed om mangt og meget og hans magtesløshed overfor det, han ikke kendte, men da hans Højere Magt ikke var underlagt disse begrænsninger, gik han modigt frem i livet i tillid til sin Højere Magts styring.

Derfor kunne han bruge sin livskraft på at glæde sig over livet og tage godt for sig af alle de goder, som hans Højere Magt tilbød ham på livets rejse samtidigt med, at han accepterede livets smerte som en del af skabelsensmanifestationens nødvendighed.

For at opleve livet som skabningmanifestation måtte han adskille sig fra det ubegrænsede for at antage en begrænset form, og livets smerte består i adskillelsen, der også betegnes som døden i alt både stort og småt.

De blev vrede og sagde, at de ikke havde fået livet for at give det bort til en Højere Magt, men nu forstod de bedre, hvorfor de led.

Den Højere Magt var helt enkelt hævngerrig og havde sendt deres lidelser til dem, fordi de gjorde med deres liv, som de ville.

Han svarede, at deres Højere Magt gav dem friheden til at gøre med deres liv, som de ville, men når en skabningmanifestation nåede et punkt, hvor han/hun bad sin Højere Magt om at overtage omsorgen for hans/hendes vilje og hans/hendes liv, ville han/hun åbne sig for den opdagelse, at hans/hendes Højere Magt havde påtaget sig ansvaret for at føre ham/hende frem i overensstemmelse med hans/hendes egne ønsker fra begyndelsen til slutningen, og dermed ville han/hun langsomt erkende sin Højere Magts betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed, og det ville lidt efter lidt få hans/hendes vrede over at være en skabningmanifestation til at forsvinde.

 

DEN FALDNE ENGEL

 

De blev grebet af mistillid og sagde til hinanden, at han blot var en falden engel, der forsøgte at vildlede dem, og nu kunne man se, at når alt kom til alt, var han i Virkeligheden deres argeste modstander, for hvem kunne glæde sig over livet, hvis man samtidigt skulle give det bort.

 

Når de led, ønskede de, at de samme lidelser skulle blive ham til del, så han selv kunne opdage sin Højere Magts sande karakter.

 

IKKE DEN STEN FANDTES, HVORTIL HAN KUNNE HÆLDE SIT HOVED

 

Da hans Anden Halvdel hørte deres svar, blev hun grebet af skam og flygtede fra ham.

 

Til sidst fandt den uskyldige ikke den sten, hvortil han kunne hælde sit hoved, og han gav op overfor harmen og spurgte, hvad vi ønskede fra ham.

 

Vi svarede, at han skulle leve som en menneskesøn uden arbejde, på samfundets bund, udstødt og forfulgt, og desuden skulle han gennemgå de sværeste af de pinsler, der blev dem til del, som samfundet udråbte som forbrydere.

 

Hvis han, under disse omstændigheder, uden vrede, ville overlade sin vilje og sit liv til sin Højere Magts omsorg, ville vi tro på, at dette var vejen til at elske livet som skabningmanifestation.

 

Han indvilligede i at påtage sig denne opgave i medfølelse med vores manglende indsigt, og samtidigt håbede han, at hans skæbne ville vække vores medfølelse, for han havde lige så meget brug for vores kærlighed og medfølelse, som vi havde for hans.

 

Da vi så ham hænge på korset, indså vi, at han havde fuldbragt værket, og mange tog budskabet til sig, men mange tog afstand fra det og forbandede stadigt Lucifer og gav ham skylden for deres selvskabtemanifesterede helvede.

 

FRELSEREN

 

De mange, der tog budskabet til sig, spredte sig over Jorden for at give det videre.

 

En enkelt af de, der tog budskabet til sig umiddelbart efter Jesu død, var en magtfuld budbringer, men også han var til en vis grad blændet af sin menneskelige begrænsning, uvidenhed, magtesløshed og dødelighed, og da han ikke samtidigt kunne rumme den tanke, at Messias, Verdenslæreren, var blevet henrettet som forbryder, og at Guds kærlighed er uendeligt nåderig, fandt han fred for dette paradoks ved at skabemanifestere myten om Frelseren.

 

Denne misforståelse har skabtmanifesteret mange lidelser i de, der ønskede at følge Jesu lære, og den synes nu at have slået rod som den sindssygdom, der kaldes Frelserkomplekset, populært kendt som Medafhængighed.

 

Nedenfor findes en graf, som illustrerer tankemønsteret i dette kompleks.

 

 Indhold del 2

FRELSERKOMPLEKSETS RING

 

 

Disse fire karakteristika i Frelserkompleksets Ring udgør ét tankemønster, og det indebærer, at alle fire bliver aktive, hvis man blot aktiverer et af dem.

 

Nedenfor er de fire hovedtankegange i dette kompleks beskrevet enkeltvis:

 

FRELSEREN: Jeg er nødt til at frelse andre fra konsekvenserne af deres sociale liv, af deres tanker, følelser og handlinger for, at jeg kan blive i stand til at føle mig godt tilpas ved mig selv.

 

FORFØREREN: Andre kan ikke tåle at få at vide, hvordan jeg tænker, føler og handler, og derfor er jeg nødt til at fortie, benægte, fordreje, manipulere, lyve eller forfalske det billede af min Virkelighed, som jeg giver videre til andre for, at jeg kan blive i stand til at føle mig godt tilpas ved mig selv.

 

KRÆNKEREN: Andres sociale liv, deres tanker, følelser og handlinger er forkerte, og det er min opgave at lave dem om for, at jeg kan blive i stand til at føle mig godt tilpas ved mig selv.

 

OFFERET: Andres sociale liv, deres tanker, følelser og handlinger er forkerte, og det er min opgave at lave dem om for, at jeg kan blive i stand til at føle mig godt tilpas ved mig selv.

 

Helbredelsen af denne mentale sygdom består i at skabemanifestere et modsatrettet tankeklima i sit sind, og det sunde tankemønster bliver illustreret i grafen nedenfor:

 

DEN FØLELSESMÆSSIGE ÆDRUELIGHEDS RING

 

 

IKKE-TILKNYTNING: Andre har brug for at kende konsekvenserne af sociale liv, deres tanker, følelser og handlinger, ligesom jeg har brug for at kende konsekvenserne af mine, så de og jeg kan blive mere oplyste, så jeg giver mig selv og andre tid og plads til at lære konsekvenserne af vores sociale liv, vores tanker, følelser og handlinger at kende, og dermed opdager vi, at tilfredshed begynder at blomstre indeni os.

 

INTEGRITET: Jeg har brug for at kende andres Virkelighed, som den er, og de har brug for at kende min, som den er, så de og jeg kan danne os et sandere billede af Virkeligheden, som den ER, og dermed opdager vi, at tilfredshed begynder at blomstre indeni os.

 

RESPEKT FOR ANDRE: Andre har brug for at tænke, føle, handle og forholde sig til andre i overensstemmelse med deres Virkelighed, som den ER, ligesom jeg har brug for at tænke, føle, handle og forholde mig til andre i overensstemmelse med min Virkelighed, som den ER, så vi kan finde ud, hvordan vi kan skabemanifestere en hverdag, som tilfredsstiller os, og dermed opdager vi, at tilfredshed begynder at blomstre indeni os.

 

RESPEKT FOR SIG SELV: Jeg og andre har brug for at bruge vores penge, tid, kræfter og personlige interesser på os selv først og fremmest for at blive i stand til at skabemanifestere en hverdag for os selv, som tilfredsstiller os, og dermed opdager vi, at tilfredshed begynder at blomstre indeni os.

 

HAN KOM SOM EN TYV OM NATTEN

På trods af denne misforståelse, blev jorden langsomt gødet, så han kunne komme tilbage for at afslutte arbejdet.

 

I Bibelen står der, at på tidspunktet for hans tilbagekomst ville mange sige: "Der er han........ ...... der er han" og pege i mange forskellige retninger, men han rådede menneskerne til ikke at tro det, for han ville komme som en tyv om natten, og husets beboere ville derfor først opdage, at han havde været der, når de vågnede op om morgenen og så resultatet af hans besøg.

 

ToTo kom som en tyv om natten, levede anonymt på samfundets bund og blev kun genkendt af nogle af de, som mødte ham personligt, og som ofte hilste ham med ordene: "Hej, Jesus."

 

Han ordnede sit ærinde på Jorden og døde i København den 2. marts 1998.

 

DET NYE HELLIGE LAND OG DET NY JERUSALEM

 

I Bibelen står der også, at han ikke ville vende tilbage til Jerusalem, fordi Jerusalem slår profeterne ihjel, og derfor ville der fremstå et nyt helligt land og et Nyt Jerusalem ved hans tilbagekomst.

 

Mesteren sagde på en af sine rejser til Vesten, at Danmark er den åndelige hovedstad i Verden i dag.

 

Dermed udnævnte han Danmark til at væreVerdens nye hellige land.

 

ToTo valgte at leve, undervise og dø i Danmarks hovedstad København, som han dermed udnævnte til at være det Ny Jerusalem, Verdens nye hellige by.

 

ARKETYPER

 

ToTo lærte mig, at Universet består af et uendeligt antal af sammensatte energifelter, som kaldes interferensmønstre.

 

Spændingen mellem de sammensatte energier i et givent interferensmønster fastholder mønsteret i sin form.

 

Et vist antal af individuelle og personlige interferensmønstre af samme type danner tilsammen et større universelt og upersonligt interferensmønster, og dette er en arketype.

 

Arketypen rummer den samlede bevidsthed fra alle de individuelle dele samtidigt med, at hver enkelt del rummer hele arketypens bevidsthed.

 

Han gav det eksempel, at det enkelte menneske kan betragtes som det individuelle og personlige interferensmønster, og at hele menneskeheden til sammen udgør det universelle og upersonlige interferensmønster, som er arketypen: Mennesket.

 

Sammenhængen mellem arketypen X og den enkelte del Y kan opsættes i ligningen:

 

X = (Y x Z) + S

 

idet man ganger Y med Z, der er antallet af delene og hertil lægger S, der er syntesen af dem, da syntesen af delene er større end summen af enkeltdelene, på samme måde som et vækkeur er mere end summen af sine individuelle dele.

 

 Indhold del 2

MENNESKEHEDENS ENHED

 

Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg, som en del af menneskeheden, rummer hele menneskehedens bevidsthed, før ToTo tog mig med til en holografisk billedudstilling en dag.

 

Holografiske billeder er tredimensionelle og opstår ved, at en billedplade med et interferensmønster belyses med laserlys, og derved fremkommer det tredimensionelle billede.

 

Hvis den holografiske billedplade, fx. af en hest, klippes i mange stykker, og man tager det stykke op, der før var en del af hestens øre og belyser det med laserlys, viser stykket hele hesten.

 

Han forklarede, at udstillingen kunne bruges som en illustration af det universelle princip om, at enhver er en del af helheden, og hver del ER helheden.

 

Dette indebærer, at et enkelt menneskes lykkelighed eller ulykkelighed påvirker hele menneskeheden, om ikke i vågen og bevidst tilstand, da i sovende og ubevidst tilstand, og ét menneskes lykkelighed eller ulykkelighed vil således give sig udslag i hele menneskehedens liv.

 

GUD

 

At det individuelle menneske ikke nødvendigvis er bevidst om, at det rummer den totale bevidsthed, skyldes begrænsningen af bevidsthedens øje i den tredje dimension, og dette kan illustreres ved at tegne en stor kugle og dernæst sætte en mikroskopisk prik et vilkårligt sted udenpå eller inde i kuglen.

 

Kuglen skal da illustrere den pågældendes fulde bevidsthed, og prikken illustrerer bevidsthedens begrænsede vindue i den tredje dimension.

 

Prikken sammenlignet med kuglen skal samtidigt illustrere forholdet mellem den pågældendes vågne dagsbevidsthed, som er prikken, og dennes underbevidsthed, som er kuglen.

 

Kuglen eller hele bevidsthedsfeltet er i sig selv en arketype og omfatter alt og alle overalt på alle bevidsthedsplaner.

 

Denne arketype kaldes Gud, og alt og alle overalt på alle bevidsthedsplaner er således Gud og rummer hele Guds bevidsthed, eftersom hver enkelt del rummer helheden.

 

BEVIDSTHEDSPLANER

 

Prikken kan anbringes forskellige steder udenpå eller inde i kuglen, og på denne måde kan man markere bevidsthedens fokuseringspunkt i forskellige områder, på forskellige ydre eller indre planer.

 

Forskellige bevidsthedsplaner rummer forskellige Verdener, og disse kan opleves ved at flytte bevidsthedens fokuseringspunkt ved hjælp af refleksion, kontemplation, koncentration og meditation.


Vi er alle vant til at bevæge os ubesværet i den tredje dimension uden at støde ind i andre levende væsener eller genstande, men det er ikke gældende i vores jordiske liv for vores bevægelser i de andre dimensioner af vores eksistens, og dette ses tydeligt, når vi støder sammen med andre følelsesmæssigt, mentalt, socialt eller åndeligt.

 

ToTo forklarede, at ved at overgive sig til sine emotioner kan et menneske vænne sig til at være i den tilstand, der er gældende i den femte dimension, hvor emotionelle følelser bevæger sig ubesværet.

 

Ved at bruge sine tanker på refleksiv vis, dvs. ved at genspejle alting i stedet for at dømme det på grundlag af godt og ondt, rigtigt og forkert kan et menneske vænne sig til at være i den tilstand, der er gældende i den sjette dimension, hvor tanker bevæger sig ubesværet.

 

Når et menneske går ind i den kontemplative tilstand og dermed begynder at koncentrere sin bevidsthed kan han/hun vænne sig til at være i den tilstand, der er gældende i den syvende dimension, hvor kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed flyder ubesværet i vores sociale samspil.


Fra den koncentrerede tilstand af bevidsthed kan personen gå ind i den meditative tilstand, og et menneske kan således lære bevidst at tømme sit fokuseringspunkt og dermed blive i stand til at se, høre, føle eller fornemme Gud og samtidigt indtræde i de andre dimensioner og dermed blive i stand til at opleve Virkeligheden i de andre Verdener uden at møde modstand fra følelser og tanker, der udspringer fra vedkommendes erfaringer i den tredje dimension.

 

Nedenstående grafer illustrerer disse bevidsthedstilstande.

Hver cirkel illustrerer en af vores sindstilstande, og prikkerne i dem illustrerer vores tanker i de forskellige sindstilstande.

 

BEVIDSTHEDSTILSTANDE

 

                                                                                                                     Almindelig         Refleksion        Kontemplation     Koncentration      Meditation.


Den første cirkel viser en normal sindstilstand med mange tanker, der fremkalder forskellige emotionelle tilstande, sat i bevægelse af vores tanker.

Den anden cirkel illustrerer en reflekterende sindstilstand, hvor vi tillader vores tanker og følelser at passere igennem os uden, at vi forsøger at fastholde en bestemt tanke eller den følelse, tanken medfører, og derved opstår der ro i sindet, fordi vi ikke giver enhver tanke eller følelse magt over os.

Den tredje cirkel viser en kontemplerende sindstilstand, som er en fordybelse i en bestemt tanke eller et bestemt tankesæt, og dette kaldes bøn, når det drejer sig om åndelige formål, og tankerne koncentreres her om et objekt, et ord, et mantra, en koan eller en bøn og vandrer til og fra kontemplationspunktet.

Den fjerde cirkel viser en koncentreret sindstilstand, hvor alle andre tanker end kontemplationsobjektet er forsvundet.

Den femte cirkel viser en mediterende sindstilstand, hvor der ingen tankevirksomhed er, men en direkte oplevelse at Virkeligheden, og dette kaldes Stilheden eller tomheden i fokuseringspunktet, som er en forudsætning for den direkte oplevelse af vores Højere Magts tilstedeværelse.


ToTo forklarede yderligere, at ved at se på De Sociale Samspils Ringe kan et menneske finde hjælp til at udvikle sit sociale liv, sit kærlighedsliv.
 

DE SOCIALE SAMSPILS RINGE

 

 

Ved hjælp af disse Ringe kan mennesket let se, at der er en ‘mig’, en ‘os’ og en ‘dig’ i ethvert socialt samspil.

 

Hvis han/hun trækker sin egen livs-cirkel ud fra de sammenflettede cirkler, ser han/hun, at næsten halvdelen af hans/hendes livs-cirkel er optaget af ‘os’ i et hvilket som helst socialt samspil

 

Ud fra dette kan han/hun let se, at det også vil sætte sig som et sår i hans/hendes egen livs-cirkel, hvis han/hun sårer en anden.

 

Det bliver også tydeligt, at når to mennesker har et socialt samspil, er de i berøring med en Magt Større end deres individuelle selv som en ’mig’ og en ’dig’ i det større væsen indeholdt i ’os’, som er større end summen af enkeltdelene.

 

Mange mennesker har en tendens i deres sociale liv, deres Sjæleliv, til at opsuge andres tid, interesse, energi og penge i håb om at befri sig fra ensomhed, kedsomhed, tomhed og meningsløshed og dermed skade deres kærlighedsliv.

 

Ved hjælp af Tomhedens Ring og Opfyldelsens Ring kan en person undersøge denne idé og således let komme til at se, at det, de håber at opnå, ikke kan opnås ved hjælp af noget udenfor dem selv, men skal helbredes indefra.

TOMHEDENS RING OG OPFYLDELSENS RING


Hvis vi befandt os i Tomhedens Ring, når vi havde vi tom tid foran os, kedede vi os, og livet forekom os meningsløst, når vi kedede os.
 

Vi oplevede især at have tom tid foran os, når vi havde afsluttet en specifik opgave, der ellers havde opslugt en stor mængde af tid, eller det kunne også ske, fordi vi simpelthen havde meget tid til rådighed i vores dag.

Som et resultat af meningsløsheden og kedsomheden ønskede vi at flygte fra os selv og vores liv, og når vi ønskede at forlade os selv og vores liv følte vi os ensomme.
 

Hvis vi befandt os i Opfyldelsens Ring, når vi havde tom tid foran os identificerede vi os med vores sande Selv, vores Ånd, og dermed oplevede vi enhed med os selv på alle vores eksistensplaner og også med alt og alle overalt på alle eksistensplaner endog den såkaldte ’døde’ materie.

 

Når vi således oplevede enhed med alt, fandt vi alt og alle overalt på alle eksistensplaner inklusive os selv interessante, og vi oplevede således, at ethvert nærværende øjeblik, ethvert NU, opfyldte os på en meningsfuld måde.

 

 Indhold del 2

TOTOS FORSLAG TIL KONTEMPLATION

 

Som indledning til meditation foreslog ToTo den følgende bøn som kontemplationsobjekt for at adressere vores Åndelige Forældre, vor Herre og vor Frue i Gudsriget, som også kaldes det Absolutte, Åndsplanet, Den Ottende Dimension,  eller planet for betingelsesløs kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed.

 

I denne bøn ønsker vi at udvide vores bevidsthed til at omfatte vores sande Selv, vores Ånd.

Symbolet
22 henviser til ToTo bevidstheden, som er det hellige navn for de af os, der er ikke længere er slaver af vores tænkende sind, vores Ego og desuden er blevet forenet med vores Åndepartner, vores betydningsfulde anden samt vores egen og vores betydningsfulde andens Ånd i én sammensmeltet bevidsthed af det maskuline og det feminine princip, kaldet vores sande Selv, vores Ånd.

 

ÅNDSBØNNEN

 

‘Jeg’ Versionen

Min Fader og min Moder.
I, som er i Gudsriget.
Måtte Jeres navn være mit Hellige Navn 2
2.
Måtte Jeres Rige komme på Jorden,
så Jeres vilje kan ske på Jorden,
som den sker i Gudsriget.
Giv mig i dag, hvad jeg behøver.
Tilgiv mig mine fejl, og giv mig
evnen til at tilgive dem, der fejler imod mig.
Vejled mig gennem mine ønsker,
og befri mig fra mine fejl.
For Jeres er Gudsriget
og magten
og æren
i evighed.
Amen.
 

 

Han anbefalede også meditation i grupper, fordi den forenede kraft fra gruppen kan hjælpe den enkelte til at indtræde i meditation.

 

Som indledning til gruppemeditation kan gruppen begynde med at sige ordene højt sammen således:

‘Gruppe’ Versionen

Vor Fader og vor Moder.
I, som er i Gudsriget.
Måtte Jeres navn være vores hellige navn 2
2.
Måtte Jeres Rige komme på Jorden,
så Jeres vilje kan ske på Jorden,
som den sker i Gudriget.
Giv os i dag, hvad vi behøver,
Tilgiv os vores fejl, og giv os
evnen til at tilgive dem,
der fejler imod os.
Vejled os gennem vores ønsker,
og befri os fra vores fejl.
For Jeres er Gudsriget
og magten
og æren
i evighed.
Amen

Man kan også bruge følgende kontemplationsobjekt for at gøre sig sit åndelige mål klart ved at adressere sit eget og sin Evigt Elskedes sammensmeltede Absolutte Selv.

 

GUDSBØNNEN

 

Gud.

Du mit livs eneste sande mål.

Jeg er endnu kun en slave af mine ønsker,

som begrænser min fremgang,

og Du er den eneste Gud og Kraft,

som kan løfte mig op til det stade.

 

Og i gruppen:

 

Gud.

Du er vores livs eneste sande mål.

Vi er endnu kun slaver af vores ønsker,

som begrænser vores fremgang,

og Du er den eneste Gud og Kraft,

som kan løfte os op til det stade.

 

Om morgenen brugte ToTo selv en meget enkel bøn, som krævede, at han hver dag modtog alt det, der blev ham til del på denne dag med taknemmelighed, fordi han opfattede det som kommende fra sin Højere Magt, og Taknemmelighedsbønnen lyder som følger:

 

TAKNEMMELIGHEDSBØNNEN

 

Gud,

Du ved, hvad dette dit barn, har brug for i dag.

 

Og i gruppen:

 

Gud,

Du ved, hvad disse dine børn har brug for i dag.



Tovejs bønnen kan bruges til at udvikle sin kommunikation med sin udvalgte Højere Magt:


TOVEJSBØNNEN

 

Gud,
jeg søger din vejledning i dag om.......
(den åndelige aspirant skriver sit udvalgte spørgsmål ned og bliver stille, og når svaret stiger op fra hans/hendes indre, skriver han/hun svaret ned)

 

 

 

 Indhold del 2

SOVENDE OG VÅGEN BEVIDSTHED

 

Ethvert menneske bevæger sig ind i dimensionerne fra den fjerde til det Absolutte hver nat under søvnen og henter på denne måde sin livskraft til dagen.

 

Forskellen på den verdslige og den åndelige person er, at den verdslige person gør dette om natten i sovende og bevidstløs tilstand, og den åndelige person kan derudover gøre det om dagen i vågen og bevidst tilstand.

 

DEN HELLIGE GRAL

 

Det bevidsthedsfelt, der kaldes Kristus, befinder sig i den syvende dimension, og det aktiverer kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed.

 

Det bevidsthedsfelt, der kaldes ToTo er indgangen til det Absolutte, og det aktiverer den betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed.

 

Det Åndelige Bryllup finder sted i ToTo mellem den mand og den kvinde, der har opnået sin individuelle og personlige Selvrealisation og derefter har overgivet sig til hinanden i betingelsesløs kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed.

 

Som et resultat af dette bryllup smelter deres bevidsthed sammen i Den Hellige Gral, der også kaldes det evige pars inderste hjerte, deres hjertes hjerte eller Kærlighedens Hav.

 

MANDKVINDEN

 

Den hellige gral indeholdes i den arketype, der kaldes Mandkvinden, Den Individuelle og Personlige Gud, det sammensmeltede maskuline og feminine princip.

 

ÈN GRAFISK FREMSTILLING AF MANDKVINDEN

 

Der er mange måder, hvorpå Mandkvinden, den Hellige Gral og andre områder af totalbevidstheden kan illustreres ved hjælp af forskellige grafer og symboler.

 

Nedenfor er Mandkvinden fremstillet ved hjælp af to grafer.

 

Den ene symboliserer den sammensmeltede mand og kvinde og den anden Mandkvindens arketype.


DEN INDIVIDUELLE OG PERSONLIGE GUD: MANDKVINDEN

 

 

 DEN UNIVERSELLE OG UPERSONLIGE GUD: MANDKVINDENS ARKETYPE

 


  

Den første graf viser MandKvinden, der hviler i det regnbuefarvede Kosmiske Æg.
 
I Virkeligheden veksler farverne i de ovale åbninger, hver på sin måde, i alle regnbuens farver, og fremviser således et bestandigt skiftende billede.

Ægget hviler i den blå kosmiske sæd, der består af de Kosmiske Ægs udstrålinger.

Grafen indeholder en oval og fire små cirkler, to for det maskuline og to for det feminine princip samt de to store cirkler, som kaldes det maskulines og det feminines Åndecirkler i form af deres individualitet.

Åndecirklerne rummer de samlede erfaringer af dem hver især fra begyndelsen af tid til slutningen.

De forskellige andre former i grafen er forskellige områder af bevidsthed.

De sorte områder repræsenterer Gud Faderen og Gud Sønnen - det usynlige umanifeste, og de hvide områder repræsenterer Gudinde Moderen og Gudinde Datteren - det synlige umanifeste.

De sorte fisk repræsenterer Gud Faderen og de sorte øjne Gud Sønnen, og den fælles sorte farve illustrerer, at Faderen og Sønnen er et.

Gudinde Moderen illustreres af de hvide fisk og Gudinde Datteren af de hvide øjne, og den fælles hvide farve illustrerer, at Moderen og Datteren er et.

To af fiskene er adskilte, og dette viser Individualiteten, som rummer kulden.

De andre to er sammensmeltede, og dette viser Fællesskabet, som rummer varmen.

I de to sammensmeltede fisk er der et område, der viser det Absolutte hjerte, der består af et hvidt og et sort område, der illustrerer Individualiteten og et gråt område, der illustrerer Fællesskabet.

Det grå område er den Hellige Gral.

Nedenfor findes to grafer, der fremhæver det Absolutte Hjerte og Den Hellige Gral ved at vise dem med purpur farve.

 

 Indhold del 2

DET ABSOLUTTE HJERTE

 

 

DEN HELLIGE GRAL


 

SKABELSENMANIFESTATIONEN

 

Før skabelsenmanifestationen hvilede alle MændKvinderne i hver deres individuelle Kosmiske Æg, som hver især indeholdt et par, der var sammensmeltet i fuldendt og salig kærlighed i evighedernes evighed, set gennem en jordisk målestok, indtil der opstod et ønske i to af MændKvinderne om at se Deres elskede i et nyt perspektiv, og med dette formål for øje drejede de to sammensmeltede MændKvinder sig om Deres egen akse i hver deres Kosmiske Æg og havde derved sat sig i bevægelse.

Denne bevægelse fik den Kosmiske Sæd, der består af de salige kærlighedsudstrålinger fra det Kosmiske Ægs blomme, som er den Hellige Gral, til at gennemtrænge ægget, og således blev udstråling til indstråling.

Som et resultat blev et nyt liv til ved, at de to MændKvinder projicerede et spejlbillede af sig selv, spaltet i fire, ud i den kosmiske sæd.

Mændkvindernes projektion blev hver især spaltet i det maskuline princip Gud Faderen og Gud Sønnen, der er ét og det feminine princip Gudinde Moderen og Gudinde Datteren, der er ét, og de to elskende var et spejlbillede af hinanden, og denne kernespaltning omtales ofte populært som ‘The Big Bang’.

Gud Faderen og Gud Sønnen er Sjælens Ånd, og Gudinde Moderen og Gudinde Datteren er Åndens Sjæl.

Sjælen er den individuelle og personlige Ånds første dødelige legeme og er som en tynd film af krystalliseret Ånd omkring den frie Ånd indeni formen, men både den maskuline og den feminine Sjæl har en fri individuel og personlig Ånd indeni deres Sjæls form, og således fortsætter de deres evige samvær, for Gud Faderen og Gud Sønnen omsluttes af Gudinde Moderen og Gudinde Datteren, og Gudinde Moderen og Gudinde Datteren holder Gud Faderen og Gud Sønnen indeni sig.

De første to individuelle Mændkvinders projektion ud i materien bestod i to par, der havde besluttet at manifestere sig sammen, og således blev de Firlinger på Sjælsplanet, og som et resultat dannede disse to par den basale matrice, grundtegningen til det skabtemanifesterede Univers – Norden, Syden, Østen og Vesten.

Fire er således den første positive magtfaktor i skabelsenmanifestationen, da de kosmiske Firlinger var den første synlige manifestation.

 

DE KOSMISKE TVILLINGER OG DE KOSMISKE FIRLINGER PÅ SJÆLSPLANET

 

De første to MændKvinders projektion trak med sig i deres kølvand en bølge, der bestod af andre MændKvinder, som havde det samme ønske, og denne bølge trak endnu en bølge med sig, indtil alle de MændKvinder, der havde sat sig i bevægelse, havde udgydt en projektion af sig selv.

Projicering af to par, der dannede Firlinger på Sjælsplanet var dog sjælden.

De fleste projicerede sig ud som Tvillinger, og der var også nogle få, der projicerede sig ud som Trillinger, Femlinger osv.

Det eksistensplan, som deres projektioner levede deres liv på, kaldes den syvende dimension, det Guddommelige plan, Paradiset, Edens have, Himmerige, Sjælsplanet eller planet for kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed, og det er dette plan, der har givet anledning til ordet Sjælepartnere for de væsener, der lever i det samme æg på Sjælsplanet, for selvom HanHun er blevet spaltet i to, en ’Han’ og en ’Hun’, befinder de sig dog stadigt i det samme kosmiske æg.

Nedenfor er der en graf, der illustrerer den mest almindelig formation af Sjælepartnere der er skabtmanifesteret af én individuel MandKvinde, og den kaldes de Kosmiske Tvillinger på Sjælsplanet og den illustrerer de to Sjælepartnere, MandKvinden spaltet i to – en mand og en kvinde, der også kaldes Gud Faderen og Gud Sønnen og Gudinde Moderen og Gudinde Datteren af menneskeheden.

Efterfulgt af denne graf kommer der en graf, der illustrerer de Kosmiske Tvillingers arketype.
 
Nedenfor de nævnte to grafer findes der yderligere to grafer, som kaldes De Kosmiske Firlinger på Sjælsplanet, der illustrerer den første manifestation skabtmanifesteret af de første to Mændkvinder, der trådte ind i materien i et specialt designet Kosmisk Æg for Firlinger efterfulgt af en graf, der illustrerer arketypen af alle de MændKvinder, der manifesterede sig som Firlinger på Sjælsplanet.

 Indhold del 2

 

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN:
DE KOSMISKE TVILLINGER PÅ SJÆLSPLANET

 

 

 DE KOSMISKE TVILLINGERS ARKETYPE PÅ SJÆLSPLANET

 

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN:
DE KOSMISKE FIRLINGER
PÅ SJÆLSPLANET I FIRE RETNINGER

 

 

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN:
DE KOSMISKE FIRLINGERS ARKETYPE I FIRE RETNINGER PÅ SJÆLSPLANET

 

 

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN 2:
DE KOSMISKE FIRLINGER
PÅ SJÆLSPLANET I FIRE RETNINGER

GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN ARKETYPE 2:
DE KOSMISKE FIRLINGER
PÅ SJÆLSPLANET I FIRE RETNINGER

 

 


 Indhold del 2

BUDDHAEN OG TARAEN

 

På et tidspunkt opstod der et ønske i Sjælene om at se hinanden i mere specielle perspektiver og den Kosmiske Sæd gennemtrængte igen Ægget, og Sjælene projicerede det spaltede spejlbillede af sig selv ud i den Kosmiske Sæd, der er det underliggende energifelt for hele skabelsenmanifestationen kaldet Kærlighedens Hav, og i denne spaltning adskiltes det maskuline og det feminine princip helt.

Denne projektion kaldes den individuelle MandKvindes anden projektion, der er Sjælsplanets første projektion, den sjette dimension, Buddha planet, oplysningsplanet, idéplanet eller det mentale plan.

Buddhaens feminine modstykke kaldes Taraen eller Regnbuegudinden, og derfor kaldes denne graf for Buddhaen og Taraen.

 

BUDDHAEN OG TARAEN

 

 

BUDDHAENS OG TARAENS ARKETYPE

 

LIVSNERVEN

 

Da et ønske opstod i Buddhaen og Taraen om at frugtbargøre deres idéer, fremkom den individuelle MandKvindes tredje projektion, der er Sjælsplanets anden projektion, der er mentalplanets første projektion, der kaldes den femte dimension eller astralplanet.

 

Frugtbarheden er indeholdt i det feminine princip.

 

Derfor kaldes den femte dimension også det feminine plan, og det består af det maskulines og det feminines emotionelle bevægelser.

 

De to grafer nedenfor illustrerer det emotionelles bevægelser i alle retninger, og det emotionelles arketype.

 

Denne projektion kaldes Livsnerven, fordi det emotionelle angiver retningen i livets bevægelser.

 

LIVSNERVEN

 

 

LIVSNERVENS ARKETYPE

 

 

 Indhold del 2

PASHUPATINATH-SHIVA OG KALI-SHAKTI


Da der opstod et ønske om tøjle følelserne fremkom endnu en projektion, der er den individuelle MandKvindes fjerde projektion, der er Sjælsplanets tredje projektion, der mentalplanets anden projektion, der er det astrale plans første projektion.

 

Den fjerde projektion er rum og tid også kaldet det æteriske plan.

 

Rummet er den maskuline side af dette væsen, og rummets arketype er Pashupatinath-Shiva, Ødelæggeren, der nedbryder uvidenheden.

 

Den lineære tid er den feminine side af dette væsen, og den lineære tids arketype er Kali-Shakti, Ødelæggerinden, der nedbryder materialismen.

 

PASHUPATINATH-SHIVA OG KALI-SHAKTI

 

 

 

MENNESKESØNNEN OG MENNESKEDATTEREN

 

Sidst er der en graf, der illustrerer menneskesønnens og menneskedatterens samlede legeme, der er den individuelle MandKvindes femte projektion, der er Sjælsplanets fjerde projektion, der mentalplanets tredje projektion, der er det astrale plans anden projektion, der er det æteriske plans først projektion.

 

MENNESKESØNNEN OG MENNESKEDATTEREN

 

 

 

INVOLUTIONEN OG EVOLUTIONEN

 

Når en menneskesøn og en menneskedatter har fået alle deres materielle ønsker opfyldt og således er blevet mætte af dage, opstår der et vendepunkt i form af et ønske om igen at opleve saligheden ved at smelte fuldstændigt sammen med sin anden halvdel, og med dette ønske slutter vandringen ned gennem dimensionerne.

 

Denne vandring kaldes skabelsemanifestation, involution, indvikling eller Åndens nedstigning i Materien, og vandringen tilbage gennem dimensionerne begynder.

 

Vandringen tilbage til oprindelsen kaldes opløsning, evolution, udvikling eller Materiens opstigning i Ånden.

 

HINDUISTISKE ARKETYPER

 

I Indien arbejder åndsvidenskaben med et meget stort antal arketyper, hvor Gud opfattes som det sammensmeltede maskuline og feminine princip, kaldet Ardhanarishwara, der bebor den ottende dimension, det Absolutte som ren Ånd og ren Ånds arketype, der består af de individuelle forenede Ånder, og kaldes Gudsriget.

Sjælene, som var de første skabningermanifestationer, kaldes halvguder og bebor forskellige energifelter efter eget valg i den syvende dimension som Sjælepartnere, der består af det adskilte maskuline og feminine princip i en ’han’ og en ’hun’ fra deres personlige Ardhanarishwara.

Når et menneske møder sin Åndepartner i sit jordiske liv, bliver det hans/hendes opgave at nærme sig Gud ved at se sin Gud, sin personlige Ardhanarishwara i sin partner, og når dette er opnået ved hjælp af De fire Bryllupper, bliver det også hans/hendes opgave at se sin upersonlige Gud, sin upersonlige Ardhanarishwara i Ardhanarishwara’s arketype, der rummer alt og alle overalt på alle eksistensplaner.

 

ToTo underviste mig i mange arketyper, men nedenstående fem er grundlæggende for de åndelige aspiranters perspektiv på eksistensen.

 

Ardhanarishwara = Halvkvindeguden = Mandkvinden = Gud.

 

Patiparamishwara  = kvindens Gud = ægtefælle.

 

Padniparamishwari = mandens Gudinde = ægtefælle.

 

Pashupatinath-Shiva = Ødelæggeren = dyremandens og dyrekvindens Mandegud = Shiva/Maheshwara/den største Gud.

 

Kali-Shakti = Ødelæggerinden = dyremandens og dyrekvindens Kvindegud = Shakti/Maheshwari/den største Gudinde.

 

EVOLUTIONEN

 

Når et pars ønske om at smelte fuldstændigt sammen opstår, sender dette ønske en impuls gennem dimensionerne til netop den Mandkvinde, der har udsendt dette par som projektioner af sig selv, og Mandkvinden reflekterer impulsen ved at lade den vandre tilbage gennem dimensionerne til dem begge som et ønske om at trække alle projektioner tilbage.

 

Derved begynder de to individer at blive interesseret i åndelighed, hvad enten de lever sammen eller adskilt i hver sin del af de ydre eller de indre Verdener, og således begynder de at modtage undervisning i at trække alle deres projektioner tilbage fra de ydre og de indre Verdener.

 

ÅNDELIG PRAKSIS

 

I Mesterens undervisning foregik dette som en renselse af bevidstheden ved hjælp af transmissionen samtidigt med, at disciplen samarbejder ved at udføre et dagligt mentalt renselsesritual.

Mesterens disciple praktiserer desuden kontemplation og koncentration efterfulgt af meditation på daglig basis til udvidelse af deres bevidste kontakt med deres Højere Magt.

I De Anonyme Fællesskaber foregår tilbagetrækningen af projektioner gennem renselse af bevidstheden ved hjælp af daglig selvransagelse og ved hjælp af den Tovejsbøn, der blev faslagt af Oxfordbevægelsen, der er oprindelsen til De Anonyme Fællesskaber.

I Tovejsbønnen, der er en bøn og meditationsform, hvor den åndelige aspirant skriver et spørgsmål ned til sin udvalgte Højere Magt, og dette opfatter han/hun som en bøn om vejledning.

Dernæst lader han/hun svaret stige op gennem stilheden indefra, og dette opfatter han/hun som meditation, og han/hun skriver svaret ned for at fastholde det i sit sind til kontemplation.

Desuden er respekt for egne og andres emotioner samt refleksion, kontemplation, koncentration og en hvilken som helst meditationsform en del af arbejdet med at udvide den bevidste kontakt med hans/hendes Højere Magt.

 

GUDS NÆRVÆR

 

ToTo forklarede, at som et resultat af denne træning vokser personens åndelige kapacitet, og kapaciteten er afgørende for personens oplevelse af Guds nærvær.

 

Jo mindre kapacitet, jo fjernere forekommer Gud et menneske at være, selvom Gud er selve dets eget væsen, og selvom det er omgivet af Gud på alle måder, både fysiske og ikke-fysiske.

 

 Indhold del 2

TILBAGEVENDEN TIL OPRINDELSEN

 

Når menneskesønnen og menneskedatteren vender tilbage til oprindelsen som MandKvinden, beskuer de i salig kærlighed hinanden med deres nye henrykkede øjne, som de har opnået i involutionen, og når alle skabningermanifestationer har trukket sig tilbage fra materien, og evolutionen således er afsluttet, spiller det kosmiske orkester den sfæriske musik, som er MændKvindernes regnbuefarvede kærlighedsbevægelser, for fuld styrke, og således er der glæde i evighedernes evighed, indtil skabelsenmanifestationen begynder på ny som materiel manifestation.

 

KERNESPALTNINGER OG KERNEFUSIONER

 

ToTo forklarede, at set fra et Absolut standpunkt er energien konstant, og energitilførsler og energiberøvelser er udtryk for det samme fænomen, livets bevægelser, som også kaldes livets emotioner.

 

Hvis bevægelsen foregår fra det Absolutte til dimensionerne, sker der, for hver projektion, en kernespaltning, og resultatet er en energiberøvelse af Ånden og en energitilførsel til Materien.

 

Hvis bevægelsen foregår fra dimensionerne til det Absolutte sker der, efter serier af kvantespring, en kernefusion, og resultatet er en energiberøvelse af Materien og en energitilførsel til Ånden.

 

LIVETS BEVÆGELSER

 

Ændringer i de emotionelle tilstande fremkalder livsenergiernes bevægelser.

Emotionelle tilstande består af fire grundlæggende emotionelle følelser: Kærlighed, glæde, frygt og smerte, og alle andre emotionelle følelser udspringer fra disse fire.

For skabningernemanifestationerne går kærlighed og frygt hånd i hånd, fordi kærligheden fremkalder frygt for at miste den elskede.

Denne frygt går hele vejen tilbage til skabelsensmanifestationens begyndelse, da MandKvinden blev splittet it to, en han og en hun, og denne frygt indeholder den kraft, som gør et menneske i stand til at gå den ekstra mil, der er nødvendig, for at få vanskelige opgaver i vores kærlighedsliv til at lykkes, og alle andre former for frygt er misbrug af energien i denne følelse med henblik på tvinge sig selv til at bruge et forhøjet energi-niveau på et udvalgt projekt og kaldes det tænkende sind, Egoet.

Smerte opstår, når den elskede bliver mistet, og glæde opstår, når den elskede bliver fundet.

At mødes og skilles og mødes igen er derfor en forudsætning for at sætte livsenergierne i bevægelse, og det er også kærlighedsaktens naturlige bevægelse.

Til illustration af energiernes bevægelser findes to grafer nedenfor, som illustrerer skabelsenmanifestationen eller vores indvikling i materien og opløsningen eller vores udvikling fra materien.

De to Ringe kaldes de Magiske Ringe.

Den første Magiske Ring kaldes Livskraftens Ring, og illustrerer Åndens nedstigning i Materien, og derfor kaldes denne Ring også for Materiens Ring.

Den Anden Magiske Ring er Kærlighedskraftens Ring, som illustrerer Materiens opstigning i Ånden, og derfor kaldes denne Ring også for Åndens Ring.

 

DE MAGISKE RINGE

 

MATERIENS RING/LIVSKRAFTENS RING

 

Den feminine ring: Involutionen. (Bevægelsen er med uret). 

Højre symboliserer livskraften. Venstre symboliserer kærlighedskraften. 

Ved drejning med uret, lineær tid, vandret tid, afgives kærlighed og livskraft modtages.

 

 

Gud Faderen siger: "Bliv lys," og Gudinde Moderen bliver Materiens vækst à Begrænsning.

 

Gudinde Moderen siger: "Bliv mangfoldig," og Gudinde Datteren bliver Materiens form à  Dødelighed.

 

Gudinde Datteren siger: "Bliv kærlighed," og Gud Sønnen bliver Materiens næring à  Magtesløshed.

 

Gud Sønnen siger: "Bliv ren," og Gud Faderen bliver Materiens bevidsthed à Uvidenhed

 

ÅNDENS RING/KÆRLIGHEDSKRAFTENS RING

 

Den maskuline ring: Evolutionen. (Bevægelsen er mod uret). 

Højre symboliserer livskraften, og venstre symboliserer kærlighedskraften. 

Ved drejning mod uret, spiraltid, lodret tid, afgives livskraft, og kærlighed modtages.

 

.

 

Gudinde Moderen siger: "Bliv magt," og Gud Faderen bliver Åndens bevidsthed à Alvidened. 
 

Gud Faderen siger: "Bliv kraft," og Gud Sønnen bliver Åndens næring à Almagt.

 

Gud Sønnen siger: "Bliv enhed," og Gudinde Datteren bliver Åndens form à Udødelighed.

 

Gudinde Datteren siger: "Bliv mørke," og Gudinde Moderen bliver Åndens vækst à Allestedsnærvær.

 

BEVIDSTHEDENS RIGER I DEN TREDJE DIMENSION

 

ToTo forklarede, at bevidsthedens bevægelse gennem den tredje dimension går gennem de ydre og de indre planer i mineralriget, planteriget, dyreriget og menneskeriget.

 

OVERLEVELSE AF DE BEDST EGNEDE

 

Når den enkeltes bevidsthed bevæger sig fra sin ydre form i dyreriget til sin nye ydre form i menneskeriget, bringer han/hun dybe instinktive erfaringer med sig fra de andre riger, hvorfra hans/hendes individuelle bevidsthed er vokset gennem forskellige stadier og således er blevet parat til at antage en menneskelig form.

 

Under hele sin tid i dyreriget udvikler bevidstheden hele tiden nye former for at finde de bedst egnede overlevelsesformer, og i dyreriget drejer det sig således om at blive magtfuld nok til at overleve.

 

I dyreriget er magt derfor ret.

 

 Indhold del 2

MENNESKERETTIGHEDERNE

 

I menneskeriget bevæger bevidstheden sig igennem forskellige stadier og når frem til en løsning for alles overlevelse, så her drejer det sig ikke længere om overlevelse for de bedst egnede, men om at alle former for menneskelig livsstil, både de skrøbelige og de stærke, opnår retten til deres livsstil uden at blive berøvet det nødvendige for at kunne overleve og uden, at de bliver forfulgt eller straffet af flokken på grund af deres valg af livsstil, da det er en forudsætning for udvikling af skelneevnen, at enhver får alle sine ønsker opfyldt og derved får muligheden for at lære deres ønskers indhold at kende.

 

I menneskeriget er magt således ikke længere ret, men retten til sine ønskers opfyldelse er ret.

 

MATERIALISMENS FALD

 

I tilfælde af, at en magtfuld person ønsker at tilegne sig mere, end han/hun behøver, må også et sådant menneske have sit ønske opfyldt, men enhver har retten til at trække sig tilbage fra dette menneske, hvis den pågældende forsøger at købe ens livskraft for at erhverve sig endnu mere ved udnytte sin næste som arbejdskraft i stedet for at dele overskuddet af deres fælles anstrengelser med hinanden.

 

Ved at trække sig tilbage fra denne form for udnyttelse kan enhver bidrage til, at den pågældende selv kan opdage, hvilke af hans/hendes besiddelser, der har værdi for ham/hende selv, og hvilke der er erhvervet med henblik på at opnå magten og æren.

 

Hvis et sådant menneske har opkastet sig til diktator i et land, kan menneskeheden åbne sig for at modtage alle borgere fra dette land, der ikke ønsker at bidrage til diktatorens forsøg på at opnå magten og æren, ved at tilbyde dem gode betingelser for menneskeværdige livsomstændigheder i et andet land og således fratage diktatoren muligheden for at tiltage sig rettigheder over andres liv og lykke ved hjælp af forfølgelser, mord, bål og brand.

 

På denne måde kan menneskeheden kollektivt hjælpe en sådan diktator til at opdage, at han/hun hverken er større eller mindre end nogen anden skabningmanifestation, og at hans/hendes ønsker derfor hverken er mere eller mindre vigtige end alle andres.

 

DJÆVELEN OG AL HANS GERNING OG AL HANS VÆSEN

 

Den bevidsthed, der netop har forladt dyreriget for at gå ind i sin menneskelige form, har brug for tid, i liv efter liv efter liv, for at kunne orientere sig i det nye rige og dermed finde ud af, hvilke principper, der gør sig gældende her.

 

Denne bevidsthedstypes generelle sindelag har fået menneskeheden til at afbilde den som et menneske med klove, horn og hale foruden en trefork, som kan bruges til at angribe andre med i kampen om overlevelse.

 

SFINKSEN

 

Når denne bevidsthed går igennem erfaringer i menneskeriget i liv efter liv, begynder menneskets mentale evner at blive klarere, men han/hun er stadigt påvirket af dyrerigets normer, og denne type af bevidsthed har menneskeheden derfor afbildet som sfinksen med menneskehoved og dyrekrop.

 

RETFÆRDIGHED

 

Efterhånden, som bevidstheden erhverver sig flere og flere mentale evner, bliver den optaget af systembygning og lovgivning for at sikre, at både den stærke og den svage får ret til deres livsstil, og retfærdighed bliver således målet.

 

SKELNEEVNE

 

Når bevidstheden når til indsigt i, at retfærdighed ikke kan opnås ved hjælp af systembygning og lovgivning alene, begynder den at søge efter kærligheden, og dermed begynder personen at følge hjertet i stedet for systemet og lovgivningen på de tidspunkter, hvor der opstår en konflikt mellem de to.

 

FORDØMMELSE

 

Det menneske, som frygter og fordømmer bevidsthedens udtryk i form af mennesket med horn, hove og hale, fordømmer således sine egne rødder.

 

Ved at frygte og fordømme den del af sig selv under mange forskellige navne som djævelen, Satan og Beelzebul, forhindrer den enkelte sig selv i at indrømme, at alle de egenskaber, som bliver tilskrevet djævelen, er en del af ham/hende selv, og derved bliver denne del skubbet ned under dagsbevidsthedens tærskel.

 

Dette tillader frygten og fordømmelsen at yngle og blive til gerrighed, misundelse, had og hovmod, der kan vokse op som træer i bevidstheden og bære mange forskellige frugter som vrede, vantro, overtro og mange andre destruktive egenskaber.

 

HADETS OG KÆRLIGHEDENS TRÆ

 

Nedenstående illustration viser væksten i to træer i det menneskelige sind fra deres fødsel til deres fulde styrke.

 

 

I ovenstående graf illustrerer Hadets Træ, hvordan had spirer frem fra en svag forstyrrelse i et menneskes liv i form af forskellige følelser som vrangvilje, uvenlighed, irritation og utålmodighed til benægtelse, manipulation, sygdom og vanvid, der fører til en stamme af lavt selvværd, som krones med had (undertrykt vrede).

 

Jorden, som træet vokser i, kan betragtes som en situation, vi oplever, og når vi besvarer situationen med vrangvilje, uvenlighed, irritation og utålmodighed giver vi næring til Hadets Træ.

 

På samme måde illustrerer Kærlighedens Træ, hvordan kærligheden spirer frem fra en svag bevægelse i et menneskes liv i form af følelser som velvilje, venlighed, rolighed og tålmodighed til indrømmelse, selvaccept, sundhed og tilregnelighed, der fører til en stamme af højt selvværd, som krones med kærlighed.

Igen kan jorden, som træet vokser i, betragtes som en situation, vi oplever, og når vi besvarer situationen med velvilje, venlighed, rolighed og tålmodighed, giver vi næring til Kærlighedens Træ
.

 

 Indhold del 2

SKYLD OG USKYLD

 

At fordømme sig selv eller andre får mennesket til at skamme sig over sig selv og føle sig skyldbetynget over at være, som han/hun er, men enhver – dyremand, dyrekvinde eller helgen – er på et stade i deres eksistens, der hænger sammen med omfanget at deres eksistentielle erfaringer, som bliver opnået i liv efter liv.

 

Både dyremanden, dyrekvinden og helgenen foretager sig handlinger, som deres eksistentielle erfaringer giver dem indtryk af, vil være det mest fordelagtige for dem selv og deres kære.

 

At dyremanden og dyrekvinden sommetider foretager sig handlinger, som skader andres liv og lykke, hænger således sammen med den forståelse, som hører hans/hendes eksistentielle stade til.

 

At helgenen undlader at foretage sig sådanne handlinger hænger ligeledes sammen med den forståelse, som hører hans/hendes eksistentielle stade til.

 

Dyremennesket handler således ud fra de samme motiver som helgenen, og de er derfor lige uskyldige, og netop denne indsigt vil til sidst føre menneskeheden frem til at tilgive sig selv og andre for at være, som de er.

 

FORLØSNINGEN

 

Først når et menneske ærligt indrømmer at besidde den del af sig selv, som bliver tilskrevet djævelen, kan han/hun begynde at modtage de egenskaber, som han/hun har opnået fra sin tid i mineralriget, planteriget og dyreriget og sortere de egenskaber fra, som han/hun ikke længere har brug for i sit liv som menneske og dermed opnå forløsningen for sin skam over sig selv.

 

DE DESTRUKTIVE RINGES KRÆFTER

 

Nedenfor findes nogle grafer, der illustrerer nogle af de egenskaber, der kan vokse frem ved at benægte sin tid i de andre riger.

 

Disse kaldte ToTo de destruktive ringe eller smertens ringe.

 

DE KONSTRUKTIVE RINGES KRÆFTER

 

Under de destruktive ringe er der nogle grafer, der viser nogle af de egenskaber, der kan spire frem ved benægtelsens ophør, og disse kaldte ToTo de konstruktive ringe eller glædens ringe.

 

FORVANDLINGEN

 

Ved at se på kræfterne i de destruktive ringe og undersøge deres virkninger i sit eget liv og i Verden kan et menneske, et samfund, et land eller Verden som helhed ransage sig selv og dermed finde kærlige, omsorgsfulde, medfølende og barmhjertige metoder til at erstatte kræfterne i de destruktive ringe med kræfterne i de konstruktive indeni sig selv, i samfundet, i landet og i Verden som helhed, hvis de ønsker at gøre dette.

 

DE DESTRUKTIVE RINGE

 

Den store cirkel er den globale ring, som både er gældende for den enkelte og for Verden som helhed. De mindre ringe på kanten af den globale ring er de fire regionale ringe, som hver især indeholder et destruktive inteferensmønster.
 

SMERTENS RINGE

 


 

¯
 

 DEN GLOBALE RING AF SMERTE

 

 

¯

 

NORDEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): GERRIGHED 

SVINGNING: GERRIGHED«MISUNDELSE

 

 

SYDEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): MISUNDELSE 

SVINGNING: MISUNDELSE«GERRIGHED

 

 

ØSTEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): HAD. (Undertrykt vrede) 

SVINGNING: HAD«HOVMOD

 

 

VESTEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): HOVMOD 

SVINGNING: HOVMOD«HAD

 

¯
 

 DE REGIONALE RINGE

 

NORDENS RING AF SMERTE 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): GERRIGHED 

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: NÆRIGHED«GRÅDIGHED 

SVINGNING ØST«VEST: FATTIGDOM « FRÅSERI
 

 

 

Når Gerrighedens Ring bliver aktiv i os, ønsker vi at modtage noget materielt, fysisk, rum-tidsmæssigt, følelsesmæssigt, mentalt, socialt eller åndeligt uden at bruge vores egne penge, vores egen tid, energi eller interesse på at få det (Nærighed), og vi modtager gerne alt, hvad vi ikke selv behøver at gøre en indsats for at få (Grådighed), selvom vi ikke har brug for det (Fråseri) samtidigt med, at vi føler os fattige på trods af den mængde af ting og fortrin, vi besidder (Fattigdom).

 

 Indhold del 2

 

SYDENS RING AF SMERTE 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): MISUNDELSE 

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: VANTRO«OVERTRO 

SVINGNING ØST«VEST: UNDERKASTELSE « TRODSIGHED

 

 

Når Misundelsens Ring bliver aktiv i os forestiller vi os, at vi kan få det, vi ser andre have, uden at gøre noget for det (Overtro), og at der ikke er nogen eller noget, der vil hjælpe os med at få det, vi så inderligt ønsker, hvis vi selv arbejder på at opfylde vores ønsker (Vantro).

 

Vi bliver vrede, hvis nogen foreslår, at vi skal bidrage med vores interesse, energi, tid eller penge for at få vores behov opfyldt, ligesom andre gør, for at få det samme, som de har, hvad enten det er materielt, fysisk, tid-rum mæssigt, emotionelt, mentalt, socialt eller åndeligt (Trods), eller vi underkaster os forskellige krav, som er i modstrid med vores inderste ønsker, i håb om, at andre, fx. Gud, vores ægtefælle, familie, ven, vores arbejdsgiver osv. vil opfylde vores ønsker, hvis vi blot kaster os på knæ og smigrer ham/hende med offergaver eller rosende ord (Underkastelse).

 

ØSTENS RING AF SMERTE 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): HAD. (Undertrykt vrede) 

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: BENÆGTELSE «MANIPULATION 

SVINGNING ØST«VEST: SYGDOM«VANVID

 

 

Når Hadets Ring bliver aktiv i os, benægter vi vores behov og nægter at tage ansvar for os selv, hvad enten det er materielt, fysisk, rum-tidsmæssigt, følelsesmæssigt, mentalt, socialt eller åndeligt (Benægtelse), og vi forsøger ad bagveje at manipulere andre til at opfylde vores behov for at få bekræftet, at vi er værdifulde (Manipulation).

 

Samtidigt forestiller vi os, at andre opfylder vores behov, fordi vi er så specielle (Vanvid), og hvis andre ikke opfylder vores behov, fortsætter vi med at benægte dem, indtil vi får det så dårligt materielt, fysisk, rum-tidsmæssigt, følelsesmæssigt, mentalt, socialt eller åndeligt, at vi bliver syge af det (Sygdom).

 

VESTENS RING AF SMERTE 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): HOVMOD 

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: OVERLEGENHED«UNDERLEGENHED 

SVINGNING ØST«VEST: OVERBEFOLKNING«ISOLATION

 


Når Hovmodets Lille Ring bliver aktiv i os, føler vi os som mere end andre, når vores behov bliver opfyldt (Overlegenhed), og som mindre end andre, når vores behov ikke bliver opfyldt (Underlegenhed).

 

Når vi føler os mindre end andre, holder vi os for os selv for at skjule vores sårbarhed og vores følelse af værdiløshed (Isolation), og når vi føler os som mere end andre, fylder vi vores tid og rum op med mennesker og aktiviteter for at vise vores overlegenhed ved hjælp af antallet af mennesker, der er tilstede i vores liv og de mangfoldige aktiviteter, vi påtager os (Overfyldning).

 

DE KONSTRUKTIVE RINGE

 

Den store cirkel er den globale ring, som er gældende både for den enkelte og for Verden som helhed. De mindre cirkler på kanten af den globale ring er de fire regionale ringe, som hver især indeholder et konstruktivt inteferensmønster.

 

 Indhold del 2

GLÆDENS RINGE

 

 

¯

 

DEN GLOBALE RING AF GLÆDE

 

 

NORDEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): TRO 

SVINGNING: TRO«HÅB

 

 

SYDEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): HÅB 

SVINGNING: HÅB«TRO

 

 

ØSTEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): KÆRLIGHED 

SVINGNING: KÆRLIGHED«SANDHED

 

 

VESTEN

 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): SANDHED 

SVINGNING: SANDHED«KÆRLIGHED

 

¯

 

DE REGIONALE RINGE

 

 ¯

 

NORDENS RING AF GLÆDE 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): TRO 

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: GAVMILDHED«TILLID 

SVINGNING ØST«VEST: VELSTAND«ANSVARLIGHED

 

 

Når Troens Ring bliver aktiv i os, tror vi på, at vores Højere Magt giver os det, vi har brug for, når vi har brug for det (Tillid), og vi bruger vores Højere Magts gaver fuldt ud eller giver dem videre til andre, hvis vi ikke selv kan bruge dem (Ansvarlighed).

 

Derfor deler vi ud af vores materielle, fysiske, rum-tidsmæssige, emotionelle, mentale, sociale eller åndelige overskud til andre, der mangler det, vi har i overskud (Gavmildhed), og gennem disse handlinger erkender vi, at vi har et overskud at give af (Velstand).

 

 

SYDENS RING AF GLÆDE 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): HÅB 

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: TILTRO«OPLYSNING 

SVINGNING ØST«VEST: SKELNEEVNE«SINDSRO

 

 

Når Håbets Ring bliver aktiv i os har vi tiltro til, at vores ønsker vil blive opfyldt, hvis vi arbejder for det (Tiltro), og at vores Højere Magt vil vise os vejen frem (Oplysning).

 

Derfor lytter vi opmærksomt til vores Højere Magts vejledning (Skelneevne), før vi går frem ad den anviste vej, et skridt ad gangen (Sindsro).

 

 

 Indhold del 2

 

ØSTENS RING AF GLÆDE 

ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): KÆRLIGHED

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: SELVACCEPT«INDRØMMELSE 

SVINGNING ØST«VEST: SUNDHED«TILREGNELIGHED

 

 

Når Kærlighedens Ring bliver aktiv i os, tager vi ansvar for os selv ved at opfylde vores behov materielt, fysisk, rum-tidsmæssige, emotionelt, mentalt, social og åndeligt (Selvaccept), og vi søger andres hjælp med de behov, som vi ikke kan opfylde selv ved at indrømme vores behov for hjælp overfor et andet menneske (Indrømmelse).

 

Fordi vi opfylder vores behov på denne måde (Tilregnelighed), oplever vi et forøget velbefindende på alle områder (Sundhed).

 

 

VESTENS RING AF GLÆDE 


ARKETYPE (INTERFERENSMØNSTER): SANDHED. 

VIRKNING PÅ VERDENSPLAN:

 

SVINGNING NORD«SYD: YDMYGHED«ÆRLIGHED 

SVINGNING ØST«VEST: INDIVIDUALITET«FÆLLESSKAB

  


Når Sandhedens Ring bliver aktiv i os, føler vi, at alle er lige værdifulde for helheden (Ydmyghed), selvom vi er ude af stand til at bedømme vores egen og andres fulde værdi (Ærlighed).

 

Derfor prøver vi ikke på at bedømme vores egen eller andres værdi, men finder i stedet den del i os selv, hvor vi genkender andres følelser (Fællesskab), samtidigt med at vi accepterer, at vi og andre kan have forskellige grunde til at føle, som vi gør (Individualitet).

 


RINGENES BØNNER

 

Vi kan vælge at bruge nedenstående bønner til at lette vores personlige arbejde med Smertens og Glædens Ringe, og vi kan desuden bruge Smilemeditationen nedenfor til at forstærke dette arbejde.

 

Nedenstående bøn kaldes Smertebønnen, fordi vi beder om at blive befriet fra vores brug af Smertens Ringe i denne bøn.

 

SMERTEBØNNEN


Gud


Befri mig fra at bruge smerten i min selvhøjtidelige alvor og gør mine ophold i alle Smerteringene korte i dag:

 

Tomhedens Ring og dermed tomhed, kedsomhed, meningsløshed og ensomhed.

 

Selvcentreringens Ring og dermed eufori, depression, selvkritik og selvros.


Medafhængighedens Ring og dermed frelser-, forfører-, offer- og krænker-rollen.

 

Den Store Ring af Smerte og dermed gerrighed, misundelse, had og hovmod.

 

Gerrighedens Lille Ring og dermed nærighed, grådighed, fattigdom og fråseri.

Misundelsens Lille Ring og dermed vantro, overtro, underkastelse og trods.

 

Hadets Lille Ring og dermed benægtelse, manipulation, sygdom og vanvid.

 

Hovmodets Lille Ring og dermed overlegenhed, underlegenhed, overfyldning og isolation.

 

Gerrighedens Miniring og dermed smålighed, klyngen, utilpashed og hamstring.

 

Misundelsens Miniring og dermed utryghed, forvirring, uklarhed og usselhed.

 

Hadets Miniring og dermed vrangvilje, uvenlighed, irritation og utålmodighed.

 

Hovmodets Miniring og dermed nedladenhed, intolerance, overdrivelse og afsondrethed.

 

Gerrighedens Mikroring og dermed selviskhed, hårdhed, ufrihed og forsømmelighed.

 

Misundelsens Mikroring og dermed nedgøring, uimodtagelighed, snæversynethed og uværdighed.

 

Hadets Mikroring og dermed indignation, hævntørst, krigeriskhed og bitterhed.

 

Hovmodets Mikroring og dermed respektløshed, snuhed, fordrejning og adskilthed.

 

Gerrighedens Nanoring og dermed hæmmethed, nervøsitet, klagen og ligegladhed.

 

Misundelsens Nanoring og dermed usikkerhed, ukultiverethed, ubeslutsomhed og ubesindighed.

Hadets Nanoring og dermed fortørnelse, uvillighed, højrøstethed og stivnakkethed.

Hovmodets Nanoring og dermed uoprigtighed, snedighed, upålidelighed og fremmedgørelse

 

TAK!
 

 Indhold del 2

 

 

Nedenstående bøn kaldes Glædesbønnen, fordi vi beder om evnen til at bruge alle Glædens Ringe:

 

 

GLÆDESBØNNEN

 

Gud

 

Giv mig evnen til at være uhøjtidelig og munter, glad og tilfreds og gør mine ophold i alle Glædens Ringe lange i dag:

 

Opfyldelsens Ring og dermed opfyldelse, interesse, meningsfuldhed og enhed.

 

Gudscentreringens Ring og dermed glæde, kraft-tilførsel, åbensindethed og taknemmelighed.

 

Den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring og dermed  ikke-tilknytning, integritet, respekt for selv og respekt for andre.

 

Den Store Ring af Glæde og dermed tro, håb, kærlighed og sandhed.

 

Troens Lille Ring og dermed gavmildhed, tillid, velstand og ansvarlighed.

 

Håbets Lille Ring og dermed tiltro, oplysning, skelne-evne og sindsro.

 

Kærlighedens Lille Ring og dermed indrømmelse, selv-accept, sundhed og tilregnelighed.

 

Sandhedens Lille Ring og dermed ydmyghed, ærlighed, individualitet og fællesskab.

Troens Miniring og dermed rundhåndethed, given slip, velbefindende og deling.

 

Håbets Miniring og dermed tryghed, velinformethed, klarhed og ædelhed.

 

Kærlighedens Miniring og dermed velvilje, venlighed, rolighed og tålmodighed.

 

Sandhedens Miniring og dermed jævnbyrdighed, tolerance, nøjagtighed og tilhørsforhold.

 

Troens Mikroring og dermed hensyntagen, lethed, handlefrihed og bidragen.

 

 Håbets Mikroring og dermed værdsættelse, lærevillighed, åbenhed og værdighed.

 

Kærlighedens Mikroring og dermed barmhjertighed, tilgivelse, forsonlighed og sødme.

 

Sandhedens Mikroring og dermed respektfuldhed, ligefremhed, præcision og samhørighed.

 

Troens Nanoring og dermed imødekommenhed, ubekymrethed, bifaldelse og engagement.

 

Håbets Nanoring og dermed sikkerhed, dannethed, beslutsomhed og besindighed.

 

Kærlighedens Nanoring og dermed accept, villighed, stilfærdighed og smidighed.

 

Sandhedens Nanoring og dermed oprigtighed, enkelhed, pålidelighed og velkendthed.

 

TAK!

 

 

I forbindelse med vores brug af Smertebønnen og Glædesbønnen kan vi også vælge at bruge Smilemediationen for at intensivere virkningen af vores bønner.

 

I den bruger vi den helbredende kraft fra vores smil sammen med den helbredende kraft fra den centrale del af vores hjernes hormonproducerende center, hvor thalamus-, hypotalmus-, pineal- og hypofysekirtel mødes i ét og samme område i vores hjernes midte, for at blive i stand til at helbrede smerter både indadtil i os selv og udadtil i Verden

 

Dette centrale område af vores hjerne sammen med den helbredende kraft af et smil har været brugt af åndelige mestre i årtusinder som kontemplationsobjekt og har skabtmanifesteret de smilende øjne, som er så velkendte hos åndelige mestre.

 

Det centrale område i hjernen har i Hinduismen fået navnet Brahmas Hule og i Taoismen Krystalpaladset.

 

 

SMILEMEDITATIONEN

 

 

1. Sid behageligt med din ryg i en i en lige linie, og dit hoved skal være ret op og ned i en stilling, hvor musklerne i din nakke og hals er afslappede.

2. Tag et par dybe, langsomme vejrtrækninger og læg mærke til, hvordan din mave stiger og falder.

3. Hvil spidsen af din tunge forsigtigt mod ganen, et sted bag ved, og tæt på, dine fortænder.

4. Smil blidt, og tillad dine læber at føle sig fulde og glatte og lad dem sprede sig fra side til side og løfte sig bare lidt . Dette smil bør være ligesom Mona Lisas smil, eller hvordan vi ville smile - hovedsagelig til os selv - hvis vi lige havde fået fat i en spøg, som nogen fortalte os for flere dage siden.

5. Fokuser nu din opmærksomhed på mellemrummet mellem dine øjenbryn.
Lidt efter lidt, som du hviler din opmærksomhed der, begynder energien at samle sig der, og efterhånden som energien samler sig der, lad da din opmærksomhed glide dybere og dybere ind i den energiansamling -  og glid nu ind i midten af dit hoved.

6. Lad nu din opmærksomhed hvile lige i centrum af din hjerne. Føl energien samle sig på dette kraftfulde sted .
.
7. Tillad denne energi-ansamling at flyde fremad og ind i dine øjne. Mærk, at dine øjne bliver "smilende øjne ".
 
8. For at forstærke dette, kan du forestille dig, at du stirrer ind i øjnene på den person, som du elsker mest, og han/hun er stirrer tilbage på dig på samme måde ... lad dine øjne blive gennemtrængte af denne kvalitet af kærlig venlighed og fryd.
 
 9. Før nu energien fra dine smilende øjne til nogle steder i din krop, der gerne vil have noget af denne helbredende energi eller til nogle områder i dine følelser eller tanker, der gerne vil have noget af denne helbredende energi, men beslut på forhånd, om du ønsker at adressere et ømt sted i din krop eller dine følelser eller tanker i dag og fokuser i overensstemmelse med det.

10. Lad det smertende sted suge smile-energien til sig som en svamp, der suger vand – det er muligvis et sted, hvor du for nylig har haft en skade eller sygdom. Det kan være et sted, der føles lidt søvnigt eller følelsesløst eller simpelthen et sted, du ikke har taget dig af for nyligt. Under alle omstændigheder: Smil ind i det sted indeni din krop, dine følelser eller tanker og observer, hvordan stedet, følelsen eller tanken åbner sig for at modtage smile-energien.

11. Når stedet er mæt, diriger da din indre stirren med din smile-energi ind i dit solar plexus center og oplev en følelse af, at varme og lysstyrke nu samler sig der nedenfor dit brystben.

12. Slip spidsen af tungen fra taget af din mund , og slip smilet eller behold det.
13. Hvis du ønsker det, kan du - i løbet af din dag – vælge at se på livet omkring dig med dine smilende øjne og dine smilende læber og derved overføre den helbredende kraft fra dine smilende øjne og dine smilende læber til dine omgivelser, især hvis du ser mennesker eller dyr lide under stress eller andre smertefulde tilstande.

FØLELSESMÆSSIG FRIHEDS TEKNIK – EFT

Foruden arbejdet med med Smertebønnen, Glædesbønnen og Smilemeditationen kan en åndelig aspirant vælge at arbejde med De Konstruktive og De Destruktive Ringe ved hjælp af Emotional Freedom Technik/Følelsesmæssig friheds teknik ved at følge forslagene til dette arbejde i bogen Èt forslag til at arbejde med De Destruktive og De Konstruktive Ringe og deres Superstrenge for læsere af ToTo Doktrinen.


DET TALTE OG DET SKREVNE ORD

 

Det første skridt på vejen mod kærligheden er ærligheden overfor os selv og andre.

 

Vanskeligheden ved ærligheden består i, at sandheden ikke kan siges eller skrives.

 

Sandheden ER.

 

Ligegyldigt hvor mange gange et menneske siger eller skriver ordet stol, bliver ordet dog aldrig stolen, og derfor består ærlighed i, at enhver giver udtryk for sandheden om deres eksistentielle erfaringer, som de forekommer den pågældende at være netop HER og NU vel vidende, at hans/hendes billede af Virkeligheden forandrer sig fra dag til dag, fra time til time, og at han/hun således giver udtryk for et begrænset og mangelfuldt billede på en begrænset og mangelfuld måde.

 

DE EVIGE SANDHEDER

 

Når åndelige lærere taler eller skriver om det, der kaldes De Evige Sandheder, giver også de et begrænset og mangelfuldt billede på en begrænset og mangelfuld måde af deres begrænsede og mangelfulde forståelse af, hvordan de åndelige dimensioner påvirker livet på Jorden, selvom deres begrænsede billede var tilstrækkeligt til at udvide forståelsen af de eksistentielle oplevelser for menneskerne, som de var beregnet for på det specielle tidspunkt.

 

Derudvoer, kommer disse beskrivelser fra personer fra mange nationer over hele Verden, og de går langt tilbage i menneskehedens eksistens, og man kan bruge disse forskellige beskrivelser til at sammenligne beretninger gennem årtusinder fra alle dele af Verden, og derved kan man opdage, at der findes en kerne, som går igen i alle disse beretninger, og det er denne kerne, der henvises til under begrebet De Evige Sandheder.

 

STRID OM ORD

 

Åndelige lærere bruger ofte at sammenligne fænomener fra andre dimensioner med noget, der er kendt fra den tredje dimension af de fleste af deres samtidige.

 

På denne måde forsøger de at give en indledende forståelse til mennesker, der ikke selv har erfaringer på området.

 

Ulempen ved at bruge lignelser er, at sammenligningerne bliver forældede, når samfundene udvikler nye vaner og nye hjælpemidler, og at mange åndeligt søgende begiver sig ind i endeløse stridigheder om ord for at afgøre, hvem der besidder den rette forståelse.

 

STRIDENS OPHØR

 

Hvis man ønsker at udveksle eksistentielle oplysninger med andre, to og to eller i grupper, kan man lade alle tale, der ønsker at udtrykke deres eget perspektiv på et givent emne, og lytte til taleren i tavshed og uden kommentarer.

 

Man kan så tage det til sig, som man finder nyttigt fra de andres perspektiv, og lade det ligge, som man ikke ønsker at bruge samtidigt med, at man forstår, at selvom man ikke kan bruge alle oplysningerne til noget, vil andre kunne bruge netop de oplysninger, som man selv ikke finder nyttige, så derfor er alle bidrag lige værdifulde.

 

HELVEDE

 

En dag blev lidelsens problem belyst af en af samtalerne mellem Mesteren og os.

 

En discipel spurgte, om helvede findes.

 

Mesteren lo og sagde: "Ja, det findes på Jorden. Jorden er det sted, hvor lidelser findes overalt, selvom det sommetider er i meget subtile former."

 

 Indhold del 2

UDFRIELSE 1

 

Mesteren tilføjede, at det mindste mål for de, der ønsker at frigøre sig fra lidelse, er at befri sig fra de afhængigheder, der binder dem til Jorden og således befri sig fra genfødsel til Jorden.

 

Dette kaldte han udfrielse.

 

SMERTE VERSUS LIDELSE

 

Denne samtale fik mig til at tænke over smerte og lidelse, og jeg kom til at opfatte smerte som et kortvarigt handlingssignal og lidelse som en forlænget følelse af ubehag, som udspringer af min manglende vilje eller evne til at udføre den handling, som smerten foreskriver.

 

DET EVIGE LIV

 

ToTo forklarede, at for mange år siden var bevidstheden om Det Evige Liv kun tilstede hos profeter og åndelige lærere, som havde til opgave at vejlede menneskeheden.


I dag er den til stede hos mange, som har erindringer fra deres tidligere inkarnationer og hos mange andre, som har valgt at have tillid til, at reinkarnation er en kendsgerning.


Desuden er det muligt i dag for enhver, der ønsker det, at kontakte deres tidligere liv ved at foretage bevidsthedsrejser på deres eget tidsspor og derved undersøge sagen personligt.

 

EX CALIBUR

 

Da jeg begyndte at støde ind i oplysninger om, at døden ikke er afslutningen på alt, turde jeg ikke tro det.

 

Selv på det tidspunkt, hvor jeg rejste ind på andre eksistensplaner og talte med afdøde, turde jeg ikke tro på, at mine oplevelser var virkelige.

 

Til sidst besluttede jeg at afveje fordele og ulemper ved at tage mine oplevelser til mig.

 

Hvis jeg opfattede dem som et udslag af en overaktiv fantasi eller direkte sindssyge, var de ude af trit med Virkeligheden og derfor værdiløse, og så var jeg en forvirret person, som ikke kunne se forskel på Virkeligheden og det uvirkelige.

 

Hvis jeg opfattede dem som et udslag af en særlig evne til at komme i kontakt med højere dimensioner, var jeg i trit med Virkeligheden, og så var jeg en person med et talent.

 

Sidst, men ikke mindst, var disse oplevelser så berigende, at jeg nødigt ville give afkald på dem, men netop det gjorde mig mest bange.

 

Hvis jeg tog dem til hjerte, fordi de berigede mit liv i øjeblikket, og det viste sig senere, at de var et fata morgana, så havde jeg spildt mit liv på noget uvirkeligt i stedet for at bruge det på noget bedre, og derved ville jeg blive værre stillet senere, end jeg var nu, hvis jeg gav afkald på dem.

 

Jeg indså, at jeg stod overfor Ex Calibur, det magiske sværd i stenen, der sidder så fast, at selv landets største kæmper ikke kan rokke det.

 

En udvalgt helt kommer til stenen og løfter sværdet så let, som om det aldrig havde siddet fast.

 

Ex Calibur er et symbol for skelneevnen, stenen et symbol for Moder Jord, og den udvalgte helt et symbol for den, der heltemodigt frigør sin skelneevne fra det jordbundne.

 

Jeg besluttede at løfte Ex Calibur i tillid til, at mine oplevelser var min Højere Magts besvarelse af mit ønske om at få kundskab om døden.

 

DEN FYSISKE DØD

 

Mine oplevelser gav mig indtryk af, at døden er en proces, hvor de døende først frigøres fra den fysiske krop ved, at chakraerne begynder at lukke sig nedefra og op, og på denne måde får den døende hjælp til at forlade kroppen gennem kronechakraet.

 

DOMMEN

 

Når personen bevæger sig videre, går han/hun gennem Dødens Port, og derefter går han/hun ind i en meditation, hvor han/hun møder Guds Kærligheds Lys, bliver gennemtrængt af det og ser på sit liv i to dage i dette lys.


I denne fase opstår der glæde over de tidspunkter, hvor den pågældende har handlet i overensstemmelse med den indsigt, det giver ham/hende at se på sine handlinger i Kærlighedens Lys, og smerte over de tidspunkter, hvor han/hun ikke har gjort det.


Smerten giver sig udslag i et inderligt ønske om at give genoprejsning for de handlinger, der ikke er i overensstemmelse med kærligheden til sig selv og næsten.


Dette er dommen.

 

GENOPSTANDELSEN

 

Dermed er dødens fysiske og psykiske stadier fuldbragte, og afdøde går videre til de højere Verdener på den tredje dag.


Den genopstandne begynder normalt livet i den femte dimension med at undervise andre, der skal i inkarnation, ved at fortælle dem om sine erfaringer på Jorden.

 

ASPIRANTEN

 

Desuden møder han/hun sin åndelige vejleder og får lejlighed til at udtrykke sine ønsker for et kommende liv.


Sammen finder de ud af, hvilke områder aspiranten ønsker at bearbejde for at få sine ønsker opfyldt.


Aspiranten husker måske sine oplevelser i Kærlighedens Lys og giver udtryk for nogle af de ønsker, der opstod der.


Desuden kan aspiranten have et ønske om at opleve bestemte livsomstændigheder, som fx. at blive skønhedsdronning, opdagelsesrejsende eller andre specielle ting.

 

ØNSKER

 

Langt de fleste husker vagt eller slet ikke deres oplevelser i Kærlighedens Lys og har ingen specielle ønsker om andet end igen at møde dem, de elskede, få held til at gennemføre de uopfyldte ønsker, som de havde sidste gang, som fx. at få en forretning, et hus, frigøre sig fra materiel nød osv.

 

Men selvom de ikke husker deres ønsker fra deres ophold i Kærlighedens Lys, ligger disse ønsker som frø i deres Ånds bevidsthed, som rummer alle deres oplevelser sammen med de ønsker, som ikke kan nå at blive opfyldt i deres kommende liv på grund af tidsbegrænsningen.


Alle ønsker dukker op igen, når tiden er moden, indtil alle ønsker er opfyldt.

 

NÅDENS LOV

 

Det er umuligt for noget menneske at give genoprejsning for alle de handlinger, som dette menneske ønsker at gøre gode igen ved at se på dem i Kærlighedens Lys, men hvis et menneske oprigtigt angrer en given handling og derfor ikke gentager den mere eller i det mindste ikke gentager den på samme måde, kommer dette menneske under Nådens Lov, og dermed bliver tavlen visket ren på det pågældende område.


Den Højere Magt sætter da de, der ønsker at få genoprejsning for andres handlinger i deres tidligere liv i forbindelse med de, der ønsker at give genoprejsning til andre, der ikke søger at opnå den længere, og således bliver Nådens Lov til gavn for alle.

 

PERSONLIG KAPACITET

 

Aspiranternes idéer om, hvordan han/hun opnår opfyldelsen af sine ønsker, er meget forskellige afhængig af deres kapacitet til at forstå omfanget af de handlinger, der er nødvendige for deres ønskers opfyldelse, men hvis de ikke søger vejledning om, hvordan de får deres ønsker opfyldt på den kortest mulige tid, er der ingen, der irettesætter dem.


De har hele evigheden til rådighed, og det er vigtigere, at de får alle deres ønsker opfyldt og alle deres idéer prøvet af end, at de opnår deres mål i et enkelt liv, da de under alle omstændigheder får alle deres ønsker opfyldt i det lange løb.


Sommetider har aspiranterne nogle ønsker, som ikke kan imødekommes, fordi de ikke har den nødvendige kapacitet til at håndtere de omstændigheder, som de ønsker at opleve.


Så modtager de vejledning om, hvordan de kan udvikle den nødvendige kapacitet, og en længere serie af inkarnationer kan komme på tale.


De afgør så, om de i stedet ønsker at give slip på dette ønske, og dermed er vejledningen afsluttet.

 

 Indhold del 2

TILBAGE TIL LIVET PÅ JORDEN

 

Derefter begynder arbejdet med at finde et egnet samfund og et forældrepar, der er villige til at tilbyde aspiranten de omstændigheder, som han/hun ønsker at opleve.


Det kan tage kort eller lang tid afhængigt af, hvor specielle aspirantens ønsker er, og derefter er han/hun rede til inkarnation.

 

UDFRIELSE 2

 

Hvis aspiranten har fået alle sine jordiske ønsker opfyldt, og derfor ingen ønsker har, som kan opfyldes på Jorden, har han/hun opnået udfrielse, så med mindre han/hun på et tidspunkt ønsker at inkarnere på Jorden for at udføre en speciel opgave, er aspirantens tilbagevenden til Jorden slut.

Denne aspirants liv fortsætter i stedet i de højere dimensioner, og opfyldelsen af hans/hendes ønsker i den forbindelse bliver planlagt sammen med den åndelige vejleder i overensstemmelse med det.

 

DE TI BUD

 

ToTo forklarede, at fortidens profeter havde givet deres kundskab fra sig i form af påbud og forbud for at beskytte menneskeheden mod at gå ud på mange vildveje som resultat af den menneskelige begrænsning, uvidenhed, magtesløshed og dødelighed, men dette er ikke længere påkrævet, da den almene dannelse hos de mange på nuværende tidspunkt har nået et stade, hvor det er muligt at fortælle De Evige Sandheder ved hjælp af begreber, som tidligere var utilgængelige for de mange, og således kan det enkelte menneske i dag selv tage stilling til fordele og ulemper ved at tage profeternes udsagn til hjerte.


Nedenfor følger derfor en revideret udgave af De Ti Bud, hvor ordet ’bud’ er ændret til ’udsagn’, ordet ’må’ er ændret til ’kan’ og Kærlighedsbudet: ”Du skal elske din Gud af hele dit hjerte, af hele din Sjæl, af hele dit sind og din næste som dig selv” er inkluderet som det Elvte Udsagn..

 

DET FØRSTE UDSAGN

 

Det første udsagn kommer da til at lyde: "Du kan ikke have andre Guder/Gudinder end mig."
 

Gud er fuldendt og betingelsesløs kærlighed, og når en mand/kvinde møder sin Åndepartner, kommer den fuldendte og betingelsesløse kærlighed til live i hans/hendes hjerte, og således bliver han/hun i stand til at opleve Gud gennem sin egen fuldendte og betingelsesløse kærlighed til sin Åndepartner.

 

AFGUDSDYRKELSE

 

Hvis et menneske ikke har en bevidst kontakt med sin Åndepartner i de ydre eller de indre Verdener har dette menneske en underliggende følelse af eksistentiel forladthed og ensomhed, uanset hvor mange mennesker den pågældende er sammen med.

 

Under sådanne omstændigheder kan vedkommende forsøge på at undslippe disse følelser på forskellig vis fx. ved udelukkende at være optaget af alkohol, stoffer, nikotin, mad, tvangsmæssigt forbrug, sex, parforhold, medafhængighed, familieforhold, børn, arbejde, penge, magt, prestige, berømmelse, materielle eller åndelige ambitioner eller en hvilken som helst anden aktivitet, han/hun gør brug af for at undslippe disse følelser.


Da følelsen af forladthed og ensomhed ikke kan fjernes på denne måde, kan sådanne mennesker i lutter desperation blive mere og mere opslugt af deres udvalgte flugtforsøg i deres ihærdige forsøg på at fylde mere og mere af deres foretrukne valg ind i tomrummet, indtil deres foretrukne valg bliver en besættelse, der til sidst styrer og kontrollerer alle områder af deres liv.


Dette kaldes afgudsdyrkelse.


Der kommer imidlertid et tidspunkt, hvor den addiktede person indser, at vedkommende er tvunget til at udføre mange handlinger, som han/hun ikke har lyst til, for at undslippe disse følelser uden, at det lykkes,

 

Når vedkommende når dette punkt, føler han/hun sig nødsaget til at finde udveje til at opgive den udvalgte afhængighed og fortsætte sin søgen efter det, der kan fjerne følelserne af forladthed og ensomhed.


Denne søgen fortsætter, indtil vedkommende opnår sin bevidste kontakt med sin Åndepartner i den ydre eller den indre Verden og derved føler, at forladtheden og ensomheden svinder bort, og det kan således ikke lade sig gøre i det lange løb at have en afgud som sin Gud/Gudinde.

 

DET ANDET UDSAGN

 

Det andet udsagn lyder da således: "Du kan ikke lave dig et afgudsbillede."


Når et menneske går ind i forskellige addiktioner, danner han/hun sig et afgudsbillede, men da kun samspillet mellem én selv og
éns Åndepartner kan udfylde det eksistentielle tomrum, kan man ikke danne sig et afgudsbillede og beholde det.

 

DET TREDJE UDSAGN

 

Det tredje udsagn kommer til at lyde: "Du kan ikke misbruge din Guds/Gudindes navn."


I længslen efter sin Åndepartner kan et menneske forsøge at give den kærlighed, som tilhører hans/hendes Åndepartner til en anden eller noget andet, men dette er en midlertidig løsning, for der kommer altid et tidspunkt, hvor den pågældende indser, at den midlertidige løsning ikke fylder det eksistentielle tomrum ud, og således er det ikke muligt i det lange løb at kalde noget eller nogen anden end sin Åndepartner for sin Gud/Gudinde.

 

 DET FJERDE UDSAGN

 

Det fjerde udsagn er uforandret: "Kom hviledagen i hu og hold den hellig."

ToTo tilføjede, at samfundene har for vane at tvinge sine medlemmerne til at arbejde, når de trænger til hvile, men her handler man mod det hellige legeme, fordi ærlige borgere føler sig nødsaget til, ubevidst, at pådrage sig forskellige sygdomme for at føle, at de har opnået retten til hvile.

Det vil være en fordel både for samfundet og den enkelte, hvis man i stedet vælger at lade den enkelte selv afgøre, hvornår og hvor meget hvile vedkommende trænger til, og tilligemed betragter dette behov som helligt således, at ingen behøver at skade deres legeme ved at pådrage sig sygdomme, som kan undgås.

 

 Indhold del 2

 DET FEMTE UDSAGN

 

Det femte udsagn: "Ær din far og din mor," er uforandret.

Forældrene giver barnet livet, og enhver, der giver denne gave, er berettiget til at blive mødt med ære og respekt, selvom fødslen i mange tilfælde er den eneste forpligtelse, som forældrene er villige til at påtage sig.

Et barn, der kommer ind i livet på denne måde, kalder på en samlet indsats fra samfundets side.

 

Ved hjælp af dette barn kan samfundet lære at samarbejde om at bidrage til livets blomstring ved at give barnet de optimale forhold for et barn, der ikke har sine forældres støtte under opvæksten, og på denne måde kan barnets liv blive en gave til samfundet.

 

Det ideelle er et samfund, hvor alle føler, at alle børn tilhører alle, fordi alle føler sig ansvarlige for, at børnene har det godt, vel vidende at den skade, man gør på børn, vil falde tilbage på samfundet, når barnet bliver voksen og begynder at handle i overensstemmelse med sine erfaringer som barn.

 

Ethvert barn ved inderst inde, at en forældres kærlighed kun overgås af den eneste enes kærlighed, og alt, hvad forældrene gør, bliver modtaget af barnet som et udtryk for kærlighed.

 

Når barnet vokser op, vil han/hun udtrykke sin kærlighed på den måde, som han/hun lærte kærligheden at kende i sin barndom, og i underbevidstheden hos den voksne, som handler på uønskværdige måder, set med samfundets øjne, opstår der forvirring og dernæst vrede, fordi ingen synes at forstå hans/hendes kærlighedsudtryk, og ingen mængde af modstand, latterliggørelse eller straf vil standse sådan et menneske.

Han/hun vil blot prøve mere og mere ihærdigt på at udtrykke sin kærlighed i håbet om, at den vil blive forstået og værdsat før eller siden.

 

Somme tider misbruger forældre imidlertid dette udsagn til at forlange upassende respekt fra deres børn ved at forlange lydighed af barnet i stedet for at lære barnet at følge sit eget hjertes vejledning.

 

At prøve på at tiltage sig magt over barnets skæbne med denne type af krav er misbrug af forældrenes rolle som skytsengle for barnet.

 

Barnet har til alle tider ret til at følge sine egne idéer og opfattelser af, hvad der vil gøre ham/hende lykkelig, medens han/hun samtidigt er villig til at lytte til og følge forældrenes vejledning og råd, men har også have retten til respektfuldt at afslå forældrenes forslag, hvis der er en konflikt mellem de to.

 

 DET SJETTE UDSAGN

 

Det sjette udsagn lyder: "Du kan ikke slå ihjel."

Livet er evigt for alle, og man kan således ikke slå ihjel, men hvis et menneske afbryder et andet menneskes liv på Jorden, kaldes dette menneske en morder, og hans/hendes handling indebærer, at den myrdede ikke får mulighed for at udrette sit ærinde på Jorden, og dette vil ikke blot påvirke den myrdede, men også alle de personer, der skulle have nydt gavn af hans/hendes tilstedeværelse på Jorden.

Når morderen selv dør, kommer det øjeblik, hvor han/hun må se på sin handling i Kærlighedens Lys, og på dette tidspunkt opstår smerten over denne handling sammen med et ønske om at give genoprejsning til alle implicerede.


Dette ønske vil blive opfyldt, og dette arbejde er nok i sig selv, men hvis samfundet vælger at myrde den, der myrdede, må de medlemmer af et samfund, der påtager sig at dømme andre til døden eller selv at blive mordere som et job, de udfører i deres daglige liv, komme til at se på deres handlinger i Kærlighedens Lys, sørge over dem og siden få deres ønske opfyldt om at give genoprejsning, for det tilkommer intet menneske at dømme eller at tage et liv.

 

 ÆR DEN, SOM ÆRES BØR

 

Livets betingelse er dog, at vi alle må spise ved at udgyde uskyldigt blod, men når vi gør dette, kan vi modtage livets gave fra det væsen, vi spiser, hvad enten det er en plante eller et dyr, med den ærbødighed, der tilkommer den, der giver sit liv for, at vi kan leve.

 

 DET SYVENDE UDSAGN

 

Det syvende udsagn lyder da: "Du kan ikke begå ægteskabsbrud."

 

Et ægteskab kan ikke indstiftes af noget samfund.

En sådan handling består udelukkende i at sikre det materielle velfærd for kvinden, der er undertrykt i mange samfund, men nu er tiden moden, hvor denne behandling af kvinder lakker mod enden, og det giver både manden og kvinden mulighed for at forlade et ægteskab, der ikke er indstiftet af Gud.

 

Tegnet på, at et ægteskab er indstiftet af Gud, er, at parret er velsignet med en kærlighed til hinanden, der er så magtfuld, at den binder parret til hinanden med bånd så stærke, at de end ikke selv kan bryde dem.

 

I nogle tilfælde gifter to mennesker sig af bekvemmelighed og håber, at denne forening vil føre dem til den kærlighed, der bor i deres inderste hjerte, men den kærlighed tilhører udelukkende deres Åndepartner, deres betydningsfulde anden og en sådan kærlighed kan ikke fremtvinges af bekvemmelighedsgrunde.

 

Alle har imidlertid ret til at opfylde deres seksuelle behov på en hvilken som helst måde, de kan, så længe det sker uden at såre sig selv eller en anden.

 

Men kun når man er sammen med sin Åndepartner bliver man i stand til at forene den seksuelle akt med en fuldendt kærlighed, og således kan man ikke begå ægteskabsbrud

 

 DET OTTENDE UDSAGN

 

Det ottende udsagn bliver ændret til: "Du kan ikke stjæle."

 

Den, der tilegner sig noget, der ikke tilhører ham/hende, skal se på denne handling i

Kærlighedens Lys og senere få sit ønske opfyldt om at give genoprejsning til den plyndrede person og alle de andre, som er blevet påvirket af denne plyndring.

 

 DET NIENDE UDSAGN

 

Det niende udsagn bliver ændret til: "Du kan ikke anklage falsk."

Den, der gør dette, vil senere ønske at give genoprejsning til den falsk anklagede, og således vil sandheden altid sejre til sidst.

 

 DET TIENDE UDSAGN

 

Det tiende udsagn: "Du kan ikke begære det, der tilhører din næste."

Enhver har ret til at begære hvad som helst, men hvis et menneske begærer noget, der tilhører en anden, vil ønskets opfyldelse ikke skabemanifestere den tilfredsstillelse, som personen håber på, og dermed vil han/hun selv give slip på sit ønske til sidst.

 

 DET ELVTE UDSAGN

 

I det elvte udsagn bliver ordet skal ændret til kan kun eller kan og ordene fra dette stade er tilføjet.

 

"Du kan kun elske din Gud/Gudinde af hele dit hjerte og hele din Sjæl og hele dit sind og fra dette stade kan du elske din næste som dig selv."
 

Indtil et menneske opnår kontakt med sin Åndepartner, hans/hendes Evigt Elskede i de ydre eller de indre Verdener, bliver den plads i det inderste hjerte, der tilhører hans/hendes Åndepartner, oplevet som forladt, og den pågældende er således ude af stand til elske af hele sit hjerte og hele sin Sjæl og hele sit sind.
 

Når et menneske opnår kontakt med sin Åndepartner i de ydre eller de indre Verdener, bliver hans/hendes hjerte renset for alle falske forestillinger om Gud.

Til sidst fører dette parret frem til Det Åndelige Bryllup, hvorunder en sammensmeltning finder sted i det Absolutte, og derved bliver han/hun i stand til at elske sin Gud/Gudinde af hele sit hjerte og hele sin Sjæl og hele sit sind og fra dette stade genkender han/hun sig selv og sin Åndepartner i alt og alle overalt på alle bevidsthedsplaner, og på denne måde bliver han/hun i stand til at elske sin næste som sig selv.
 

 Indhold del 2

FOTOGRAFIERNE AF TOTO

 

Fotografiet af ToTo nedenfor er ét af en serie på fire og er blevet skabtmanifesteret af ham ved, at han stillede sig foran et spejl og lod blitzen fra kameraet skabemanifestere lysfænomenet foran hans hjerte samtidigt med, at en lysplet fra hans ur blev til lyspletten i panden.

 

Der skulle fire fotografier til for at få pletten på panden til at ramme præcist.


Det illustrerer et princip, som er gældende for os alle.


Fotografierne af hans hænder er taget på fotokopimaskinen på Sundholm i København og viser linjerne i hans håndflader til enhver, som er interesseret i at studere dem.

 

HARISHCHANDRA TOTO

 

 

 

 

SOM MÅNEN GENSPEJLER SOLENS LYS,

GENSPEJLER FØLELSERNE TANKERNES LYS

 

 

 

 

 TOTOS HÆNDER

 

 

 

 

HILSEN TIL ALLE

 

  

DET PERSONLIGE
 

 

 VREDE OG HÆVNGERRIGHED

 

Jeg blev ved med at undre mig over, hvorfor Mesteren ikke havde accepteret, at jeg havde ret til at være vred på mine rejsefæller, som var taget af sted uden at spørge resten af os, om vi ville med.

 

En dag stødte jeg på en retningslinje i en af hans bøger, som sagde: "Vær ikke hævngerrig over fejl begået af andre. Modtag dem i taknemmelighed som Himmelske gaver."

 

Det, syntes jeg, var ufordelagtigt og uretfærdigt.

Jeg havde lært, at når nogen begik en fejl, kunne de lære at holde op med at fejle, hvis nogen straffede dem for det, så efter min opfattelse var det ikke alene min ret, men også min pligt, at straffe de andre, hvis jeg ville være et godt menneske og samtidigt forhindre, at andres fejl gik ud over mig i fremtiden.

 

Senere blev jeg i stand til at tage Mesterens forslag til hjerte ved at vælge selv at arbejde på at ændre de følelser og tanker, der opstår i mig, når jeg synes, at andre begår en fejl, i stedet for at kræve, at andre skal ændre sig i overensstemmelse med min opfattelse af det rette.


Hvis jeg opdager, at jeg tager materiel, fysisk, energetisk, emotionel, mental, social eller åndelig skade af de fejl, en anden begår, bruger jeg denne oplysning til at tage stilling til, hvorledes jeg i fremtiden kan undgå at bringe mig i en lignende situation og handler derefter i overensstemmelse med det.

 

 Indhold del 2

HOVMOD 2

 

Det gjorde et dybt indtryk på mig, at jeg havde grædt af skam over mit hovmod og min utålmodighed under Mesterens morgensitting.

Da jeg kom tilbage til København, ønskede jeg at leve op til mit løfte til mig selv om, at jeg aldrig igen ville tillade mig selv at være sådan, og jeg begyndte at observere, hvornår de to følelser dukkede op.

 

Når jeg observerede dem, forsøgte jeg at bekæmpe dem, men der gik en del år, før jeg blev klar over, at jeg ikke kunne komme af med dem ved at beslutte, at de ikke måtte være der, og at de ikke gik væk, fordi jeg undertrykte eller benægtede dem.

 

Da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle finde på, begyndte jeg at bede et par gange hver dag om at måtte lære at blive ydmyg og tålmodig.

 

Det stod på i et par år, hvorefter jeg blev hvirvlet ind i mange dramatiske begivenheder, der til sidst landede mig i Narcotics Anonymous.

 

Indtil da havde jeg forbundet ydmyghed med ydmygelse og troede derfor, at jeg skulle gøre mig selv lille og underdanig, hvis jeg ønskede at være ydmyg.

 

Nu fik jeg at vide, at jeg skulle finde det punkt i mig selv, hvor jeg hverken følte, at jeg var mere eller mindre end andre, hvis jeg ønskede at nå mit mål.

 

Jeg havde tænkt på, at det var hovmod, når jeg følte, at jeg var mere end andre, men ikke, at det også var det, når jeg følte mig mindre end andre.

 

Dernæst fik jeg at vide, at jeg i første omgang måtte acceptere at være i besiddelse af følelsen af hovmod for at blive i stand til at undersøge under hvilke omstændigheder, den opstod, og hvilke resultater jeg opnåede af de handlinger, jeg foretog mig under indflydelse af mit hovmod.

 

Da jeg nu vidste hvilket mål, jeg skulle stræbe efter, begyndte jeg at undersøge sagen.


Først søgte jeg efter et intellektuelt ståsted, hvor jeg kunne acceptere, at jeg hverken var mere eller mindre end andre.

Jeg fandt dette, da jeg fik øje på det paradoksale i, at jeg var enestående, og at det var helt almindeligt at være det.

 

Hvis jeg satte min tommelfinger et sted, var der ikke ét fingeraftryk i Verden, der var magen til mit, så jeg var enestående, men det var alle andre også.

 

Derefter undersøgte jeg, hvornår mit hovmod opstod.

Min følelse af at være mindre end andre blev især fremtrædende, hvis jeg fik øje på andres skønhed eller kvaliteter, eller hvis andre fik mere opmærksomhed fra de mennesker, jeg ønskede at få opmærksomhed fra.

 

Hvis andre opførte sig på måder, som, jeg syntes, viste, at de ikke regnede mig for noget, især hvis det var mennesker, som jeg hemmeligt beundrede, eller hvis det var autoritetsfigurer, blev jeg vred og hævngerrig, men mente, at de havde ret.

 

Jeg var ikke noget.

 

Når jeg et stykke tid havde følt, at jeg ikke var noget, rystede jeg det af mig ved at tænke, at hvis de andre kendte mig rigtigt, ville de opdage, at jeg i Virkeligheden var bedre end de fleste.

 

På dette punkt fandt jeg forskellige grunde frem, som underbyggede denne opfattelse.

 

Hvis andre gav udtryk for, at de syntes, at jeg var bedre end de fleste, blev jeg mistroisk overfor deres motiver.

 

Jeg troede, at de sagde det for at trøste mig, fordi jeg i Virkeligheden var ringere end de fleste, eller fordi de ønskede at opnå noget fra mig, eller også tænkte jeg, at det skyldtes, at de ikke rigtigt kendte mig.

 

Nu kunne jeg se, at jeg befandt mig i en endeløs svingning i hovmodets pendul fra mere end til mindre end andre og tilbage igen.

 

Jeg blev ved med at spørge mig selv, hvorfor det var så vigtigt for mig at sammenligne min størrelse med andres, og hvad det var, jeg skulle være for, at jeg selv syntes, at jeg var god nok, som jeg var, indtil jeg opdagede min allermest hemmelige tankegang.

 

Jeg skulle være god nok til prinsen på den hvide hest.

 

Jeg ventede i hemmelighed på, at han skulle komme og tage mig i sine arme og ride bort med mig fra alt det triste og det grå, og så skulle vi giftes og leve lykkeligt til vores dages ende, men for at han skulle vælge mig, måtte jeg være bedre end andre.

 

Ja, jeg måtte faktisk være bedre end en rigtig prinsesse.

 

Denne drøm havde jeg for længst glemt, for jeg syntes, at det var for pinligt, at jeg var så barnlig, men ikke desto mindre levede håbet i bedste velgående som en skygge under min dagsbevidstheds tærskel.

 

DET ÅNDELIGE BRYLLUPS FEMININE ARKETYPE

 

Efter min opfattelse er eventyret om prinsen på den hvide hest en arketypisk beskrivelse af det par, der ønsker at vende tilbage til den Absolutte kærlighed, set fra den feminine side.

 

I dette eventyr foretrækker prinsen altid en fattig pige med et rent hjerte, som han finder mere ædelt end det, han finder hos den rigtige prinsesse, som han forventes at gifte sig med.

 

Prinsen dukker op i hendes liv ved et mærkværdigt sammentræf af begivenheder, som er udenfor hans eller pigens kontrol, og hun har end ikke overvejet, at det er nu noget stort er ved at indtræffe, nemlig mødet med hendes eneste ene.

 

Prinsen er den eneste, der opdager, at den fattige pige er hans hjertes udkårne.

 

Alle andre forventer, at han vil gifte sig med den rigtige prinsesse, og hans kærlighed til den fattige pige bliver mødt med stor modstand i omgivelserne.

Sommetider glemmer han hende, når han vender tilbage til slottet.

 

Det kan få hende til at tage de magiske kræfter i brug, som hun allerede er udstyret med, eller som hun modtager på mystisk vis, så de passer til hendes formål, der er at få prinsen til at huske hende.

 

Sommetider kastes der en forbandelse over prinsen, når han vender tilbage til slottet, men den fattige pige forstår, at han er forhekset og finder udveje til at nå ham alligevel.

 

I visse tilfælde forvandler hun sig til et dyr.

Dyret nærmer sig ham på en eller anden måde, og han husker nu den fattige pige og begynder at lede efter hende og finder hende til sidst.

 

Sommetider sker det, at prinsen i første omgang kommer i form af en tudse, men hendes hjerte ved, at han ikke er en almindelig tudse, og da hun kysser ham på trods af hans frastødende og uacceptable fremtrædelsesform, forvandler han sig til prinsen, hun har ventet på.

 

Sommetider sover hun i hundredvis af år, medens hun venter på, at han skal komme og vække hende.

Omgivelserne udsætter deres kærlighed for utrolige strabadser, men på grund af mystisk og usædvanlig indgriben i begivenhederne, overvinder de al modgang og alle vanskeligheder til sidst.

 

Prinsen fører hende med sig til sit slot.

Der bliver afholdt et stort bryllup, og de lever lykkeligt til deres dages ende.

 

 Indhold del 2

TYDNING AF ARKETYPEN


Sådan, som jeg forstår det, beskriver symbolerne i eventyret de energier, der spiller sammen i arketypen, for at bringe det Åndelige Bryllup i stand.

Prinsen symboliserer kærligheden, der genkender sin eneste ene, også i en forarmet tilstand.

 

Den fattige pige symboliserer den, der ikke har noget at tilbyde, som retfærdiggør hans valg.

 

De mystiske uplanlagte omstændigheder, som fremkalder deres møde, er et symbol for den Højere Magts styring af begivenhederne, og deres møde er symbol for mødet med den store sande kærlighed.

 

At han glemmer hende ved tilbagekomsten til slottet viser hans tilknytning til sine vanemæssige tilhørsforhold.

 

At en forbandelse kastes over ham, viser det, der forhindrer ham i at se klart.

Hendes magiske kræfter viser de karakteregenskaber, hun har udviklet.

 

Aktiveringen af hendes magiske evner illustrerer aktiveringen af hendes skjulte og åbenlyse karakteregenskaber for at nå målet, der er at få prinsen til at huske hende.

 

De mystiske begivenheder, der kommer parret til undsætning, når alt er ved at gå galt, illustrerer den Højere Magts hjælp til parret.

At hun når ham på trods af forbandelsen symboliserer hendes kærligheds gennemslagskraft.

Hendes forvandling til et dyr er et symbol for hendes anvendelse af hendes dybeste instinkter for at nå ham.

At kysse tudsen illustrerer hendes evne til at genkende den eneste ene bag frastødende og uacceptable fremtrædelsesformer.

Omgivelsernes modstand viser Verdens bidrag til renselse af deres kærlighed.

At hun sover i hundredvis af år viser, at selvom han lader vente på sig, har kun mødet med ham hendes interesse.

 

At prinsen fører hende med sig udtrykker hans definitive valg.

 

Det store bryllup symboliserer det Åndelige Bryllup.

 

At de levede lykkeligt til deres dages ende symboliserer deres nedsænkning i Guds Kærligheds Lys, indtil skabelsenmanifestationen begynder på ny.

 

DET ÅNDELIGE BRYLLUPS MASKULINE ARKETYPE

 

Set fra den maskuline side er hans eventyr, at han er en fattig dreng, der ikke har noget at tilbyde en prinsesse.

 

Mange i landet bejler til prinsessen og fremviser mange gode egenskaber, men hun er ikke interesseret i nogen af dem.

 

Sommetider ser han prinsessen første gang, fordi hun er ude blandt de almindelige folk i hans by, og han føler straks, at hun er hans eneste ene.

 

Da han beslutter sig til at gå på frierfødder, synes alle, at han er et uvidende fjols, når han kan få den tanke, at en prinsesse vil have ham, og sommetider kan han ikke få adgang til slottet for at møde hende, men på grund af mystiske sammentræf lykkes det ham alligevel at komme ind og komme til at fri.

 

Nogle gange siger prinsessen ja med det samme, fordi han udviser særlige egenskaber, som andre ikke synes er attraktive, men som falder i prinsessens specielle smag, og de gifter sig.

 

Det hænder, at omgivelserne blander sig i situationen med forbandelser og forhekselser, som leder parret på afveje.

 

Til tider udsætter hun ham for forskellige prøver for at se, om han er den, hun har ventet på.

 

Sommetider er kongen ikke interesseret i at få ham som svigersøn, med mindre han kan vise usædvanligt mod, usædvanlig handlekraft, usædvanlig visdom eller usædvanlig styrke, og derfor skal han først dræbe en drage, som plager riget, eller finde en magisk skat, som ingen andre kan få fat i, og bringe den til kongen.

 

Af og til er prinsessen fanget af en drage, og kongen har udlovet hende og det halve rige til den, der kan befri hende.

 

Han begiver sig af sted i tillid til sin skæbne, men sommetider får han problemer.

 

Så kan det ske, at der på mystisk vis dukker et væsen op, som hjælper ham ved at udstyre ham med magiske kræfter eller magiske genstande.

 

I processen udvikler han de fornødne egenskaber, består alle prøverne og vinder prinsessen til sidst.

 

Der bliver afholdt et stort bryllup, og de lever lykkeligt til deres dages ende.

 

FORLØSNING

 

Ved selvundersøgelse fik jeg øje på, at jeg havde taget en beslutning som barn, der indtil nu havde ligget som en skygge under min dagsbevidstheds tærskel sammen med håbet om, at prinsen ville komme og gifte sig med mig.

 

Jeg havde besluttet, at jeg lige så godt kunne gøre mig rede, medens jeg ventede, så jeg kunne sikre mig, at han valgte mig.

 

Et bevis på, at jeg var rede, var, at jeg havde et mere ædelt hjerte end en prinsesse.

 

Jeg var ikke selv i stand til at bedømme mit hjertes tilstand, men hvis andre bekræftede, at jeg havde et ædelt hjerte, måtte det være sandt, og så var jeg rede.

 

Da der ikke var noget, der tydede på, at andre syntes, at jeg havde et mere ædelt hjerte end andre, måtte jeg forandre mig.

 

Hvis jeg forandrede det, jeg selv eller andre ikke kunne lide ved mig, hvis jeg blev bedre til det eller det, hvis jeg tænkte på en anden måde, følte på en anden måde, handlede på en anden måde, så måtte andre bekræfte, at mit hjerte var ædelt, og hvis alle var enige om det, måtte prinsen også kunne se det.

 

Da jeg nu vidste, hvorfor det betød så meget for mig at være bedre end andre, undersøgte jeg, hvordan det, jeg gjorde, virkede og indså, at netop mit hovmod og min utålmodighed var egenskaber, der skilte ToTo og mig gang på gang, og handlinger, jeg havde foretaget mig under indflydelse af disse følelser, havde kostet både mig selv, ham og andre meget smerte.

 

Jeg blev grebet af smerte, da jeg så alt dette i øjnene, men da smerten havde lagt sig, blev jeg taknemmelig over, at jeg ikke mere behøvede at kæmpe for at opnå andres bekræftelse af, at jeg havde et mere ædelt hjerte end en prinsesse.

 

Mit hjerte var godt nok.

 

Det behøvede ikke at være bedre end andres, for mit hjertes mål havde været at blive prinsens brud.

 

ToTo var min prins, og han havde fundet mit hjertes egenskaber gode nok til at foretage sit definitive valg og føre mig frem for Guds Hellige Alter for at indgå sit Åndelige Bryllup med mig.

 

 Indhold del 2

UTÅLMODIGHED

 

Først da jeg gennemførte de to åndelige Programmer foreslået i denne bog, indså jeg, at når jeg tog mit hovmod i anvendelse, betød det, at alle de fire kræfter i den Store Ring af Smerte blev aktive i mig, fordi de til sammen udgør ét mentalt-emotionelt mønster.

 

Således opdagede jeg, at gerrighed, misundelse og had er følgesvende til mit hovmod sammen med alle de defekter, der er beskrevet i de Små Ringe af Smerte.


Hertil kom, at alle de andre karakterdefekter, der er følgesvende til karakterdefekterne i Den Store Ring af Smerte så som de Små Ringe-, Miniringene-, Mikroringene- og Nanoringene af Smerte, også rejste sig i mig, da disse Ringe er som et kinesisk æske system, og derved blev jeg klar over, at netop min anvendelse af det mentale-emotionelle mønster i den Store Ring af Smerte førte til min irritabilitet og utålmodighed, som hører til i Hadets Miniring med dens vrangvilje, uvenlighed, irritation og utålmodighed.


Indtil jeg indså dette, havde jeg opfattet min irritabilitet og utålmodighed som forholdsvis uskyldige fejl i min karakter, men nu opdagede jeg, at de i Virkeligheden førte til min anvendelse af de Små Ringe af Smerte, Den Store Ring af Smerte, Medafhængighedens Ring, Selvcentreringens Ring og Tomhedens Ring op ad til samt Smertens Mikro- og Nanoringe ned ad til.


Jeg måtte også se den kendsgerning i øjnene, at det var fra min anvendelse af disse mentale-emotionelle mønstre, at alle mine eksistentielle smerter udsprang, og hvor ubehageligt det end var at indrømme, at jeg besad disse karakterdefekter, var det nødvendigt for mig at gøre det, så jeg kunne begynde at observere dem samt konsekvenserne af dem.


Ved hjælp af mine observationer opdagede jeg, at der altid lå et ønske ved roden af enhver af mine karakterdefekter, og at jeg rent faktisk afskar mig selv fra at opdage, hvad jeg ønskede inderst inde, for ikke at tale om at få ønsket opfyldt eller vælge at give slip i det, når jeg fornægtede dem.


Samtidigt blev begrebet karakterdefekter et neutralt begreb for mig på samme måde, som jeg ikke havde smertefulde følelser ved tanken om en defekt radio, for jeg indså, at begrebet blot udtrykte, at jeg anvendte et defekt mentalt-emotionelt mønster, dvs. et mønster, der ikke virker efter hensigten, og at hensigten altid og uden undtagelse er af en kærlig, omsorgsfuld, medfølende og barmhjertig art, i et forsøg på at få opfyldt et ønske, som jeg end ikke var bevidst om, at jeg havde.


Da jeg begyndte at vedkendte mig min brug af mine karakterdefekter, blev jeg klar over, at mine karakterdefekter rummer oplysninger om mig selv og min eksistens, som jeg ikke kan få adgang til på nogen anden måde end ved at vedkende mig dem, undersøge dem og tage deres budskab til hjerte, og budskabet var et ønske, som jeg ikke kunne få opfyldt, men som jeg kunne begynde at arbejde på at opfylde eller vælge at give slip på efter at have lyttet til mine karakterdefekters budskab.

Det kom dog fuldstændigt bag på mig, at det var smerten i mine karakterdefekter, der førte mig frem til åndelig oplysning, for jeg indså, at så længe alt i mit liv gik gnidningsløst, standsede jeg ikke op for at tænke over min eksistens, men når jeg mødte modstand, hvad enten den udsprang fra smertefulde følelser i mit eget indre eller fra modstand i omgivelserne, standsede jeg op og undersøgte sagen nøjere.

I første omgang tænkte jeg, at jeg havde brug for at finde smertens eller modstandens rod, så jeg kunne skille mig af med disse smerter eller overvinde denne modstand.

 

Efter at have arbejdet på sagen temmelig længe med dette motiv, opdagede jeg, at jeg troede, at jeg var nødt til at skille mig af med smerte og modstand, fordi jeg dømte smerten eller modstanden på et grundlag af godt og ondt.

Hvis jeg i stedet for at dømme om godt og ondt, forløste mig selv ved at finde frem til ønsket ved roden af karakterdefekten og brugte den Store Ring af Glæde til at begynde arbejdet på at få mine ønsker opfyldt eller på at give slip i dem, lykkedes det mig oftere at få mine ønsker opfyldt eller give slip i dem, og samtidigt skete det på en måde, hvor jeg følte en dyb tilfredsstillelse ved de ledsagende følelser og tanker.
 

DÆMONER

 

Efter, at jeg havde fundet en måde at arbejde med mine karakterdefekter på, faldt begrebet dæmoner endeligt på plads i mit psykologiske landskab.


Begrebet dæmoner havde længe virket skræmmende på mig, men da jeg omsider vedkendte mig mine karakterdefekter og sammenlignede dem med beretninger om dæmoner, indså jeg, at begrebet dæmoner bliver brugt til at symbolisere forskellige karakteristika samt konsekvenserne af dem, der også er blevet beskrevet som de karakterdefekter, der findes i den Store Ring af Smerteringene.


Da jeg vedkendte mig mine karakterdefekter i stedet for at undertrykke eller benægte dem, opdagede jeg, at alle disse frygtindgydende dæmoner viste sig at være forskrækkede små børn i mit indre, der havde et ønske, som de ikke kunne finde ud af at få opfyldt, og i lutter skræk over det slog de om sig til alle sider uden at vide, hvad de gjorde.

 

Derfor havde jeg brug for at tage alle disse små børn – mine karakterdefekter ved hånden og vejlede dem ved hjælp af alle de vise og modne sider af mig selv – mine indre engle for at finde en løsning på deres problemer på en måde, der hverken sårede dem eller andre i processen.

 

Jeg indså desuden, at de ydre dæmoner, dvs. modstand og modgang fra den ydre Verden, ikke er virkelige.


De er projektioner af mine egne indre dæmoner.

 

Hvis jeg fx. var hovmodig samtidig med, at jeg bad et andet menneske om hjælp, fremkalder jeg hadets dæmon i det andet menneske, da hovmod og had er tvillinger i den Store Ring af Smerte, og den anden person vil ikke føle nogen impuls til at hjælpe mig, når han/hun er i en tilstand af had, og på den måde bliver jeg afskåret fra at modtage den hjælp, jeg bar brug for.

 

Hvis jeg så valgte at se denne modstand som et tegn på uvilje fra det andet menneske, havde jeg valgt at dæmonisere det andet menneske i stedet for at tage mig kærligt af min egen dæmon, mit hovmod, og derved blive i stand til at nærme mig andre med ydmyghed, når jeg havde brug for deres hjælp.

 

SUDARSHAN CHAKRA

 

Som et resultat af dette indre rensningsarbejde blev jeg også i stand til at anvende Sudarshan chakra, som efter min opfattelse er den guddommeligt enkleste måde at bearbejde mine karakterdefekter på på daglig basis.


I hinduismens hellige treenighed findes tre mandlige guder: Brahma, Shiva og Vishnu samt deres hustruer Saraswati, Parvathi/Kali og Lakshmi
.


Disse tre guder eller arketyper kaldes også Skaberen, Ødelæggeren og Opretholderen, og deres hustruer bliver opfattet som Shakti eller manifestationen af deres ægtemænds egenskaber.


Vishnu, opretholderen, nedstiger fra sin Guddommelige bolig og tager menneskelig form, når menneskeheden har brug for åndelig vejledning af Guddommelig art.

 

Når Vishnu antager sin menneskelige form, er også han underlagt et menneskes vilkår, og det indebærer, at også han er begrænset, uvidende, magtesløs og dødelig og dermed fejlbarlig, men da Vishnu ved dette inden sin nedstigning, medbringer han sin hvirvlende ring af kraft, der oplyser hans indre Verden lige så strålende, som solen oplyser den ydre Verden, og han bruger den i sit menneskelige liv til at neutralisere alle indre og ydre dæmoner.


Denne strålende, hvirvlende ring af kraft kaldes Sudarshan chakra.


Jeg har valgt at give Sudarshan chakra et navn, der er lettere forståeligt for mig selv og har derfor kaldt den Opfyldelsens Ring.


Den er modgiften til Tomhedens Ring.

 

 Indhold del 2 

DE ARKETYPISKE RINGES HIERARKI

 

Nedenfor vises de Arketypiske Ringes Hierarki i rækkefølge fra de højeste til de laveste.

 

Højest i dette Hierarki findes Tomhedens Ring og Opfyldelsens Ring.

I græsk mytologi kaldes Tomhedens Ring for Pandoras Æske.

 

Pandoras æske siges at bringe alverdens lidelser til den, der åbner æsken, og den bliver opfattet som oprindelsen til alle vores karakterdefekter, der er kilden til vores lidelser.

I de Anonyme Fællesskaber kaldes Opfyldelsens Ring for Gudsæsken, og i Hinduisktisk mytologi kaldes den for Sudarshan Chakra eller Solhjulet.

Gudsæsken siges at bringe alle Verdens velsignelser til den, der åbner æsken, og den bliver opfattet som oprindelsen til alle vores dyder.


 

TOMHEDENS RING OG OPFYLDELSENS RING

 

 

Som nummer to i dette hierarki kommer Selvcentreringens Ring og Gudscentreringens Ring.
 

SELVCENTRERINGENS RING OG GUDSCENTRERINGENS RING

 

Når jeg anvender Gudscentreringens Ring, vælger jeg, at lade være med at kritisere mig selv for de fejl, jeg synes, jeg har begået i dag, og dermed undgår jeg at fremkalde depression i mig selv.


I stedet vælger jeg at åbne mit sind for nye idéer om, hvordan jeg kan neutralisere mine fejltagelser eller forvandle dem til succéer, hvad enten de nye idéer udspringer indefra eller udefra, og dermed opnår jeg
en kraft-tilførsel, der gør det muligt for mig at komme løsningen på mine problemer nærmere.


I stedet for at rose mig selv af de succéer, jeg synes, at jeg har opnået i dag og dermed skabemanifestere en kortvarig eufori eller opstemthed over, hvor god jeg synes, at jeg er, vælger jeg at fokusere på min taknemmelighed over, at mine indre vejledere eller personer i omgivelserne var villige til at hjælpe mig med tænke kraftfulde tanker på mine vegne og dermed hjælpe mig med at neutralisere mine fejltagelser eller forvandle dem til succéer.


Når mine fejltagelser på denne måde bliver neutraliseret eller forvandlet til succéer opstår glæden i mig over, at dette var muligt, takket være mit Fællesskab med andre i både min indre og ydre Verden.

 

Som nummer tre i dette hierarki kommer Frelserkompleksets Ring, også kaldet Medafhængighedens Ring, og den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring.
 

MEDAFHÆNGIGHEDENS OG DEN FØLELSESMÆSSIGE ÆDRUELIGHEDS RING

 

 

 

 

Som nummer fire i dette hierarki kommer den Store Ring af Smerte og den Store Ring af Glæde

 

DEN STORE RING AF SMERTE OG DEN STORE RING AF GLÆDE

 

 Indhold del 2

 

Som nummer fem kommer de Små Ringe af Smerte og de Små Ringe af Glæde og grafen nedenfor med de mange Ringe illustrerer forbindelsen mellem den Store Ring af Smerte og den Store Ring af Glæde og deres tilhørende Små Ringe.

 

De forskellige farver i graferne illustrerer en karakterdefekt med dens tilsvarende dyd i samme farve og viser dermed, at det er den samme energi, der rummes i begge, men karakterdefekten er energiens uoplyste eller umodne og dysfunktionelle stadie, og dyden er energiens fuldt oplyste eller modne og funktionelle stadie.
 

DEN STORE OG DE SMÅ RINGE AF SMERTE

 

 

 

 

DEN STORE OG DE SMÅ RINGE AF GLÆDE

 


Underskoven i Tomhedens Ring og Opfyldelsens Ring er Selvcentreringens og Gudscentreringens Ring.

 

Underskoven i Selvcentreringens Ring og Gudscentreringens Ring er Medafhængighedens Ring og den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring.

 

Underskoven i Medafhængighedens Ring og den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring er den Store Ring af Smerte og den Store Ring af Glæde.

 

Underskoven i den Store Ring af Smerte og den Store Ring af Glæde er de Små Ringe af Smerte og de Små Ringe af Glæde

 

Underskoven i de Små Ringe af Smerte og de Små Ringe Glæde er er Smertens og Glædens Miniringe.

Underskoven i Smertens og Glædens Miniringe er Smertens og Glædens Mikroringe, og underskoven under Mikroringene er Nanoringene som nedenstående grafer med efterfølgende tabeller viser.

Hvis man trækker i hjørnerne på graferne nedenfor, bliver teksterne tydelige.

 

DEN STORE, DE SMÅ, MINI, MIKRO OG NANORINGENE AF SMERTE

 

 

DEN STORE, DE SMÅ, MINI, MIKRO OG NANORINGENE AF GLÆDE

 

 

 Indhold del 2

 

TABEL FOR DE STORE, DE SMÅ, MINI, MIKRO OG NANORINGENE AF SMERTE (VANDRET) OG DERES SUPERSTRENGE (LODRET ELLER DIAGONALT OVER FIRE RINGE)

 

DE FIRE STORE RINGE AF SMERTE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Tomhedens Ring

Tomhed

Kedsomhed

Meningsløshed

Ensomhed

Selvcentreringens Ring

Eufori

Depression

Selvkritik

Selvros

Medafhængighedens R

Frelser-rolle

Forfører-rolle

Offer-rolle

Krænker-rolle

Den Store Smertering

Gerrighed

Misundelse

Had

Hovmod

DE FIRE SMÅ RINGE AF SMERTE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Gerrighed

Nærighed

Grådighed

Fattigdom

Fråseri

Misundelse

Vantro

Overtro

Underkastelse

Trods

Had

Benægtelse

Manipulation

Sygdom

Vanvid

Hovmod

Overlegenhed

Underlegenhed

Overfyldning

Isolation

DE FIRE MINI-RINGE AF SMERTE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Gerrighed

Smålighed

Klyngen

Utilpashed

Hamstring

Misundelse

Utryghed

Forvirring

Uklarhed

Usselhed

Had

Vrangvilje

Uvenlighed

Irritation

Utålmodighed

Hovmod

Nedladenhed

Intolerance

Overdrivelse

Afsondrethed

DE FIRE MIKRO-RINGE AF SMERTE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Gerrighed

Selviskhed

Hårdhed

Ufrihed

Forsømmelighed

Misundelse

Nedgøring

Uimodtagelighed

Snæversynethed

Uværdighed

Had

Indignation

Hævntørst

Krigeriskhed

Bitterhed

Hovmod

Respektløshed

Snuhed

Fordrejning

Adskilthed

DE FIRE NANO-RINGE AF SMERTE OG DERE SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Gerrighed

Hæmmethed

Nervøsitet

Klagen

Ligegladhed

Misundelse

Usikkerhed

Ukultiverethed

Ubeslutsomhed

Ubesindighed

Had

Fortørnelse

Uvillighed

Højrøstethed

Stivnakkethed

Hovmod

Uoprigtighed

Snedighed

Upålidelighed

Fremmedgørelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DE FIRE STORE RINGE AF SMERTE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Tomhedens Ring

Tomhed

Kedsomhed

Meningsløshed

Ensomhed

Selvcentreringens Ring

Eufori

Depression

Selvkritik

Selvros

Medafhængighedens R

Frelser-rolle

Forfører-rolle

Offer-rolle

Krænker-rolle

Den Store Smertering

Gerrighed

Misundelse

Had

Hovmod

GERRIGHEDENS FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

GERRIGHED

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Nærighed

Grådighed

Fattigdom

Fråseri

Miniringen

Smålighed

Klyngen

Utilpashed

Hamstring

Mikroringen

Selviskhed

Hårdhed

Ufrihed

Forsømmelighed

Nanoringen

Hæmmethed

Nervøsitet

Klagen

Ligegladhed

MISUNDELSE FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

MISUNDELSE

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Vantro

Overtro

Underkastelse

Trods

Miniringen

Utryghed

Forvirring

Uklarhed

Usselhed

Mikroringen

Nedgøring

Uimodtagelighed

Snæversynethed

Uværdighed

Nanoringen

Usikkerhed

Ukultiverethed

Ubeslutsomhed

Ubesindighed

HADETS FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

HAD

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Benægtelse

Manipulation

Sygdom

Vanvid

Miniringen

Vrangvilje

Uvenlighed

Irritation

Utålmodighed

Mikroringen

Indignation

Hævntørst

Krigeriskhed

Bitterhed

Nanoringen

Fortørnelse

Uvillighed

Højrøstethed

Stivnakkethed

HOVMODETS FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

HOVMOD

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Overlegenhed

Underlegenhed

Overfyldning

Isolation

Miniringen

Nedladenhed

Intolerance

Overdrivelse

Afsondrethed

Mikroringen

Respektløshed

Snuhed

Fordrejning

Adskilthed

Nanoringen

Uoprigtighed

Snedighed

Upålidelighed

Fremmedgørelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

'

 

TABEL FOR DE STORE, DE SMÅ, MINI, MIKRO OG NANORINGENE AF GLÆDE (VANDRET) OG DERES SUPERSTRENGE (LODRET ELLER DIAGONALT OVER FIRE RINGE)

 

DE FIRE STORE RINGE AF GLÆDE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Opfyldelsens Ring

Opfyldelse

Interesse

Meningsfuldhed

Énhed

Gudcentreringens Ring

Glæde

Kraft-tilførsel

Åbensindethed

Taknemmelighed

Følelsesm Ædruelig R

Ikke-tilknytning

Integritet

Respekt for selv

Respekt for andre

Den Store Glædesring

Tro

Håb

Kærlighed

Sandhed

DE FIRE SMÅ RINGE AF GLÆDE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Tro

Gavmildhed

Tillid

Velstand

Ansvarlighed

Håb

Tiltro

Oplysning

Skelne-evne

Sindsro

Kærlighed

Indrømmelse

Selv-accept

Sundhed

Tilregnelighed

Sandhed

Ydmyghed

Ærlighed

Individualitet

Fællesskab

DE FIRE MINI-RINGE AF GLÆDE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Tro

Rundhåndethed

Given slip

Velbefindende

Deling

Håb

Tryghed

Velinformerthed

Klarhed

Ædelhed

Kærlighed

Velvilje

Venlighed

Rolighed

Tålmodighed

Sandhed

Jævnbyrdighed

Tolerance

Nøjagtighed

Tilhørsforhold

DE FIRE MIKRO-RINGE AF GLÆDE  OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Tro

Hensyntagen

Lethed

Handlefrihed

Bidragen

Håb

Værdsættelse

Lærevillighed

Åbenhed

Værdighed

Kærlighed

Barmhjertighed

Tilgivelse

Forsonlighed

Sødme

Sandhed

Respektfuldhed

Ligefremhed

Præcision

Samhørighed

DE FIRE NANO-RINGE  AF GLÆDE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Tro

Imødekommenhed

Ubekymrethed

Bifaldelse

Engagement

Håb

Sikkerhed

Dannethed

Beslutsomhed

Besindighed

Kærlighed

Accept

Villighed

Stilfærdighed

Smidighed

Sandhed

Oprigtighed

Enkelhed

Pålidelighed

Velkendthed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DE FIRE STORE RINGE AF GLÆDE OG DERES SUPERSTRENGE

 

Nord

Syd

Øst

Vest

Opfyldelsens Ring

Opfyldelse

Interesse

Meningsfuldhed

Énhed

Gudcentreringens Ring

Glæde

Kraft-tilførsel

Åbensindethed

Taknemmelighed

Følelsesm Ædruelig R

Ikke-tilknytning

Integritet

Respekt for selv

Respekt for andre

Den Store Glædesring

Tro

Håb

Kærlighed

Sandhed

TROENS FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

TRO

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Gavmildhed

Tillid

Velstand

Ansvarlighed

Miniringen

Rundhåndethed

Given slip

Velbefindende

Deling

Mikroringen

Hensyntagen

Lethed

Handlefrihed

Bidragen

Nanoringen

Imødekommenhed

Ubekymrethed

Bifaldelse

Engagement

HÅBETS FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

HÅB

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Tiltro

Oplysning

Skelne-evne

Sindsro

Miniringen

Tryghed

Velinformerthed

Klarhed

Ædelhed

Mikroringen

Værdsættelse

Lærevillighed

Åbenhed

Værdighed

Nanoringen

Sikkerhed

Dannethed

Beslutsomhed

Besindighed

KÆRLIGHEDENS FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

KÆRLIGHED

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Indrømmelse

Selv-accept

Sundhed

Tilregnelighed

Miniringen

Velvilje

Venlighed

Rolighed

Tålmodighed

Mikroringen

Barmhjertighed

Tilgivelse

Forsonlighed

Sødme

Nanoringen

Accept

Villighed

Stilfærdighed

Smidighed

SANDHEDENS FIRE RINGE OG DERES SUPERSTRENGE

SANDHED

Nord

Syd

Øst

Vest

Den lille Ring

Ydmyghed

Ærlighed

Individualitet

Fællesskab

Miniringen

Jævnbyrdighed

Tolerance

Nøjagtighed

Tilhørsforhold

Mikroringen

Respektfuldhed

Ligefremhed

Præcision

Samhørighed

Nanoringen

Oprigtighed

Enkelhed

Pålidelighed

Velkendthed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 Indhold del 2

EGODØD

 

Desuden opnåede jeg omsider egodøden.
 

Da jeg blev bekendt med dette begreb, forestillede jeg mig, at det betød, at alle mine karakterdefekter ville forsvinde med et slag en dag, når tiden var moden, nærmest som et mirakel, som det skete for ToTo på vejen til Katmandu, men i mit tilfælde skete det blot ved, at min identifikation med mit tænkende sind, mit Ego ophørte, og i stedet identificerede jeg mig med mit sande Selv, min Ånd.
 

 

 DRØMMETYDNING

 

Over årene forsøgte jeg at lære noget om drømme og vendte ofte tilbage til den drøm, jeg havde haft første gang, jeg besøgte Mesteren, for at finde ud af, hvad dens budskab var.


Efterhånden, som jeg lærte noget om symboler, og begivenhederne samtidigt løb af stabelen, indså jeg, at min første fortolkning havde været meget begrænset og havde ført forskellige misforståelser med sig.


Jeg foretog nu en genfortolkning af drømmen set gennem mine nyerhvervede kundskabers øjne.


For mig var Mesteren et udtryk for Guds universelle og upersonlige kærlighed til mig, som den udspillede sig i det platoniske kærlighedsforhold mellem Mesteren og mig, og den unge smukke mand, der trådte ud af Mesterens form, var ToTo, som var et udtryk for Guds individuelle og personlige kærlighed til mig, som den udspillede sig i det seksuelle kærlighedsforhold mellem ToTo og mig.


Mesterens gård var et symbol for Sjælsplanet, det Guddommelige plan, som jeg forlod sammen med ToTo.


Badet med den anden unge kvinde i badekarret var et symbol for den renselse, jeg måtte gennemgå i forbindelse med ToTos kærlighed til hans barndoms kærlighed.


Mine seksuelle følelsers rejsning for ToTo symboliserede aktiveringen af min manifestationskraft, som var nødvendig for, at jeg kunne skrive denne bog.


Mesteren rensede Mesteren, så den unge, smukke mand trådte frem, symboliserede, at mit forhold til Mesteren var en forberedelse til mit møde med ToTo, som ville træde ind i mit liv som et resultat af mit forhold til Mesteren.


Efter, at vi havde forladt det Guddommelige plan, gik vi på den høje kant, der illustrerede den åndelige aspirants vandring på knivsæggen, som er balancepunktet mellem det jordiske og det åndelige.

 

Landet symboliserede det jordiske, havet det åndelige, butikken mit sind, butikkens mærkværdigheder mit sinds indhold.


Spejlet, som jeg troede var magisk, var et symbol for mit behov for bekræftelse fra andre, og fristelserne var mine ønsker.


Den unge mands forsvinden viste, at han døde.


Slottet symboliserede De Anonyme Fællesskaber, og manden i rullestolen viste en syg person, der skræmte mig ved ankomsten dertil, men som ville forsvinde på grund af mine egne handlinger.


Prinsen symboliserede bevidstheden i ToTo, også kaldet den betingelsesløse kærligheds-, omsorgs-, medfølelses- og barmhjertigheds tilstand, den Absolutte bevidstheds eksistentielle tilstand.


Prinsens brud symboliserede Moder Jord.


At han endnu var et barn symboliserede, at bevidstheden om principperne i ToTo var ved at modnes.


Prinsens stedfortræder, der tog sig af bruden og riget, til prinsen selv var blevet voksen, var De Anonyme Fællesskabers 12 Trins Programmer, der fungerede som opretholder af den frugtbare muld, indtil det nye plan af eksistentiel bevidsthed blev tilgængeligt i de to 12 Trins Programmer Active Addictions Anonymous – Det Vilde Liv og Christs Anonymous – Det Trettende Trin som en åndelig vej indenfor 12 Trins vejen, og derudover Et kursus i Mirakler, som alle der ønskede det, kunne gennemføre arbejdet med.


Stedfortræderens dybe søvn symboliserede den manglende kundskab i De Anonyme Fællesskaber om principperne i ToTo.


Riget var et symbol for menneskeriget og bruden for Moder Jord.


At det ikke var det rette for mig at blive prinsens brud symboliserede, at jeg kun var en enkelt blomst i brudens klædning.


Tilbagevenden til Mesterens gård symboliserede min tilbagevenden til det Guddommelige Plan.


Mine våde sokker viste begåede fejltagelser.


Det sidste bad symboliserede den renselse, der fandt sted gennem mit Trinarbejde med de to 12 Trins Programmer, der blev foreslået i ToTo Doktrinen - Den Nye Verdensorden, med ToTo Doktrinen – Den Nye Verdensorden selv og med Et Kursus i Mirakler, originalen.

Den rene, hvide, lange bomuldskjole viste enkelhed og renhed fra top til tå.


Mesterens manglende opmærksomhed ved min tilbagekomst viste, at jeg blot havde gjort min pligt overfor mine egne ønsker.


At sidde foran Mesteren igen symboliserede min tilbagevenden til Guds universelle og upersonlige kærlighed til mig.


At sidde blandt de andre disciple symboliserede ydmyghed, og lettelsens suk, at mit mål blev nået.


At lukke mine øjne og glide ind i meditation symboliserede, at jeg var gået gennem egodøden og dermed gled ind i den direkte oplevelse af Virkeligheden.

 

TOTO, MESTERENS MESTER

 

I følge min fortolkning af denne drøm var mit samspil med Mesteren således en forberedelse til mit møde med ToTo.


Dette, følte jeg, blev bekræftet af ToTo, da han fortalte mig, at han havde påtaget sig et liv lige før sit nuværende for at forberede vores møde i dette liv ved at skabemanifestere det meditationssystem, som Mesteren havde fået til opgave at give videre, og han havde således været Mesterens Mester.


Han havde skabtmanifesteret systemet for skabemanifestere de rette betingelser for at fange mig i Vesten og bringe mig til Østen for at møde ham der.


Da jeg begyndte at meditere under Mesterens vejledning, fik jeg at vide, at Mesteren selv havde en Mester, der nu var død.


Mesterens Mester havde udført den usædvanlige bedrift at opnå sin individuelle og personlige Selvrealisation på egen hånd i løbet af syv måneder.


Desuden havde han genoplivet Pranahutiprocessen.


Pranahutiprocessen blev brugt af Shri Krishna, når han udførte sit åndelige arbejde, hvoraf det mest kendte eksempel fandt sted, da han underviste Arjuna i slaget ved Mahabaratha.


Pranahutiprocessen havde imidlertid været udslukt så længe, at mange troede, at den aldrig havde eksisteret, og derfor samledes kun få mennesker om Mesterens Mester.


Da Mesteren mødte sin Mester, blev han grebet af en uudslukkelig kærlighed til ham, og hans Mester åbnede nogle kanaler både i ham og nogle få andre disciple, som gjorde det muligt for dem også at udføre Pranahutiprocessen, som består i at transmittere højere bevidsthedstilstande direkte ind i hjertet på disciplene.


Da Mesterens Mester døde, blev Mesteren udvalgt til at give processen videre, og denne proces havde ganske rigtigt fanget mig i Vesten og bragt mig til Østen, hvor jeg mødte ToTo.

 

 Indhold del 2

 

EN LISTE AF LITTERATUR DER HAVDE BETYDNING FOR MIN PERSONLIGE FORSTÅELSE AF EKSISTENSEN:

 


A COURSE IN MIRACLES , COMPLETE AND ANNOTATED EDITION
BY CIRCLE OF ATONEMENT, SCRIBE HELEN SCHUCMAN AND EDITOR WILLIAM T. THETFORD.


ACTIVE ADDICTIONS ANONYMOUS - DET VILDE LIV - ACTIVE ADDICTIONS ANONYMOUS, WSO.

BEVIDSTHEDENS BEFRIELSE – JES BERTELSEN.

BYSHAMAN – SERGE KING.

CHRISTS ANONYMOUS - DET TRETTENDE TRIN - CHRISTS ANONYMOUS, WSO


DE INDRE GUDER – JEAN SHINODA BOLEN.

DE INDRE GUDINDER – JEAN SHINODA BOLEN.

DEN AKTIVE SIDE AF UENDELIGHEDEN – CARLOS CASTANEDA.


DEN HELLIGE GRAL
– MALCOLM GODWIN.


DET INDRE BRYLLUP
– LINDA SHIERSE LEONARD.


DET NY TESTAMENTE
– JOHANNES, MARKUS, LUKAS, MATTÆUS.


DET TREDIE TESTAMENTE
– MARTINUS.


DIANETIK
– L. RON HUBBARD.


DØDEN OG DE DØENDE
– ELIZABETH KÜBLER ROSS.


EKSTASENS NØDVENDIGHED
– KLAUS GORMSEN.


ELSK DET, SOM ER
– BYRON KATIE.


EN NY JORD
– ECKHART TOLLE.


EN YOGIS ERINDRINGER
– YOGANANDA.


ERINDRINGER OG BREVE
– C.G. JUNG.


ET KURSUS I MIRAKLER, ORIGINALUDGAVEN,
SET GENNEM ØJNENE PÅ PRINCIPPERNE FRA TOTO DOKTRINEN – DEN NYE VERDENSORDEN, SCRIBE HELEN SCHUCMAN OG REDAKTØR WILLIAM T. THETFORD.

EVENTYRENES HAVE
– CARLOS CASTANEDA.


FLIGHT INTO FREEDOM
– EILEEN CADDY.


FRAKTALER
– FJERNSYNSPROGRAM OM MANDELBROTS MÆNGDE.


FYSIKKENS TAO
– FRITJOF CAPRA.


GODS IN EVERYMAN
– JEAN SHINODA BOLEN


GODDESSES IN EVERYWOMAN
– JEAN SHINODA BOLEN


GØR DIG FRI AF ANDRES MISBRUG
– MELODY ADAMS.


70 TILFÆLDE AF REINKARNATION
– IAN STEVENSON.


ILDEN INDEFRA
– CARLOS CASTANEDA.


I NEED YOUR LOVE – IS THAT TRUE?
– BYRON KATIE.


IT WORKS HOW AND WHY
– NARCOTICS ANONYMOUS, WSO.


JORDEN DØR UDEN KÆRLIGHED
– BIRGIT KLEIN.


KUNSTEN AT DRØMME
– CARLOS CASTANEDA.


KAHUNA HEALING
– SERGE KING.


LIV EFTER DØDEN?
– NILS OLE JACOBSON.


LIVET EFTER LIVET
– RAYMOND MOODY.


MESTERSPILLET
– ROBERT DE ROPP.


MY MASTER
– P. RAJAGOPALACHARI.


NO MORE CODEPENDENCY
– MELODY ADAMS.


NUETS KRAFT
– ECKHART TOLLE.


PHILIPS EVANGELIUM
– NAG HAMMADI LIBRARY.


PRINS VALIANT
– (FORTSAT TEGNESERIE I UGEBLAD).


REALITY AT DAWN
– RAM CHANDRA.


SHAMANENS VEJ
– MICHAEL HARNER.


TIDSREJSER-ET EVENTYR FOR VOKSNE BØRN
– NIELS ERIK HARUP.


TEN COMMANDMENTS
– RAM CHANDRA.


TOMAS EVANGELIUM
– NAG HAMMADI LIBRARY.


TOWARDS INFINITY
– RAM CHANDRA.


TRUTH ETERNAL
– RAM CHANDRA. FATEHGARH.


VOICE REAL
– RAM CHANDRA.

 

22 DOKTRINEN 3

SYVENDE DIMENSION

 

 

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

BLØDGØRINGEN AF STENHJERTET

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

DET MASKULINE OG DET FEMININE:

KÆRLIGHEDEN

 

 Indhold 3

 

KAPITEL 1

DET JORDISKE BRYLLUP

FRYGTEN FOR KÆRLIGHEDEN

EDDERKOPPEN

DRACULA

TOTOS VÆSEN

SMERTENS NØDVENDIGHED

DET ONDE JEG IKKE VILLE

JESU KRISTI FYSISKE DØD

ET DRØMMESYN

INDVIELSE 2

KÆRLIGHEDENS SÆD

DEN GUDDOMMELIGE INKARNATION

JORDENS INDVIELSE I KÆRLIGHEDENS SÆD

AVATARERNES JORDISKE LIV

DE 144.000 UDVALGTE

KRAFTPLANTER

KRAFTGENSTANDE

TRYGHED FREM FOR KÆRLIGHED

OM

FLYTNING AF BEVIDSTHEDENS FOKUSERINGSPUNKT

SHIVASHAKTI-PÅKALDELSEN

TOTO OG SHIVA

TABU

SEKSUEL USKYLD

AT DØMME PÅ GODT OG ONDT

TOTO OG PRECEPTOREN

SEKSUEL JALOUSI OG BESIDDERTRANG

SEKSUEL JALOUSI OG BESIDDERTRANG RETTET MOD FREMTIDEN

SEKSUEL JALOUSI OG BESIDDERTRANG RETTET MOD FORTIDEN

SEKSUEL JALOUSI OG BESIDDERTRANG RETTET MOD DET UHÅNDGRIBELIGE

KRISHNA OG RUKMINI

ÅNDELIGHED OG SEKSUALITET

FORBEREDELSE TIL BHOG

DET JORDISKE BRYLLUP

KAPITEL 2

DET ENGLELIGE BRYLLUP

DHARMA OG KARMA

DEN MYTOLOGISKE HARISHCHANDRA

FORBEREDELSE TIL KARMAOPLØSNING

ADSKILLELSENS SMERTE 1

I TERAPI

GENSYN MED MESTEREN

RENSELSE FOR JALOUSI OG BESIDDERTRANG 1

KRONPRINSENS HJÆLP 1

AFSKED MED MESTEREN

ADSKILLELSENS SMERTE 2

DET SMELTEDE HJERTE

TOTOS HJERTE

BEKRÆFTELSE AF DET SMELTEDE HJERTES TILSTAND

TOTOS AFREJSE

FORBEREDELSE TIL PSYKODRAMA

TOTOS SYGDOM 1.

RENSELSE FOR SEKSUEL JALOUSI OG BESIDDERTRANG 2.

HELING AF MIN DYBFØLTE HJERTESORG

TIDSSPORSREJSER

KARMAOPLØSNING

RUKMINI OG SISHUPALA

MIN OPGAVE

MESTERENS DØD

RESPEKTEN MELLEM MAND OG KVINDE

KRONPRINSENS HJÆLP 2

DET ENGLELIGE BRYLLUP

 

KAPITEL 3

DET GUDDOMMELIGE BRYLLUP

TOTOS SYGDOM 2.

UVIDENHED

FORBEREDELSE TIL ET FORBUDT ØNSKES OPFYLDELSE

ET FORBUDT ØNSKES OPFYLDELSE

ABSTINENSER

UDSTØDELSE AF SAMFUNDET

TOTOS TÅRER

SEKSUEL FRIHED

INDVIELSE TIL SHIVA

ERKENDELSENS ØJEBLIK

FORBEREDELSE TIL DEN ÅNDELIG GENFØDSEL

KOSMISKE TVILLINGER

ELSKER - ELSKER IKKE?

DE ANONYME FÆLLESSKABER

DET GUDDOMMELIGE BRYLLUP

 

KAPITEL 4

DET ÅNDELIGE BRYLLUP

FRYGT FOR KÆRLIGHEDENS KONSEKVENS

TILBAGEFALD

SJÆLENS MØRKE NAT

DE TO GANGE FØDTE

JESU SANDE DISCIPLE

TILBAGE TIL DE ANONYME FÆLLESSKABER

FORFÆNGELIGHED-FORGÆNGELIGHED

SHIVA, ØDELÆGGEREN

TILBLIVELSEN AF TOTO-DOKTRINEN

TOTOS SYGDOM 3.

TOTOS DØD.

TOTOS BEGRAVELSE

TOTOS FØDSEL

FORBEREDELSE TIL AT KRYDSE DØDENS GRÆNSE

MØDET MED KOBRAEN KA

KOBRAENS KRAFT

MØDET MED JAGUAREN KAVA

JAGUARENS KRAFT

TOTO, JAGUAREN, LØVEN OG MIG

GENSYN MED TOTO

DØDENS RIGE

OVERGIVELSE TIL GUD FADEREN OG GUDINDE MODEREN

RENSELSE FOR MODERKÆRLIGHEDENS SKYLD

VIDEN OG VILJE ALENE ER IKKE NOK

DEN SEKSUELLE KRAFTS ARKETYPE

FORBEREDELSE TIL RENSELSE FOR MODVILJE

DØDSHJÆLP

BEKRÆFTELSE AF DØDSHJÆLPEN

TOTO VENDER TILBAGE TIL GUD FADEREN

DET ÅNDELIGE BRYLLUP

 

 Indhold 1  Indhold 2  Indhold 3  Indhold 4 Indhold del 5
 

DET JORDISKE BRYLLUP
 

 

 FRYGTEN FOR KÆRLIGHEDEN

 

Da jeg kom tilbage til Danmark, opdagede jeg, at ToTos billede dukkede op for mit indre øje, når jeg ville meditere.

 

Jeg var vant til at fokusere på et indre billede af Mesteren på de tidspunkter og forsøgte at feje det uindbudte billede bort, men det kunne kun lade sig gøre i korte øjeblikke.

 

Jeg huskede drømmen, hvor jeg forlod Mesterens gård sammen med den unge mand og mente, at dette måske havde noget at gøre med det, der skete.

 

Det bekymrede mig, for jeg var ikke interesseret i at forlade Mesteren for at følge denne unge mand, kun for bagefter at blive klar over, at det havde været en fejltagelse og fortryde det.


Til sidst følte jeg mig så forhekset af fænomenet, at jeg besluttede at skrive et brev til Kronprinsen.


Han havde truffet ToTo og kunne måske sige mig, om han muligvis havde nogle specielle evner, som gjorde det muligt for ham at trænge sig ind på mig mod mit ønske.

 

Han svarede, at man skulle være forsigtig med at blande kærligheden til Gud sammen med den jordiske kærlighed, og desuden kunne det kun afgøres, om det var kærlighed, hvis det førte til ægteskab, ellers måtte forholdet betegnes som begær.

 

Jeg var utilfreds med svaret, for jeg mente ikke, at fænomenet havde noget med kærlighed at gøre, og havde ønsket, at han skulle sætte en stopper for det eller fortælle mig, hvordan jeg selv kunne gøre det.

 

Jeg besluttede i stedet at skrive et brev til Mesteren, selvom han ikke havde truffet ToTo.

 

Jeg skrev, at jeg havde truffet ToTo i Madras, og at jeg følte mig som et blad i vinden, der ville blive blæst derhen, hvor vinden førte det.

 

Jeg frygtede, at vinden førte mig bort fra ham, og da jeg ikke ønskede dette, overlod jeg nu sagen i hans hænder.

 

En præceptor skulle netop til Indien, og jeg bad hende tage brevet med og aflevere det personligt.

 

Efter sin hjemkomst fortalte hun, at Mesteren havde læst det med det samme.

 

"Dette er et særdeles godt brev," sagde han så og sad med det i nogen tid, før han tog det med ind i sit værelse.

 

Da han kom tilbage, havde han det stadigt med sig og stak det ind under hynden på sin stol, før han satte sig igen.

 

På det samme tidspunkt, som hun nævnede, at hun havde givet brevet til Mesteren, gik jeg og støvsugede, da jeg pludselig følte en hvirvel af transmission i stuen og satte mig ned for at meditere.

 

Hvirvlen bevægede sig gennem mig i 3-4 minutter, hvorefter den forsvandt.

 

Da jeg hørte om hans reaktion og sammenholdt den med min oplevelse, var jeg overbevist om, at han både havde viljen og kraften til at tage sig af sagen, så den nu var i de bedste hænder, og med dette faldt jeg til ro.

 

Et par dage efter modtog jeg et brev fra ToTo, hvor han skrev, at han tvivlede på, at det ville lykkes ham at komme til Danmark, fordi hans far var imod idéen.

 

Desuden var han ikke sikker på, at han ønskede det for efter, at jeg var rejst, var han blevet så energiløs, at han var blevet syg, så nu var han kommet til at tro, at jeg havde kastet en forhekselse på ham og sad som en edderkop i mit spind og ventede på mit bytte.

 

Jeg blev så såret over hans opfattelse af mig, at jeg måtte lægge mig på sengen.

 

Jeg mente, at han havde besluttet at blive i Indien, fordi Mesteren havde gjort et eller andet.

 

En bøn strømmede af sig selv gennem mig om, at han måtte komme til Danmark sammen med en beslutning om, at jeg ville opgive min forbindelse med Mesteren for stedse, hvis den adskilte ToTo og mig.

 

Forskrækket observerede jeg mig selv og opbød al min viljekraft for at tilføje: "Dog, din vilje ske."

 

Det klang imidlertid så kraftesløst i mit indre, at min forskrækkelse ikke aftog.

 

Kort efter modtog jeg et brev fra ToTos far, der skrev, at han håbede, at jeg ville modtage hans søn godt, når han kom til Danmark, og i begyndelsen af august 1978 skulle jeg omsider hente ham i lufthavnen.

 

EDDERKOPPEN

 

Tyve år senere havde jeg selv en indre oplevelse med en edderkop, og jeg blev også forskrækket i første omgang.

 

Da jeg fik den forklaret, blev jeg imidlertid glad for, at ToTo havde oplevet mig på den måde.

 

Min oplevelse fandt sted på en af mine shamanistiske rejser.

 

De fandt sted efter ToTos død og bestod i, at jeg gik ind i min bevidsthed ligesom i en drøm om natten, men med den forskel, at jeg var vågen, medens jeg drømte.

 

Ligesom i en drøm om natten, eller som i den tredimensionelle Virkelighed for den sags skyld, udviklede begivenhederne sig på kendte eller overraskende måder.

 

Mesteren havde på det tidspunkt været død i 14 år, men jeg rejste for at møde ham i den indre Verden og takke ham for, at han havde foreslået mig opgaven med at skrive denne bog.

 

Da jeg begyndte min indre rejse, ventede mit Kraftdyr – min jaguar Kava, Gudinde Moderen, Gud Faderen og ToTo på mig ved afrejsestedet.

 

Jeg fortalte dem om mit rejseformål, og Gudinde Moderen trådte frem, tog mig i sine arme og steg op gennem den klare luft, højere og højere, indtil jeg pludselig fik et glimt af Mesteren for endelig at se ham helt.

 

Jeg fik også øje på ToTo, der stod i baggrunden på hans venstre side.

 

Jeg fortalte Mesteren mit ærinde.

 

Han sagde ikke noget, og jeg tilføjede, at jeg gerne ville høre, om han havde noget at sige, som jeg kunne bruge som retningslinje fremover.

 

Han svarede stadigt ikke.

 

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg nu skulle gøre, og kastede et hurtigt blik på ham.

 

ToTo var forsvundet, men i stedet fik jeg øje på en stor sort klat ovenpå Mesterens venstre lår.

 

Da jeg så nøjere på den, opdagede jeg, at det var en sort edderkop med lange behårede ben, en tarantel.

 

Den løftede forbenene mod mig, og da jeg så munddelene, blev jeg bange og veg tilbage.

 

"Guddommelige Moder, fjern denne frygt," bad jeg.

 

Frygten forsvandt.

 

Jeg så igen på edderkoppen og fastholdt min ro, selvom den kom over mod mig samtidigt med, at den blev større og større.

 

Den væltede sig over mig og gled ned omkring mig, så jeg blev fuldstændigt omsluttet af den.

 

Derefter blev den lille bitte og faldt ned på jorden.

 

Herfra sprang den op på mit bryst, sank ind i mit hjerte, blev til en lille prik, forsvandt, kom til syne igen og vendte ryggen mod min ryg.

 

Dernæst voksede den igen til den udfyldte mit bryst.

 

Min indre rejse sluttede, og shamanen forklarede mig, at edderkoppen er symbolet for det væsen, der samler alle Universets tråde i et perfekt mønster.

 

Det fik mig til at forstå, at min oplevelse indebar, at Universets tråde havde samlet sig i et perfekt mønster i mit hjerte, og i de følgende år oplevede jeg langsomt virkeliggørelsen af denne rejse gennem ændringen i mine perspektiver.
 

  Indhold 3

DRACULA

 

På et andet tidspunkt havde både ToTo og jeg en oplevelse med et andet afskrækkende væsen.

 

Det drejede sig om den arketype, der kaldes vampyren eller Dracula.

 

I den fysiske krop anses hjertet for at være det allerhelligste, fordi det er Guds bolig og dermed sædet for den betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed og blodet anses for at være det helligste, fordi blodet passerer gennem hjertet og bringer liv til hele legemet, og blodet er således et udtryk for den kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed, der er betinget af hjertets kraft og dernæst udpeget til at bringe den videre.

 

Når vampyren suger blodet ud af sit offer, suger han/hun derfor det helligstes livgivende kraft ud af den pågældende.

 

Min oplevelse fandt sted i en drøm, hvor jeg var på vej op ad en bred trappe, der førte op i Himlen.

 

Da jeg var kommet et stykke op, stod der en skikkelse i en sort kappe og spærrede mig vejen.

 

Det var ToTo.

 

Selvom jeg ikke kunne se hans tænder, vidste jeg, at han var Dracula.

 

Jeg blev forskrækket og løb ned igen, men da jeg kom til foden af trappen, ventede han på mig der.

 

Jeg løb op ad trappen igen, men et stykke oppe stod han endnu en gang og spærrede mig vejen.

 

Da jeg vågnede og tænkte over drømmen, rejste mine seksuelle følelser sig, og en frydefuld gysen gik igennem mig over, at jeg ikke kunne undgå ham, hvad enten jeg løb op eller ned ad Himmelstigen.

 

Jeg gik i rette med mig selv og tænkte, at der måtte være noget galt med mig, når jeg var så betaget af ToTo, at jeg ikke ønskede at undgå ham, selvom min drøm havde afsløret, at han var et uhyre.

 

I en anklagende tone fortalte jeg ham om drømmen, men han så glad ud og huskede mig på, at han havde haft en tilsvarende oplevelse ti år tidligere, hvor han havde haft en vision af mig som en vampyr med lange spidse lilla negle og hugtænder.

 

Han var også blevet forskrækket over sin vision, men i mellemtiden havde han undersøgt sagen.

 

Han havde fundet ud af, at når kærligheden til den elskede er magtfuld, kunne der opstå frygt for, at kærligheden skulle tage magten fra én i en sådan grad, at man mistede sin egen viljekraft og blev forvandlet til en zombi, som vampyren kan suge livsenergi ud af, fordi man ikke kunne modstå sin trang til at behage den elskede ved at tjene sin kærlighed på måder, der var i modstrid med éns egne ønsker.

 

Dette betød, at når et menneske mødte denne arketype i sin indre Verden, var vedkommende involveret i den store, sande kærlighed, der findes mellem Åndepartnere, og således forstod jeg, at både ToTo og jeg følte det samme, og at hans glæde udsprang fra den kendsgerning, at min skræmmende drøm havde afsløret min kærlighed til ham.

 

TOTOS VÆSEN

 

ToTos væsen mystificerede mig fra begyndelsen, og over årene havde jeg mange forskellige idéer om, hvem han var.

 

Da vi havde slukket lyset for at sove på hans første aften i Danmark, følte jeg en kraftfuld udstråling strømme fra ham, som om det var Mesteren selv, der lå ved siden af mig.

 

I første omgang tænkte jeg, at Mesteren havde besluttet at oplade ham med den samme kraft som han selv udstrålede for at hjælpe mig til ikke at miste kontakten med ham.

 

Det forekom mig ikke usandsynligt, for jeg havde læst i en af Mesterens bøger, at fortidens helgener somme tider indgød vibrationer i en sten- eller træskulptur, som derefter udstrålede denne kraft i op til flere hundrede år efter til fordel for mennesker, der ikke var i stand til at forholde sig til et abstrakt Gudsbegreb.

 

Hvis det kunne lade sig gøre, hvorfor så ikke dette?

 

På et senere tidspunkt havde jeg nogle drømme under et besøg hos Mesteren, og de fik mig til at skifte synspunkt.

 

I det ene tilfælde drømte jeg, at ToTo gik rundt blandt en større gruppe af Mesterens disciple og hjalp dem med forskellige problemer.

 

Kronprinsen gik ved hans side og modtog undervisning.

 

På et tidspunkt kom de hen til mig, og jeg fortalte ToTo om en rund plet af psoriasis, som jeg havde på skinnebenet.

 

ToTo forklarede Kronprinsen noget, og et øjeblik efter begyndte psoriasissen at vokse til en større og større klump, og til sidst skilte en slags legeme sig ud fra mig, faldt ned på jorden og lå der og vred sig i dødskamp.

 

En discipel kom hen til ToTo og stillede et spørgsmål,

 

Han så mildt på hende og sagde med blød stemme: "Dette er det rene fjolleri," og antydede derved med kærlig mildhed, at det, hun spurgte om, var det rene nonsens, men samtidigt forstod han, at hun blot havde brug for at komme i kontakt med ham, og de gik begge med hende.

 

I mellemtiden var formen på jorden næsten helt forsvundet bortset fra en lille del, der svuppede tilbage i mig.

 

I løbet af fjorten dage helede min psoriasis op, og det fik mig til at mene, at drømmen var en begivenhed i den indre Verden, som nu havde givet sig udslag i den ydre Verden.

 

Jeg mente også, at min drøm viste, at ToTo skulle være Mesterens efterfølger, fordi det var ham, der underviste Kronprinsen og ikke omvendt.

 

I det andet tilfælde drømte jeg, at vi var en uendelig strøm af disciple, der gik sammen på en lang vej mod Mesteren i det fjerne.

 

Ved min side gik min veninde fra Mesterens gruppe af disciple i København.

 

Pludselig så jeg ToTo stå på en balkon i højre side af vejen, hævet over strømmen af disciple, der passerede forbi balkonen, og jeg forstod, at han var den sande Mester.

 

Jeg drejede hovedet for at sige det til min veninde og opdagede, at hun og alle de andre stadigt havde blikket rettet mod det fjerne.

 

Denne drøm fik mig til at mene, at jeg var den eneste, der opdagede, at ToTo skulle være Mesterens efterfølger, og da Kronprinsen indtog sin plads efter Mesterens død, kom det som et chok for mig.

 

I lang tid tænkte jeg, at min forelskelse i ToTo havde gjort mit åndelige syn upålideligt, indtil jeg indså, at han ganske vist ikke var Mesterens efterfølger i de andre disciples liv, men han var det i mit, og så begyndte jeg igen at stole på mit åndelige syn.

 

Virkeligheden overtraf imidlertid min vildeste forestillingsevne, da han fortalte mig, at han var Mesterens Mester i sin sidste inkarnation.

 

Den oplysning forekom mig dog for fantastisk til, at jeg kunne tro på den, så der gik elleve år, fra jeg fik den, til jeg blev i stand til at tage denne oplysning til hjerte.

 

Da mit hjerte svarede, at han var den genkomne Jesus Kristus på mit spørgsmål til mig selv om, hvem jeg anså ham for at være, kunne jeg heller ikke tro på dét og absorberede også den oplysning i små bidder.

 

Absorberingen skete ved, at jeg i en årrække stillede jeg mig selv spørgsmålet: "Hvis det er sandt, hvorfor gør han så dette, eller hvorfor siger han så dette?"

 

For hvert svar, jeg nåede frem til, blev en af mine forestillinger nedbrudt om, hvad det indebar at være Mestrenes Mester, når han levede på Jorden, og jeg forstod, hvorfor Jesus understregede igen og igen, at han var en menneskesøn og dermed begrænset, uvidende, magtesløs og dødelig ligesom alle andre mennesker.

 

SMERTENS NØDVENDIGHED

 

Det var en bitter pille at sluge, at ToTos smerter var lige så virkelige som alle andres, for jeg havde håbet, at det på en eller anden måde kunne lade sig gøre for mig at hæve mig over livets smerter, hvis jeg bare forandrede mig nok, men jeg måtte nu indse, at når selv Mestrenes Mester ikke kunne undgå livets smerte, var det sandsynligt, at det heller ikke kunne lade sig gøre for mig og alle andre.

 

Først da jeg kom ansigt til ansigt med dette, nåede jeg frem til accept af livets smerter.

 

Da accepten opstod, indså jeg, at livets smerte ikke blot er en nødvendig, men en fordelagtig del af eksistensen.

 

Hvad skulle ellers forhindre mig i at sætte mig ned på en gloende varm genstand?

 

Indhold 3

DET ONDE JEG IKKE VILLE.......

 

En anden del af mit håb om, at han ikke led i Virkeligheden, hang sammen med de smerter, jeg havde påført ham i vores ægteskab, men da skællene begyndte at falde fra mine øjne, var jeg utrøstelig.

 

Jeg grundede over, hvordan det var gået til, at også jeg havde bidraget til hans smerter på trods af alle mine hensigter om det modsatte, og jeg indså, at mit samspil med ham på det åndelige område havde imponeret og overvældet mig i en sådan grad, at jeg ikke kunne tage det alvorligt, når jeg så hans menneskelige begrænsning, uvidenhed, magtesløshed og dødelighed.

 

Disse sider af ham fremkaldte på den ene side min dybeste samhørighedsfølelse og ømhed, og på den anden side gav de anledning til dagliglivets små skærmydsler og store sammenstød, men jeg opfattede dem samtidigt som om, det var en slags skuespil, han spillede, og det var mange af de handlinger, jeg havde foretaget mig med den holdning, der smertede mig nu.

 

Da jeg huskede, at han ofte havde sagt, når jeg somme tider følte mig angergiven over uforvarende at have skadet ham: "Kærlighed er at aldrig behøve at sige undskyld," begyndte min smerte at lette, for jeg opfattede denne sætning som hans konstatering af, at han vidste, at jeg handlede i kærlighed til ham, og at skaderne, jeg frembragte, skyldtes min uvidenhed og ikke et ønske om at skade ham.

 

Jeg måtte dog arbejde meget med problemet, før det blev muligt for mig at tilgive mig selv.

 

JESU KRISTI FYSISKE DØD

 

Jeg måtte sluge endnu en bitter pille i denne proces, for jeg havde håbet, at min barnelærdom om, at Jesus ikke var underlagt den fysiske død, var korrekt, så ToTo kunne materialisere sig for mig i kød og blod efter sin død.

 

Jeg havde aldrig selv læst Bibelen, men nu besluttede jeg at læse Det Nye Testamente for at få en bekræftelse på, at mit ønske kunne opfyldes.

 

Da jeg læste om Maria Magdalenes møde med Jesus foran graven, faldt det mig ind, at Maria ville have genkendt Jesus med det samme, hvis han var trådt frem for hende i kød og blod, så den begivenhed var i mine øjne en kanalisering, og derfor blev Maria først klar over, at det var Jesus, der talte til hende gennem havemandens mund, da han udtalte hendes navn med den specielle klang og betoning, som Jesus plejede at bruge, og som havemanden ikke kunne vide.

 

Jeg mener, at det samme var gældende for disciplenes møde med ham ved fiskerbåden, for de ville ikke have behøvet at diskutere bagefter, om det havde været ham eller ej, hvis han havde set ud, som han plejede.

 

Den eneste beretning, der beskriver, at han så ud, som han plejede, er beretningen om disciplenes møde med ham bag lukkede døre.

 

På shamanistiske rejser kan det imidlertid lade sig gøre, at en gruppe rejser sammen i de indre Verdener og oplever begivenhederne sammen på samme måde, som når en gruppe i den tredje dimension oplever noget sammen på en rejse i den ydre Verden, og jeg mener derfor, at det var med deres astrale ører og øjne, de hørte hans astrale stemme og så hans astrale legeme.

 

Hvordan skulle det ellers kunne lade sig gøre, at han kom til stede i værelset uden at komme ind gennem døren som alle andre fysiske væsener?

På samme måde tror jeg, at det var med deres astrale ører og øjne, de hørte hans astrale stemme og så hans astrale legeme, da han kom dem til undsætning ved at komme gående på vandet hen til deres båd, som blev kastet rundt i det stormfulde vejr.

 

Efter endt læsning opgav jeg derfor mit håb om, at ToTo ville materialisere sig for mig i kød og blod, men begyndte i stedet at håbe, at min åndelige kapacitet ville blive så veludviklet, at jeg ville blive i stand til at høre, se og opleve ham lige så tydeligt, som om han var fysisk, ligesom disciplene havde gjort.

 

ET DRØMMESYN

 

Mit åndelige syn var ikke særligt veludviklet, når jeg var vågen og bevidst.

 

Jeg så billederne som gennemsigtige former og meget luftige på samme måde, som filmskabere fremstiller åndelige fænomener for at adskille dem fra de verdslige.

 

Efter min læsning af Bibelen beklagede jeg mig til ToTo over den manglende massivitet i mine indre billeder, når jeg så ham i denne gennemsigtige form i løbet af dagen.

 

Et par dage efter havde jeg en drøm om natten.

 

Jeg drømte, at vi lå og sov sammen, som vi plejede at gøre, medens han levede her på Jorden.

 

I drømmen vågnede jeg ved, at han lagde sin arm hen over mit hoved, så jeg kunne se et stykke af hans arm og hans hånd foran mit ansigt, der var vendt bort fra ham i min søvn.

 

Jeg fjernede hans arm, men et øjeblik efter var den der igen.

 

"Harish, tag din arm væk. Jeg kan ikke sove, når den ligger der."

 

Han vågnede halvt og sagde: "Ok, det må du undskylde," og trak armen til sig, men et øjeblik efter lå den der igen.

 

"Hvis du ikke holder armen væk fra mit hoved, bider jeg dig i fingrene," sagde jeg irriteret.

 

Han trak armen til sig, men et øjeblik efter lå den der igen, og jeg lod handling følge ord.

 

Han vågnede op og sagde blidt: "Av, hvorfor gjorde du det?"

 

Jeg blev altid angergiven, når jeg hørte blidheden i hans stemme efter at have såret ham og sagde: "Det må du også undskylde, men jeg kan altså ikke sove, når du hele tiden lægger din arm hen over mit hoved."

 

"Ok, ok," sagde han og faldt igen i søvn, men et øjeblik efter lå hans arm der igen.

 

Jeg vågnede op af drømmen med et sæt, satte mig op i sengen rent fysisk, vendte mig om mod ham og sagde vredt: "Harish, altså........"

 

Jeg standsede brat ved synet af den tomme plads i sengen.

 

En intens glæde gik igennem mig, fordi han havde besvaret mit ønske om at opleve ham så tydeligt, som om han var fysisk, men jeg følte mig også flov over, at jeg havde bidt ham.

 

Da jeg så ham næste dag ligeså gennemsigtigt, som jeg plejede, sagde jeg til ham med min indre stemme: "Jeg troede, at det ville være en salig oplevelse at kunne se og føle dig så tydeligt, som om du var fysisk, men i stedet var det en flov historie, hvor jeg bed dig i fingrene."

 

"Jeg var nødt til at irritere dig lidt for at få dig til at huske oplevelsen, for vi er faktisk sammen hver nat, medens du sover. Du husker det ikke, når du vågner, fordi vores samvær er så harmonisk," sagde han.

 Indhold 3

INDVIELSE 2

 

En dag, kort efter sin ankomst til Danmark, sagde ToTo, at han ville initiere mig den følgende dag.

 

Jeg sagde, at jeg allerede var blevet initieret af Mesteren, men han svarede: "Ja, det er du ganske vist, men Mesteren besidder kun den lyse tone i OM.

 

Jeg besidder både den lyse og den mørke tone.

 

Jeg har set dit ansigt, når du mediterer.

 

Du ser inderligt bedrøvet ud, og jeg ønsker ikke at se dig bedrøvet, hver gang du mediterer."

 

Jeg indvilligede i at lade mig initiere igen, og samme aften tog han en chillum frem, som han havde lavet af sæbesten.

 

Han begyndte at skære et ansigt ud på den ene side, og efter et par timer begyndte det at ligne mig.

 

Efterhånden som tiden gik, blev jeg søvnig og begyndte at glippe med øjnene.

 

Han holdt op med at skære: "Skal du sove nu?"

 

"Jeg er så søvnig."

 

"Det er i orden," sagde han  blidt og lagde kniven fra sig.

 

Der var noget i hans tone, som fik mig til at spærre øjnene op og ryste søvnigheden af mig.

 

Jeg formåede at holde mig vågen resten af natten, medens han afsluttede udskæringen.

 

På forsiden af chillummen havde han udskåret mit ansigt og mine øjne, og det tredje øje på min pande var udskåret vertikalt.

Han udskar et OM på bagsiden af chillummen, og han udskar to modsatrettede spiraler ved chillummens mundstykke, og han forklarede mig, at de to spiraler var et symbol for tiden og dens opløsning i sin modsætning.

Både det tredje øje og OM lyste op, når chillummen blev tændt.

 

Han dekorerede til sidst udskæringerne med sarte grønne, røde og blå farver.

 

Et kvarter i seks begyndte han at forberede ceremonien.

 

Han tog røgelse og to stearinlys frem og lagde dem på kommoden.

 

Så tog han rent tøj frem til os begge, og til sidst hentede han rene håndklæder.

 

"Nu skal vi have et brusebad," sagde han.

 

Efter brusebadet gik vi ind i dagligstuen, hvor han tændte lysene og sagde, at det var sundt for det åndelige helbred at have levende lys tændt.

 

Derefter tændte han røgelsespindene, holdt dem i hånden og roterede dem omkring de to lys, medens han sagde: ”En bliver til to bliver til tre bliver til mange....., og så vi satte os ned overfor hinanden.

 

Han begyndte at chante OM på en så fuldtonende måde, at jeg kun havde oplevet en lignende klang i en drøm, jeg havde haft en gang på Mesterens gård, hvor jeg vågnede umiddelbart efter og havde forsøgt at imitere lyden, fordi jeg fik at vide i drømmen, at jeg skulle sætte mig op og forsøge at chante det, jeg havde hørt, men jeg kunne imidlertid ikke frembringe andet end en spinkel og skruk lyd på det tidspunkt.

 

Efter nogle øjeblikke fulgte jeg min impuls til at falde ind, og til min glæde strømmede lyden over mine læber lige så fuldtonende som ToTos chanting.

 

Langsomt lod han det klinge ud.

 

"Begynd at meditere på OM," sagde han.

 

Da jeg begyndte at meditere, gav det et sæt i mig, og jeg kom i tanker om, at jeg havde skjult for ham, at jeg havde en smitsom hudsvamp, som gav nogle små hvide pletter på min hud.

 

Jeg åbnede øjnene og sagde: "Jeg er ked af at afbryde meditationen, men jeg har skjult noget for dig, som jeg burde have fortalt."

 

"Det er i orden. Hvad er det?"

 

"Jeg har svamp."

 

"Er det smitsomt?"

 

Jeg vred mig skamfuldt: "Ja."

 

"Er der andet?"

 

"Nej."

 

"Det er i orden. Fortsæt meditationen."

 

Da jeg lukkede øjnene og begyndte at meditere igen, gav det et sæt i mig endnu en gang, og jeg huskede en begivenhed, der var sket for nylig.

 

En dag havde han givet mig en blomstrende potteplante, men et par dage senere fik den en hvid svamp på de grønne blade.

 

Han spurgte mig drillende, hvorfor planten havde svamp, som om det var mit ansvar.

 

Jeg syntes, at det var en mærkværdig måde at spørge på, men sagde, at den sikkert havde fået for meget vand, men han blev ved med at drille mig med det.

 

Nu faldt det mig ind, at han havde kendt min hemmelighed hele tiden.

 

Jeg blev hed i kinderne af flovhed.

 

I fremtiden måtte jeg hellere skynde mig at rykke ud med det, hvis jeg kom i tanker om noget, som jeg syntes, han burde vide.

 

Jeg sank i dyb meditation, og da den var forbi, havde han gjort chillummen rede og bad mig tænde den.

 

Han strøg fire tændstikker på en gang, og de flammede dramatisk op.

 

Han holdt dem hen over chillummen for at tænde for mig, og da jeg sugede røgen ind, chantede han med høj og munter stemme: "BUM ShivaShakti Shambhu," som om han  syntes, at et eller andet var ustyrligt morsomt.

 

Kraften i mantraet rystede mig et øjeblik, og jeg stivnede af frygt.

 

Efter rygningen skulle vi elske, og til sidst lavede jeg morgenmad.

 

Medens jeg lavede maden, spurgte jeg ham mange gange, hvad klokken var, for jeg skulle være på arbejde klokken otte.

 

Det viste sig, at tiden nærmest stod stille, ligesom når jeg var sammen med Mesteren, så jeg opgav at holde øje med den og hengav mig i stedet til det, jeg foretog mig.

 

Vi spiste i ro og mag, og først derefter så jeg på uret.

 

Det var tid til at gå på arbejde.

 

 Indhold 3

KÆRLIGHEDENS SÆD

 

Senere undersøgte jeg idéindholdet i ceremonien, og da indså jeg det, jeg allerede havde følt, nemlig at det var store kræfter, der var blevet aktiveret i denne indvielse.

 

Nyasa betyder at påføre morgengryets energi med det formål at overføre kraft til en aspirant under indvielse, og ToTo holdt mig vågen hele natten med dette formål.

 

Brusebadet og det rene tøj repræsenterede renselse og de to tændte stearinlys det maskuline og det feminine princips evige ild.

 

Han havde valgt røgelsespinde med duften af moskus, som er Lord Krishnas særlige kendetegn.

 

Lord Krishna er det arketypiske bevidsthedsfelt i den syvende dimension, der udstråler Kærlighedens Sæd.

 

For at opnå Krishna-bevidstheden må den åndelige aspirant tømme sit lavere hjerte for alle jordiske ønsker.

 

Det lavere hjerte er kærlighedens livmoder, og når det lavere hjerte er tømt for alle andre ønsker end ønsket om kærligheden, kan Kærlighedens Sæd gennemtrænge det og befrugte Kærlighedens Æg

 

Efter befrugtningen er det menneskets egen opgave at tillade embryoet at vokse, så kærligheden gradvist kommer til at opfylde hele det lavere hjerte.

 

DEN GUDDOMMELIGE INKARNATION

 

Menneskehedens higen efter kærlighed kan udløse en impuls således, at en af de individuelle og personlige bevidstheder, der har sin permanente bolig i den syvende dimension lader sig føde på Jorden i kød og blod, udgået direkte fra et givent felt i den syvende dimension, fx. fra Lord Krishna-feltet, og derfor opladet med dets energikombination.

Et sådant menneske kaldes en Guddommelig inkarnation, i hinduismen kaldet en avatar, i buddhismen en boddhisattva, i
Islam en wali og i kristendommen en engel, fordi han/hun kommer fra det Guddommelige plan, den syvende dimension, og ikke fra den femte dimension, der er inkarnationspunktet for mennesker, der har forskellige personlige ønsker, som de kommer til den tredje dimension for at få opfyldt.

Den femte dimension er også inkarnationspunktet for nyligt udfriede personer, der har frigjort sig fra ønsker i den tredje dimension, men ønsker at vende tilbage for at udføre forskelligt hjælpearbejde for at lette lidelserne her.

Efterhånden, som deres udvikling skrider frem, bliver de imidlertid også udfriede fra tilbagevenden til den femte dimension, hvilket indebærer, at de fjerner sig mere og mere fra den tredje dimensions anliggender, og der skal således en særlig impuls til for, at en nedstigning, som udgår direkte fra den syvende dimension for ikke at tale om indgangen til det Absolutte, kan finde sted.

Når en nedstigning finder sted for første gang, ændres Jordens energikombination, og derved bliver det lettere for de efterfølgende individuelle og personlige bevidstheder fra forskellige felter i den syvende dimension at inkarnere på Jorden, og der findes således talrige mere eller mindre kendte avatarer på Jorden i dag med det formål at deltage i skabelsenmanifestationen af Den Nye Verdensorden.

 

JORDENS INDVIELSE I KÆRLIGHEDENS SÆD

Den første individuelle og personlige bevidsthed, som det lykkedes at udgå direkte fra feltet Lord Krishna, Kærlighedens Sæd i den syvende dimension, blev født i Yadu dynastiet i Indien og fik navnet Krishna.

Nedstigningen blev mulig, fordi der fandtes 16.000 mennesker på Jorden med åbne og tomme lavere hjerter, der higede efter kærlighed.

De mødte ham ikke personligt, men på en og samme dag transmitterede han Kærlighedens Sæd ind i det lavere hjerte på alle 16.000 ved hjælp af Pranahutiprocessen på samme måde, som Mesteren transmitterede til mit lavere hjerte, selvom han var i Indien og jeg i Danmark.

Eftertiden sagde om Shri Krishna, at han giftede sig med 16.000 kvinder på samme dag.

Dette skal dog ikke opfattes i ordenes bogstavelige forstand.

Det lavere hjerte, både i mænd og kvinder, er kærlighedens livmoder, og dets åbne og tomme tilstand er den hellige yoni, hvor den bogstavelige yoni er det kvindelige kønsorgan, og både mænd og kvinder er således kvinder for Lord Krishna, Kærlighedens Sæd som Shri Krishna repræsenterede.

Tidligere havde Jordens atmosfære modtaget Kærlighedens Sæd som subtil bestråling, men ved denne lejlighed fik Jorden en direkte tilførsel af Kærlighedens Sæd ved hjælp af Shri Krishna og de 16.000 befrugtede lavere hjerter, der nu rummede Kærlighedens Sæd, og således blev energikombinationen i Jordens atmosfære ændret.

Senere nedsteg andre af de individuelle og personlige bevidstheder fra dette felt til Jorden i form af forskellige avatarer, profeter, helgener og vismænd/viskvinder for at overbruse de befrugtede lavere hjerter med fornyet energi og for at indgyde Kærlighedens Sæd i de lavere hjerter, der i mellemtiden var blevet rede.
 

AVATARERNES JORDISKE LIV

 

Både Sri Krishna selv og de andre Guddommelige inkarnationer havde deres personlige jordiske liv foruden deres åndelige arbejde, og ligesom alle andre skabningermanifestationer i den tredje dimension var de begrænsede, uvidende, magtesløse og dødelige, men da deres personlige udstråling og åndelige arbejde var et mysterium for deres samtidige, opstod der mange beretninger, der beskrev dem på en måde, som gav indtryk af, at det var muligt at være i et menneskes form uden at være underlagt et menneskes vilkår, og således opstod der mange fantasifulde forestillinger om avatarernes liv som mennesker.

 

DE 144.000 UDVALGTE


Mange store og små begivenheder, der fandt sted, samlede sig langsomt over lang tid i mit sind og fik mig til at tro, at ToTo var den samme individuelle og personlige bevidsthed, der en gang var nedsteget til Jorden som Sri Krishna.

Denne gang var han imidlertid nedsteget fra det bevidsthedsfelt, der kaldes ToTo.

ToTo rummer både det Absoluttes skaberkraft i form af den Betingelsesløse Kærligheds-, Omsorgs-, Medfølelses- og Barmhjertigheds Sæd og dets manifestationskraft i form af den Betingelsesløse Kærligheds-, Omsorgs-, Medfølelses- og Barmhjertigheds Æg.

For at ToTo kunne nedstige til Jorden opladet med feltets energikombination, var det nødvendigt, at de oprindelige 16.000 mænd og kvinder havde udvidet deres kærlighedsevne til også at omfatte deres næste ved hjælp af kærlighedens medfølelsesevne, som udspringer fra det felt i den syvende dimension, der kaldes Kristus, og at de desuden var blevet forøget med mindst ni gange det oprindelige antal.


Dette antal er nødvendigt for, at princippet om morfisk resonans, populært kendt som den ’den hundrede abe’, kan komme i spil.

 

Princippet i morfisk resonans siger, at når et vist antal individer i en bestem art, fx. aber, har opnået en bestemt færdighed, spreder den sig til hele arten, også selvom individerne ikke har været i kontakt med andre, de kunne have lært det fra.

Når et givent antal mennesker besidder kærligheden til, omsorgen for, medfølelsen med og barmhjertigheden overfor dem, der lider, vil denne kvalitet brede sig til hele arten fra det punkt, hvor den kritiske masse er opnået – i dette tilfælde 144.000 – og samtidigt bliver menneskeheden til sammen kraftfuld nok til at fremkalde en nedstigning fra det Absoluttes indgang.

Menneskeheden rummer i dag disse 144.000 kærlighedsfyldte og medfølende hjerter, og nedstigningen har fundet sted.

Som beskrevet i Bibelen indvarsler nedstigningen en ny Himmel og en ny Jord.

Dette sker, fordi nedstigningen gør en mere præcis beskrivelse af dimensionernes sammenhænge, set gennem jordiske øjne, tilgængelig, og dette indebærer, at åndsvidenskaben vil nå nye højder og ændre udsynet hos de mange.

Et tegn på, at nedstigningen har fundet sted, er nyheden om, at den nedstegnes Åndelige Bryllup med hans anden halvdel har fundet sted, og denne nyhed rummer samtidigt løftet om, at disse 144.000 snart selv skal stå foran Guds Hellige Alter for at indgå deres eget Åndelige Bryllup med deres egen anden halvdel.

 

Ved hjælp af kraften i deres betingelsesløse kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed overfor hinanden træder de ind i det Absolutte, og dermed nedsænkes de i Guds Kærligheds Lys indtil en ny skabelsesmanifestations begyndelse.

Før disse 144.000 vender hjem, deler de dere egne personlige og individuelle erfaringer med andre både om vejen til brylluppet og om selve brylluppet.

Jo flere beretninger der kommer frem, jo flere perspektiver bliver tilgængelige, og jo flere mennesker vil genkende sig selv i disse beskrivelser.

Således vil bølge efter bølge følge i deres fodtrin, indtil alle er vendt tilbage til Oprindelsen, og evolutionen dermed er kommet til en afslutning
.

 

 Indhold 3

KRAFTPLANTER

 

Indholdet i chillummen til ceremonien var indisk hamp, der rummer medicineret bevidsthedsudvidelse, blandet med tobak, indianernes hellige plante, der blev brugt i deres fredsprocesser på grund af den medicinerede sindsro, den giver.

 

Både på dette og andre tidspunkter var de hellige planter, tobakken, den indiske hamp, opiumsvalmuen, kokabusken, vindruen og humlen for blot at nævne nogle få, et væsentligt bidrag til min indre oplysning, fordi de åbnede døre i min bevidsthed, som ikke kunne åbnes på anden måde i mit tilfælde.

 

Disse planter kaldes kraftplanter i shamanismen, og da jeg så de betingelser, der omgærdede disse planter, både i mit eget og andre samfund, kom jeg til at opfatte disse planters gave til menneskeheden som et tveægget sværd, der kunne forvandle sig til en forbandelse, hvis dele af menneskeheden tilegnede sig gaven, enten gennem vold og våbenmagt eller ved lovgivning for at kunne tiltage sig magten over deres medmennesker med det formål at opnå materiel vinding eller for at kunne udnytte dem som arbejdskraft med samme formål.

 

ToTo havde lavet et lille digt om dette med et ordspil, der gør sig bedst på dansk: "Livet er sjovt, når det drejer sig om noget, der er sjovt. Det er gys, når det drejer sig om gysser."

 

KRAFTGENSTANDE

 

Chillummen blev lavet specielt til lejligheden.

 

Ansigtet på chillummen forestillede mig i en fredfyldt tilstand med et Mona Lisa-smil.

 

ToTo lavede mange af den slags kraftgenstande, og efterhånden som jeg blev mere opmærksom, observerede jeg, at han brugte dem på en måde, som forløste både mine og andres destruktive følelser i forhold til genstande i stedet for i forhold til medmennesker.

 

Inden ceremonien havde han spurgt, hvad jeg frygtede mest, og på det tidspunkt var min frygt, at den mand, jeg elskede, skulle være mig utro med min søster, så jeg følte mig svigtet uden mulighed for at søge trøst hos hende.

 

Da han udskar chillummen, spurgte han, hvem den lignede, og jeg sagde, at den lignede mig, men dagen efter opdagede jeg, at den havde en lille plet på næsetippen og en lille plet over overlæben.

 

Det havde min søster også, og da vi var tvillinger, var det en af de ting, der adskilte vores udseende.

 

Jeg fortalte hende det i den tro, at det ville glæde hende.

 

Hun blev bange og sagde, at hun ikke ønskede sit ansigt på nogen chillum.

 

Han havde også spurgt hende, hvad hun frygtede mest, men hun kunne ikke drømme om at fortælle ham det, for hun havde opdaget, at de, der gjorde det, kort efter kom til at opleve en eller anden grad af det, de frygtede, og det var hun ikke interesseret i.

 

Jeg havde ikke observeret dette fænomen, men blev mere opmærksom og opdagede, at hun havde ret.

 

Alligevel holdt jeg ikke op med at fortælle ham, hvad jeg frygtede, når han spurgte, for jeg følte, at der foregik en eller anden form for renselse, som jeg ikke kunne gennemskue, men som, jeg troede på, ville vise sig at være til min fordel til sidst.

 

TRYGHED FREM FOR KÆRLIGHED

 

Chillummen fik en omtumlet tilværelse.

 

Mere og mere af mundstykket knækkede af, og til sidst var den ikke god at bruge, og den fik så mange skrammer, at den heller ikke var smuk længere.

 

Jeg blev forpint over at opdage, at jeg hemmeligt blev glad, hver gang den kom til at se lidt værre ud.

 

Til sidst valgte jeg at fortælle ToTo om det, og han sagde, at chillummen forestillede mig, men der var forskellige problemer i mit forhold til min søster.

 

Et var en søskende-jalousi, som var større end normalt, et andet var, at jalousien lå under dagsbevidsthedens tærskel og derfor havde mulighed for at gøre større skade.

 

Fx. havde han bemærket, at min søster intuitivt ringede til mig, hver gang et højdepunkt var ved at nærme sig mellem ham og mig, og således forstyrrede hun begivenheden.

 

I lang tid blev jeg vred, når han berørte mit forhold til min søster, men til sidst begyndte jeg modvilligt at observere det.

 

Jeg havde aldrig stillet spørgsmålstegn ved min kærlighed til hende eller hendes til mig, men nu opdagede jeg, at vores forhold ikke havde den beskaffenhed, som jeg havde troet.

 

Det bestod i en pagt, som sagde, at vi altid og under alle omstændigheder skulle være der for hinanden, lige meget hvad det kostede os hver især, og desuden skulle vi være loyale overfor hinanden frem for alle andre, og det var denne tryghedspagt, jeg havde opfattet som kærlighed.

 

Pagten havde altid skabtmanifesteret vanskeligheder i vores forhold til vores respektive kærester, der blev vrede over at opdage, at de havde anden prioritet i hendes eller i mit liv.

 

Den havde også skabtmanifesteret mange vanskeligheder i vores sociale liv, fordi andre mennesker følte sig udenfor, når vi var sammen, endog vores mor.

 

Da jeg havde fået øje på det, opstod der et ønske i mig om at ændre karakteren af vores forhold.

 

Det satte en proces i gang, og den endte med, at vi begge indrømmede, at vi i Virkeligheden hellere ville give vores ægtefæller første prioritet end hinanden.

 

Efter denne samtale begyndte vi at frigøre os fra hinanden på vaklende ben, men det var ikke let, fordi vi var så indfiltrede i hinandens liv og erindringer, at vi ofte havde svært ved at huske hvem, der havde gjort hvad under vores opvækst, og det fremkaldte desuden meget frygt, når en af os tog et skridt frem, der var lidt for stort for den anden.

 

Til sidst indså jeg, at min frygt ikke var frygten for at miste hende, men for at miste den tryghed, som vores pagt gav mig, og derefter blev det lettere.

 

Hun havde det på samme måde, og lidt efter lidt lykkedes det os at give kærligheden til vores ægtefæller første prioritet og vores venskab anden prioritet.

 

OM

 

I indvielsesceremonien symboliserede oplysningen af OM og det tredje øje, når chillummen blev tændt, vækkelsen af min rene bevidsthed.

 

OM siges at være lydbilledet af hele bevidsthedsspektret.

 

Det udtales aum i hinduismen, og a betegner dagsbevidstheden, u drømmebevidstheden og m den drømmeløse bevidsthed, der også kaldes den rene bevidsthed.

 

Skabelsensmanifestationens indledende bevægelse siges at have været ledsaget af denne lyd, som kaldes Amen i kristendommen og Aameen i islam.

 

Åndeligt søgende forsøger at komme i kontakt med deres oprindelse ved at bruge OM som et kontemplationsobjekt på forskellige måder fx. ved at chante det, lytte til dets vibration med sit indre øre, tegne dets bogstavform eller visualisere bogstavformen for sit indre øje.

 

 Indhold 3

FLYTNING AF BEVIDSTHEDENS FOKUSERINGSPUNKT

 

Et mantra er et eller flere ord med indbygget kraft, der induceres ved hjælp af de lydbølger, som mantraet indeholder.

 

Lydbølgerne resulterer i kriya, der betyder handling og er en slags elektrisk stød, der kan få det til at gibbe i kroppen, som det gjorde i min krop, da ToTo chantede indvielsens mantra, og som det også gjorde de to gange, jeg indledte min meditation på OM.

 

Denne form for stød kan flytte bevidsthedens fokuseringspunkt til et nyt område og dermed give personen adgang, i et kortere eller længere tidsrum, til det bevidsthedsfelt i hans/hendes totalbevidsthed, der rummer det påkaldte bevidsthedsfelts energikombination eller arketype, og fra de oplevelser, som personen opnår fra sin fokusering i bevidsthedsfeltet, opstår en ny erkendelse om Virkelighedens beskaffenhed.

 

Man kan også flytte bevidsthedens samlepunkt langsomt ved at tilegne sig den mentale idé, som mantraet indeholder.

 

SHIVASHAKTI-PÅKALDELSEN

 

ToTo indledte ceremoniens mantra med at sige BUM, og dette ord er én de mange rodlyde, der bruges til at fremkalde Shiva.

 

ShivaShakti var mantraets andet ord, og dette er en anden betegnelse for det sammensmeltede maskuline og feminine princip, hvoraf Shiva er den maskuline del og Shakti den feminine del.

 

Shambhu er endnu et Shivanavn.

 

Sham alene betyder velfærd eller lykke og Bhu er en betegnelse for jordens sted.

 

Den samlede betydning af dette navn er derfor: Giver af lykke og velfærd til Jorden.

 

ToTo inducerede således ”Shiva-energien, der nedbryder uvidenheden for at give plads til bevidstheden om det sammensmeltede maskuline og feminine princip, der fremkalder lykke og velfærd på Jorden”.

 

I indvielsen fik jeg et glimt at dette uden dog at forstå, hvad der skete, og kontrasten til min dagsbevidsthed var så stor, at det kun fremkaldte frygt, men da glimtet voksede til et omfang, der bragte bevidsthedstilstanden i harmoni med min dagsbevidsthed, opdagede jeg, at denne tilstand havde været mit åndelige mål, som jeg, indtil da, ikke havde været i stand til at sætte navn på.

 

TOTO OG SHIVA

 

ToTos personlige anvendelse af Shiva-energien var respektindgydende og til tider direkte ærefrygtindgydende.

 

Han nedbrød min åndelige uvidenhed gennem forskellige indvielser og min mentale uvidenhed ved at berøre emner, som var tabu for mig.

 

Emotionelt nedbrød han den ved at udspille psykodramaer, hvor han bragte min dybeste frygt frem i lyset.

 

Hans psykodramaer var scenarier, han udspillede, enten som konkrete handlinger eller som samtaler, som jeg i første omgang opfattede som fremtidsudsigter for mit liv.

 

Når mine følelser igen faldt til ro ovenpå forskrækkelsen over disse fremtidsudsigter, talte han med mig om mine følelser på en måde, der fik mig til at forstå, at det var et psykodrama, han havde udspillet, og at det ikke havde noget med mine fremtidsudsigter at gøre.

 

Min første reaktion var sædvanligvis at gøre, hvad der stod i min magt for ikke at lade mig påvirke, og når det viste sig ikke at være muligt, måtte jeg gå den tunge gang igennem min frygt.

 

Efterhånden, som jeg gik igennem den på forskellige områder adskillige gange, blev jeg mere rolig, for jeg opdagede, at frygten for en bestemt begivenhed var værre end selve begivenheden, og sommetider medførte en frygtet begivenhed ikke al den ødelæggelse, som jeg havde frygtet, at den ville, men viste sig i stedet at være en vidunderlig begivenhed hinsides min vildeste forestillingsevne.

 

TABU

 

Mit største tabu på kærlighedens område var den kendsgerning, at jeg var et seksuelt væsen fra fødslen, og ToTo begyndte at berøre dette tabu en dag ved at fortælle mig, at han i en periode havde opholdt sig i et landsbysamfund ved foden af Himalaya.

 

I det samfund viste man børnene en træmodel af de seksuelle organer, så snart de viste interesse for emnet.

 

Børnene fik at vide, hvordan de var indrettet og fungerede og blev opfordret til at eksperimentere med jævnaldrende for at gøre deres egne opdagelser på området.

 

Jeg frygtede pædofili, hvis voksne anerkendte, at børn er seksuelle væsener, og blev rystet over hans udtalelser.

 

Jeg huskede min barndoms skam over min seksualitet, da jeg lige havde opdaget den i tre-års alderen ved at ride på min søsters knæ.

 

Min mor kom tilfældigvis forbi og skammede mig så voldsomt ud, at det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

 

Jeg ønskede ikke at være 'en af den slags', der var uartige, så jeg forbød mig selv at føle disse følelser.

 

Når jeg lejlighedsvis følte dem alligevel, benægtede jeg det, endog overfor mig selv.

 

Sommetider gik mine følelser og min nysgerrighed over optugtelsen, og jeg deltog i hemmelige og skamfulde doktorlege med de andre børn for at opdage mig selv og dem, men jeg gjorde det til en vane at fantasere, at det ikke var mig, der deltog.

 

Da jeg som voksen opdagede, at jeg havde brug for at kunne udfolde mig seksuelt i forhold til min mand, havde min årelange selvfornægtelse nået et punkt, hvor jeg ikke kunne skille mig af med den, fordi den ikke passede ind i billedet længere, og min vane med at distancere mig fra mine seksuelle følelser ved hjælp af fantasien sad så dybt, at jeg heller ikke kunne skille mig af med den, blot fordi jeg nu ønskede at kunne elske rent med min mand.

 

Jeg fortalte ToTo om min frygt for pædofili, men han sagde, at skam over kroppens naturlige funktioner var en medvirkende årsag til pædofili.

 

Et menneske, der havde fået en sund opdragelse på det seksuelle område, ville udvikle en sund sans for, hvor grænserne gik, og ville således ikke føle sig drevet til at skade børn.

 

Desuden ville børnene fornemme samfundets åbenhed på dette område, og det ville give børnene friheden til at udtrykke overfor deres forældre eller andre voksne, hvis nogen nærmede sig dem seksuelt uden, at de ønskede at involvere sig, og således ville pædofili blive afskåret i opløbet.

 

SEKSUEL USKYLD

 

Siden angreb han dette tabu fra forskellige vinkler, og jeg begyndte at ønske at blive i stand til at elske rent med ToTo uden benægtelser eller fantasier.

 

Jeg opdagede imidlertid, at jeg ikke kunne gøre det på egen hånd og begyndte jævnligt at bede til min Højere Magt om af få hjælp.

 

I processen blev jeg til sidst i stand til at rette min forvredne seksualitet ud og opdagede derved mine seksuelle følelsers uskyldige natur.

 

Det lykkedes dog først mod slutningen af vores samliv.

 

Jeg husker endnu den dag, da det lykkedes mig ærligt af følge mine seksuelle følelsers svingninger fra først til sidst uden fantasier og uden benægtelse af deres intensitet eller mangel på samme, og jeg forstod, at jeg nu var blevet bønhørt.

 

Jeg blev klar over, at ToTo også havde oplevet forskellen, da han bagefter sagde: "Dette var elskov, og heri består forskellen på at elske og på at få sig et knald."

 

 Indhold 3

AT DØMME PÅ GODT OG ONDT

 

Ligesom ToTo anvendte Shiva-energien, anvendte jeg Shakti-energien.

 

Min anvendelse af Shaktienergiens Kali-aspekt kunne til tider skræmme mig selv.

 

Kali går til angreb på alt og alle i hele det materielle Univers og hugger ned for fode for at udrydde uvidenheden, som hun kalder det onde, og da hun har udryddet hele det materielle Univers, når hun frem til Shiva selv.

 

Han ligger smilende i meditation, og idet hun sætter foden på hans bryst, indser hun, at kun Shiva kan nedbryde uvidenheden, og så længe hun forestillede sig, at dette var hendes opgave, handlede hun i uvidenhed.

 

Idet hun erkendte dette, bed hun sin tunge over, dvs. at hun holdt op med at dømme på godt og ondt.

 

I mit tilfælde blev min Kali-energi aktiveret af min frygt for, at ToTo repræsenterede det største onde, jeg kunne forestille mig: Et menneske der udnyttede et andet under kærligheds maske for at opnå materiel vinding, og jeg ville hellere ødelægge mine materielle ressourcer end at lade dem komme os begge til gavn, for jeg ønskede ikke at give ham materielle fordele, hvis han i Virkeligheden forstillede sig, når han hævdede, at han elskede mig.

 

ToTo sagde ofte, at min mistillid til hans kærlighed var det største problem imellem os, men det kunne jeg ikke tage til mig, for jeg ønskede at se, om han stadigt ville være ved min side, hvis jeg var besiddelsesløs og uden position.